Skopje og Nordmakedonien: Top 10 attraktioner og sightseeing

Af Marina Aagaard, MFT

En smuttur til Balkan viste sig at være langt over forventning.
Venlige lokale, varme, skøn natur, flot by og fin sightseeing. 

Fotos fra en forlænget weekendtur i og omkring Skopje, Nordmakedonien.
Blandt andet Matka Canyon, der er en flot kløft i kort afstand fra hovedstaden.

Skopje og Nordmakedonien

Henrik og jeg flyver fra Hamburg over Wien til Skopje og ser Nordmakedonien fra oven gennem spredt skydække. Tidligere var der en direkte forbindelse fra Billund til Skopje, men ikke i øjeblikket. Flyruter kommer og går.

Turen går glat. Vi lejer en bil, mistænkeligt billigt, men alt er o.k.
Vi kører til vores hotel. Pakker ud. Spiser og går i seng. Næste dag står vi op og går tur i Skopje.

Vi er i et Balkan-land. Meget er som i Nord-Europa, også de internationale butikker, men uden på indkøbscentrene er der anderledes skiltning.

Nordmakedonien

Nordmakedonien, officielt Republikken Nordmakedonien, ligger i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Kosovo og Serbien mod nord. Landet var tidligere en delrepublik i Jugoslavien.

Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som ændrede navnet til Republikken Nordmakedonien i stedet for de hidtil anvendte navne Republikken Makedonien og FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia). Dette skete efter uenighed mellem Grækenland og Republikken Makedonien over brugen af navnet Makedonien. Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.

Landet producerer tobak, uld, frugter og grøntsager, og der er også vinproduktion.

Der er cirka 2 millioner indbyggere; 2.075.301 (2018).

Sprog er makedonsk, albansk, tyrkisk, romani og serbisk. Den yngre del af befolkningen taler ret godt engelsk, så man kan sagtens klare sig med det. Valutaen er makedonsk denar, MKD.

Skopje

Skopje, latin Scupi, i oldtiden hovedstad i kongeriget Dardanien. Området har været beboet siden 4000 år f.Kr.
I dag er byen hovedstad i Republikken Nordmakedonien, en universitetsby beliggende på bredden af Vardar-floden mellem bjergene Vodno og Skopska Crna Gora. Byen er 8 km bred og 32 km lang og har ca. 640.000 indbyggere (2019).

Skopje var en af Jugoslaviens smukkeste byer indtil den 26. juli 1963, da byen blev ramt af en katastrofe kl. 05:17 om morgenen: Et kraftigt jordskælv på 6,1 efter Richterskalaen jævnede næsten byen med jorden; 2487 mennesker mistede livet og 80 % af bygningerne blev ødelagt, kun få historiske monumenter var tilbage, bortset fra den osmanniske bazar. Byen blev genopbygget mellem 1960’erne og 1980’erne, men i moderne betongrå stil. Et kontroversielt projekt “Skopje 2014” blev vedtaget og flere neoklassiske bygninger, der blev ødelagt i jordskælvet i 1963, blev genopført, inklusive Nationalteateret og flere af byens pladser.

Vi besøger byen om efteråret uden for sæsonen, så der er ikke ret mange turister: Vejret er rimeligt: Køligt, men mildt med regnbyer et par dage og ellers solskin. Vi bor luksuøst til lavpris: Først en dag udenfor byen på Mirror Hotel og dernæst centralt på Bushi Resort, hvorfra vi går ture i byen. Vi tager kun bilen til Millenium Cross, Matka Canyon og Ækvadukten.

# 1 Millenium Cross

Om aftenen ser man tydeligt nede fra byen det LED-oplyste 66 meter høje kæmpekors på toppen af Vodno bjerget. Her ses det i solnedgangen – ved siden af bygges der “et eller andet” højt betontårn. Uforståeligt, at man ikke lader korset stå alene.

På afstand er korset imponerende. Tæt på er det en interessant konstruktion, der dog er præget af tidens tand og manglende vedligehold. Det er normalt muligt at tage en elevator op til toppen (desværre ikke trapperne). Da vi var på besøg, var tusindårs kors tårnet dog lukket for vedligehold.

Man kører i bus eller bil op til en park. Herfra fortsætter man videre opad i en svævebane. Tjek tiderne (lukket om mandagen). Det er turen værd: Der er en fantastisk udsigt ud over byen.

Har man tid nok, er der vandreruter i bjergområdet.

# 2 The Stone Bridge

Byens symbol, stenbroen, som krydser floden Vardar og forbinder byens nordlige og sydlige del.
En mere end 550 år gammel fodgængerbro, 214 meter lang, 6 meter bred, med 12 buer.
Flot både nat og dag.

# 3 Old Bazaar

Den gamle bydel og bazar. Mange små gader. Kirke, moske, museum, cafeer og små forretninger med “turistting” samt smykker, sko, tøj, kufferter og diverse dagligvarer.

# 4 Arkitektur og design

Er det London? Paris? Rom? Nej, men dele af byens bygninger kunne give indtryk af, at man var i Europas mest besøgte hovedstæder. Byen blev ødelagt af et jordskælv i 1963, men modtog mange midler til genopbygningen; beløb der er gået til et stort antal imponerende bygninger i klassisk stil. Og et par nye med innovativ arkitektur. Der er mange seværdigheder, når man går igennem bykernen, som er middelstor.

Ganske gratis sightseeing og der er nok at se på.

Løbebane bagved operahuset. Nodelinjer design. Like!

Banegården. Blev ødelagt i jordskælvet. Kun en del står og er aktuelt museum.

   

# 5 Mother Theresa Memorial House og park

Moder Teresa, født Agnes Gonxha Bojaxhiu (1910-1997), blev født i Skopje af albanske forældre. Hun blev en verdenskendt katolsk nonne, især kendt for sit arbejde blandt fattige i Kolkata (tidligere Calcutta) i Indien, hvor hun ligger begravet. Den 4. september 2016 blev hun helgenkåret af Pave Frans.

Stenskulpturer uden for mindehuset og kirken lige om hjørnet.

Kirketårn under konstruktion, sådan ser det ud før beklædningen bliver monteret.

# 6 Statuer

Mere sightseeing. Der er et uendeligt stort antal statuer i Skopje. Næsten så mange at øjnene bliver helt trætte af at kigge. Kæmpestore i klassisk stil og små og store i moderne design.

# 7 Skopje Fort Kale

Et større fæstningsværk med tårne og ruiner af tidligere fort. Man kan gratis gå rundt på det grønne område og op i tårnene. Der er en fantastisk udsigt ud over Skopje.

Bemærk denne port. Den er låst af med hængelås (selvom området er åbent i den anden ende). I porten er der et lille hul forneden. Der kravlede jeg ud, for at skære lidt af vejen tilbage til hotellet …

# 8 Skopje Aqueduct

Skopje akvædukten nævnes som en attraktion på nogle rejsesider, så vi satte os for at se den: Akvædukter er geniale og smukke bygningsværker.

10 minutters bilkørsel fra centrum. Der er ingen skiltning og vejen dertil går delvis af markvej i et halv-øde område. Da vi kommer til området ser det ud som om, der er et fordægtigt længerevarende møde i gang lige under den bue, som vejen går under. Så vi kører tilbage ud på hovedvejen og ind ad en anden markvej, så vi ser den lidt på afstand.

Det er en lav, let forfalden, ret tilgroet akvædukt i røde mursten. Den del, der står endnu, er til gengæld meget lang og derfor imponerende. De fleste vil måske mene, at det ikke er en top-attraktion, men er man interesseret i historie og byggeri – og anderledes sightseeing – er den absolut turen værd. På det rette tidspunkt kan området endda være egnet til en picnic eller gåtur (selvom der flyder skrald rundt omkring).

Skopje har en del museer med politik, by, arkæologi med mere.

Når man har øvet sig lidt på de kyrilliske bogstaver, kan man læse, at der står:
Arkæologi Museum Makedonien (sådan cirka).

# 9 Mad og motion

Byen rummer adskillige barer, cafeer og restauranter, foruden de restauranter, der er på hotellerne.

Vi besøgte Havanna Club, fik dog kun kaffe, og de kendte og gode restauranter …

På Pelister fik vi udmærket og rigelig bøf og laks og velsmagende makedonsk rødvin Bovin merlot.

På Old House restauranten var der optaget første aften, men vi fik bord dagen efter. Landlig hygge med springvand i midten af restauranten. God balkan mad. Spiste fyldte vinblade og fisk. Betjeningen var lidt langsom, måske fordi der var fyldt igen. God lokal oplevelse, dog kunne jeg (svagt) lugte røg fra cigaretter i restauranten (ingen foto).

Fitness og wellness

Langs floden er der fine muligheder for at cykle, løbe og gå og desuden er der et par outdoor fitness pladser og en skater park. I byen og på nogle hoteller er der udmærkede fitnesscentre og fitnessfaciliteter. Der er  og spa’er på hotellerne; swimmingpool, boblebad, sauna og dampbad. Byens svømmebad, så lukket ud da vi var på besøg.

Der er også en populær City Park ligesom der er flere små grønne områder i byen.

Jeg fandt trappe fra strandpromenaden og op til en kirkegård. Der var 140 trin (sådan cirka), så jeg tog nogle ture; forsigtigt, fordi trappen er ret stejl.

Hoteller

Der er hoteller i de fleste prisklasser, men selv de dyre er rimeligt billige. Vi boede på to firestjernede hoteller, der var tip top.

Det ene overfor fortet næsten midt i centrum, Bushi Resort Hotel, et orgie i marmor (like!) med super service, fin spa og stor p-plads.

Det andet ligger 15-20 minutters bilkørsel uden for byen, Hotel Mirror. I en baghave i en landsby uden attraktioner, men meget venlig og hurtig service, enormt værelse og velsmagende, rigelig cafemad. Ingen fitness eller wellness faciliteter (bortset fra en mikro swimmingpool. Rimelig morgenmad med brød, æg og yoghurt og frugt, det var uden for sæsonen, så vi fik at vide, at der var mere på menuen i højsæsonen.
Begge hotellerne kostede omkring 400-500 kroner pr. nat for et dobbeltværelse (og jeg tror, at vi fik en gratis upgrade!).

 

    I forstæderne er de åbenbart vilde med hvidkål (det er jeg også). Der var hvidkål her og der og alle vegne.
I de fleste haver i Petrovic var der tilsyneladende kål udsalg.

# 10 Canyon Matka

20-30 minutters kørsel fra centrum finder man Matka Canyon, en kløft i et flot bjergområde. Anbefalet til en halv- eller heldagstur.

Man kan komme dertil med bus, men vi kørte i lejet bil og det var ret nemt at finde, sådan da: Da vi næsten var ved vejs ende, blev vi i tvivl om vi var på rette sted. Det var vi ikke. Det første sted man ser, når man kommer til kløften: En smal strøm, cafe og bådudlejning – og Pas-på-miljøet-udstilling. Det viser sig, at vi skal lidt længere ind i kløften for at komme på en sejlads med hulebesøg.

Cafeejeren forklarede, at vi skulle køre videre indtil vi kom til en dæmning og en parkeringsplads. Herfra var der forskellige tourfirmaer: Man betaler for at blive sejlet frem og tilbage i kløften, evt. med ophold ved en lille drypstenshule, som man kun kan sejle til.

   Om bord på båden var der to lokale, nu bosiddende i udlandet. Dem faldt vi i snak med og lærte lidt mere om lokal historie. Efter bådturen kørte de med os ind til byen og sammen tog vi op til Millenium Cross og tilbage ned til centrum, hvor de tog til deres hotel.

Er man på et længere ophold, anbefaler de lokale, at man besøger byen og søen Ohrid i den sydvestlige del af landet, et populært rekreativt område. I byen er der middelalderkirker, klostre og ruiner og typiske huse med røde tegltag. På bakken bagved byen ses Samoil fæstningen.

Læs mere:

North Macedonia

 

Kristeligt Dagblad: Let kuffert giver let rejse

Følg min Blog HER og Instagram HER