Du og Dine Ønskes Et Glædeligt og Lykkebringende Nytår 2015

Sådan Når Du Dine Mål i År: Maksimal Motivation med Refleksion og Målsætning

Af Marina Aagaard, MFT

Et helt nyt ubrugt år ligger parat. En fantastisk chance for at begynde på en frisk. Brug nogle minutter, eller timer, på refleksion og få ryddet op i eventuelt mentalt, fysisk og socialt rod. Og sæt mål; her er to særlige metoder til målsætning.

“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”

En sammenskrivning af et længere 1843 citat af Søren Kierkegaard (dansk filosof, 1813-1855). Citatet refererer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker, og ikke kan planlægge sit liv på forhånd.

Venice_waterbusstop_reflection

Ifølge Peter Thielst, forfatter til Kierkegaard bogen af samme navn, handler det om, at Kierkegaard vil skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk “carpe diem”,
grib dagen.
Altså en opfordring til at mere mindfulness generelt, mere tilstedeværelse i nuet og bedre brug af sanserne. Man skal ifølge Kierkegaard ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker.

Måske ikke eller måske skal man begge dele?

“De mest succesfulde personer lever deres liv baglæns”.

Et nyere citat fra Robin Sharma (indisk ledelsesekspert, 1964-), forfatter til “The Monk Who Sold His Ferrari”. Hvordan skal det nu forstås?

Hvis man ved, hvad man gerne vil opnå, hvor man gerne vil hen, så kan man skabe en specifik, målrettet strategi til at komme derhen.
Det viser sig igen og igen, at hvis man formulerer og nedskriver sine mål ? skaber klarhed ? så er der en stærkt forøget sandsynlighed for at man rent faktisk når målene.

solbriller_reflektion

En amerikansk træningsekspert, Todd Durkin, anbefaler en specifik strategi (citat):

Formuler dine 5 STORE for livet
Formuler og nedskriv de fem ting, som du virkelig ønsker at opnå i løbet af dit liv. De fem ting, som hvis du gør dem, vil du føle dig allermest lykkelig og tilfreds. Og du vil have skabt maksimal ‘impact’ (påvirkning) på din vej.

Skriv de fem store ned nu. Det tager måske 20 minutter eller 1 time. Eller uger.
Men når det er gjort, har du en langt større klarhed omkring din retning eller vej.
Og det hjælper med at skabe frihed og energi, så du kan fokusere på det, du ønsker, i modsætning til at bruge tid, penge og kræfter på det, du ikke ønsker.

Skab et personligt DEKRET 
Et dekret betyder afgørelse eller beslutning, her eventuelt en status over ens liv, skrevet som om man ser tilbage på sit liv; som om man allerede har formet det, som man ønskede det.

Skriv ned nu hvordan du forestiller dig ‘dit liv så ud’. Start med “Jeg er så lykkelig og taknemmelig nu over at …” og så nedskriver du alt, hvad du ønsker at gøre med dit liv (som om det allerede var sket).

Skriv ned som om du skriver 10 år fra nu eller 25 år fra nu eller 50 år fra nu.
Dit dekret er din chance for at drømme og drømme stort.

Skriv alt det ned, som du ønsker skal ske i dit liv. Forretning. Forhold. Familie. Eventyr. Karriere. Økonomi. Sundhed. Mental styrke. Og din arv.

……………………………………………………………………………………………

Bemærk: De allerfleste læser ovenstående (og andre målsætningsøvelser) og GØR INTET. De 5-10 % som når deres mål GØR NOGET og gennemfører øvelserne.
Det er et valg, man træffer.

Ifølge Todd Durkin: Hvis du søger maksimal produktivitet og tilfredshed, så lover jeg, at de to øvelser hjælper med at bane vejen for at du kan skabe maksimal IMPACT (reaktion eller påvirkning). Ovennævnte to øvelser skulle gerne give dig energi. Få dig op i omdrejninger. Inspirere dig til at skabe klarhed til at bruge din tid og energi på det du ønsker dig mest i livet.

Fra Todd og mig: Rigtig godt nyt år med mere liv i livet.

   

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du og Dine Ønskes Et Glædeligt og Lykkebringende Nytår 2015