Saarschleife trætop sti skovtur: Baumwipfelpfad i Saarland

Schwarzwald trætop sti skovtur: Baumwipfelpfad i Bad Wildbad

Schwarzwald trætop sti i Sydtyskland er et besøg værd. Det særlige ved denne sti er at den fører til et udsigtstårn med 360 grader skovudsigt og mulighed for at glide ned.

Nær Bad Wildbad kan man på bjerget Sommerberg se den nordlige del af Schwarzwald lidt fra oven. Højt over byen finder man trætop stien. Vejen slutter ved bus- og parkeringspladsen.

Ganske overraskende kan man ved den nærmeste automat kun betale med EC-kort, ingen andre kort kan bruges, og heller ikke parkeringsapps. Ved den fjerneste automat kan man betale med mønter og sedler.

Schwarzwald trætop sti

Schwarzwald trætop sti Tyskland Marina Aagaard blog rejse travelFra parkeringspladsen skal man gå et stykke op ad en skrånende grussti. Derfra kommer man til billetkontoret i indgangsportalen. Med sin onlinebookede eller netop betalte billet går man igennem portalen og direkte ud på trætop stien.

Billetpriser er 12,50 EUR for voksne. Vil man også i Eventyrparken, et legeland koster det 8 EUR.

Husk at tjekke åbningsdage og tidspunkter på nettet. Der er åbent det meste af året, bortset fra nogle få dage. Undgå at komme forbi på en af de dage, eller efter lukketid.

Trætop stien

Stien på pæle bugter sig gennem skoven med en skøn udsigt til træer og atter træer set fra oven og fra siden. Undervejs passerer man en række stationer med læring og leg for hele familien. Der er stationer, hvor man kan klatre og balancere langt over jorden, og skilte og små stationer, hvor man kan lære om skoven, floraen og de vilde dyr i Schwarzwald. Trætop stien er uden trin og kan let tilgås med barnevogn eller rullestol takket være den begrænsede stigning.

Nede ved jorden er der også en Eventyrsti, Märchenweg. En cirkulær rute, der begynder og slutter ved tårnet på Schwarzwald-trætopstien. Den cirka 3,2 km lange rute tager omkring 1 time.

Trætop stien er 1,2 km lang og turen kulminerer ved udsigtstårnet.

Udsigtstårnet

Tårnet når op i 40 meters højde. Man kommer op via en cirkulær let skrånende rampe. På toppen er der en spektakulær 360 graders udsigt over Schwarzwalds enorme skove.

Her kan man nemt bruge en kvart til en halv times med at læse skiltene, der angiver retning og udsigtspunkter. Man kan også fortabe sig i udsigten med næsten endeløse trætoppe.

Ned igen: Man kan gå ad samme rampe, eller for de, der er til det, kan man glide ned via en 55 meter lange tunnelrutschebane. Den er meget populær også blandt voksne. Man skal ligge på et glideunderlag og det og turen koster 3 EUR. Prisen værd vil jeg mene.

Læs mere:

Baumwipfelpfad hjemmeside

ADAC: Baumwipfelpfade: Die 18 schönsten

Saarschleife Baumwipfelpfad skovtur

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Saarschleife trætop sti skovtur: Baumwipfelpfad i Saarland