Motivation? Citat: Oops er bedre end ingenting

Saarschleife trætop sti skovtur: Baumwipfelpfad i Saarland

Saarschleife trætop sti er et 1.250 meter langt stisystem mellem træerne ved kurbyen Orscholz, Mettlach, i Saarland. Trætop stien og udsigtstårnet giver udsigt over et smukt skovlandskab i Saar-Hunsrück. En tur værd.

Der er mindst 18 trætop stier i Tyskland. En af de større ligger i sydvest, i Saarland, der har en smuk og varieret natur på et forholdsvis lille område. På en køretur så Henrik og jeg idylliske flodlandskaber ved Saar, Mosel og Blies, blide bakkelandskaber med vinmarker og vidtstrakte skovområder.

Uanset hvor man befinder sig i Saarland, er de grønne områder ikke langt væk, et oplagt udflugtsmål for vandrere og cykelentusiaster. Saarland byder også på UNESCO-verdensnaturarv med Völklinger Hütte, som vi dog ikke nåede denne gang.

Saarschleife trætop sti

Saarschleife trætop sti Marina Aagaard blog travelMan ankommer til en stor busholdeplads og parkeringsplads, hvor man kan betale med Easypark app’en. Der er også gratis toiletter.

Fra parkeringspladsen ser man ingen trætop sti, kun en græsplæne og træer. Fra den bageste del af p-pladsen går man 100 meter og kommer til en træbygning.

Cloef-Atrium

Man betaler trætop sti indgangsgebyret, 12,50 EUR for voksne, ved Cloef-Atrium, en stor halvcirkelformet træbygning, med restaurant og cafe, information og butik. Billetkontoret ligger ikke inde i selve arkaden. Man går igennem og rundt om bygningen til venstre: Der er den lille adgangsportal med billetsalg.

Fra billetkontoret går man direkte ud på stisystemet.

Trætop stien

Man går på en bred træ-gangsti op til 23 meter over skovbunden og ser det hele lidt fra oven.

Trætop stien bugter sig hele 1.250 meter over og omkring bøgetræer, egetræer og douglasgraner i skoven højt over Saarschleife, også kendt som The Great Bend i Saar ved Mettlach, er et vandløb formet af Saar-floden gennem et kvartsitlag. Forståeligt nok en af ​​de mest kendte turistattraktioner i Saarland.

På trætop stien er der plancher og læringsstationer for store og små med indsigter i livet og livsformerne i skoven. Dem fik jeg ikke afprøvet, for jeg havde travlt med at nyde udsigten.

Der er også balance udfordringer undervejs, alle tiders koncept for både børn og voksne.

Udsigtstårnet

Trætopstiens højdepunkt er bogstaveligt talt udsigtstårnet, der rejser sig 42 meter op fra skovbunden. Det er lidt specielt eftersom det ikke er et rundt tårn, men derimod en halvcirkel, hvor rampen bugter sig opad som hårnålesving.

Rampen er helt uden trin (trinløs) og med en blid stigning, så den er velegnet for familier med klapvogne og kørestolsbrugere.

  • Tårnhøjde: 42 meter
  • Tårndiameter: 32 meter
  • Tårnets gangbro længde: 450 meter
  • Gangbro hældning: Maksimalt 6 %
  • Observationsdæk område: 70 kvadratmeter
  • Udsigtsplatformens højde over havets overflade: 407 meter
  • Antal tårnstøtter (laminerede bjælker): 9
  • Antal monterede skruer: ca.100.000

På den øverste platform bliver man belønnet med en formidabel panoramaudsigt over naturparken Saar-Hunsrück og Saarschleife-dalen. På en klar dag – klarere end denne – kan man se helt til Vogeserne, en bjergkæde i det nordøstlige Frankrig.

Ned ad samme rampe og en kort exit rampe. Så er man på stien. Man kan vælge at nyde udsigten lidt endnu fra et udsigtspunkt neden for tårnet, gå en tur i skoven, eller gå retur til Cloef-Atrium, mens man ser stisystemet nedefra.

Locker bleiben? Forbliv rolig, slap af.

Nemt nok i skoven.

Læs mere:

Baumwipfelpfad hjemmeside

ADAC: Baumwipfelpfade: Die 18 schönsten

Schwarzwald Baumwipfelpfad

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Oops er bedre end ingenting