Cascais Portugal: Marina, fyr, fort og art park

Cascais er på Top 10 over Portugals smukkeste byer, og det ser man hist og pist. Byen har en middelstor marina og et historisk centrum, der ikke gør det store væsen af sig, bortset fra de typiske sort-hvide sten-fortove med mønstre.

Cascais

En mindre by og kommune i Lisboa (Lissabon) distriktet i Portugal. Nærmest en forstad, der ligger ved den portugisiske riviera. Hele kommunen har omkring 214.158 indbyggere (2021) på et kun 97,40 km2 stort område.

Cascais er en velbesøgt turistdestination, og marinaen har været vært for store begivenheder såsom America’s Cup. Byen har samtidig nogle af de dyreste ejendomme og højeste leveomkostninger i landet og er kendt for konsekvent rangeret meget for sin høje QOL, quality of life, livskvalitet.

Set udefra er der flot arkitektur, men også mange turistbutikker, turistede restauranter og en kæmpestor spraglet hoppeborg i vandet ud for havnefronten.

Cascais’ ry som populær badeby opstod i 1870’erne, da kong Luís I af Portugal og den portugisiske kongefamilie gjorde kystbyen til deres september residens, og derved tiltrak medlemmer af den portugisiske adel, som etablerede en ‘sommerkoloni’ der.
Casino Estoril inspirerede i øvrigt Ian Fleming til hans første James Bond- roman Casino Royale.

Art park

Efter et kort kig i det historiske centrum gik vi videre til fortet, fæstningsværket, Fortress Nossa Senhora da Luz de Cascais, og i kølvandet på en kølig spritz på pladsen, ind gennem porten.

Ganske overraskende kom vi ind i en ‘kunstpark’ og en bagside, der ikke var fæstning, men et moderne tæt tillukket hotel. Ingen udgang ad den vej.

Tak for mad

I stedet for at fortsætte ud, satte vi os ned for at spise.

Stedet var restaurant Taberna da Praca med Michelin nævnelse (Bib Gourmand?).

Fint så det ud og spisekortet var enkelt og elegant. Der var dog ikke en eneste af de tre fremhævede fiskeretter, som jeg forsøgte at bestille, som var mulige denne aften.

Heldigvis havde de en tun steg, som jeg fik i stedet …

Vi bestilte ingen forret, men fik en lækker appetizer; oliven, tre slags brød, to slags rørt smør og olivenolie og vineddike.

Henrik fik svinemedallioner og kartoffelmos og jeg fik udover tun, bløde løg, spinat, hjemmelavede kartoffelchips og ris (bestilt ved siden af).
Meget velsmagende.

Til dessert mente Henrik at vi skulle have ‘Verdens bedste chokolademousse’. Den var meget mørk og intens, så vi blev nødt til at efterbestille vanilleis. Så gled det ned uden de store problemer.

Til maden fik vi et glas rødvin og hvidvin, der var topklasse.

Efter maden går vi aftentur; ud af gården og rundt om hjørnet:

En flot, strømlinet lystbådehavn med store moderne butikker; international snarere end lokal stemning.

Vi ser Santa Marta Fyrtårnet, ved floden Tejos udmunding ud til Cascais-bugten. DEt firkantet muret tårn beklædt med skinnende hvide fliser, med to brede blå vandrette striber og en postkasserød lanterne.

En pæn mindre by med masser af havudsigt, mange turister og turistbusser – og god mad.