Fysisk aktivitet, motion, leg og spiludvikling: 1000 ideer til ny variation

Motion, sport og spiludvikling: Design eget program eller unik idræt

.Af Marina Aagaard, MFT

Ikke alle elsker idræt og motion …
Men det kan de komme til.

Idrætsundervisere og trænere antager ofte, at alle elsker sport. Det er langt fra sandheden. Ikke alene dyrker kun halvdelen af landets befolkning motion og fitness. Endnu færre har ingen lyst til at deltage i idræt måske på grund af tidligere dårligere erfaringer … man kan være “bange for bolden”.

Er idrætsaktiviteten til gengæld af den rigtige, inkluderende og motiverende slags, vil de fleste opleve flow (at tiden flyver af sted uden at man tænker over det) og stor glæde.

Mangler man en passende idræt, leg eller spil, kan man rimeligt let med det rigtige redskab udvikle noget selv.

På Syddansk Universitet havde jeg i forbindelse med mit masterstudium fornøjelsen at blive præsenteret for spiludvikling af lektor Charlotte Høj Worm (nu vicedirektør for Pædagogik og Samfund, UCL).

 

Spiludvikling_spil_leg_motion_programdesign_Marina_Aagaard_blog

 

Ved hjælp af dette spiludvikling redskab, spilhjul, udformede mine medstuderende og jeg nogle geniale nye idrætter blandt andre boldspil med store bolde. Det kan andre også gøre: Designe spil eller programmer til mange formål og målgrupper fra junior til senior.

Jeg har ikke på nettet kunnet finde yderligere materiale om spilhjul og SDU spiludvikling, derfor blot spilhjulet (gentegnet af undertegnede) og mine egne noter.

Spilhjul områder

  • Regler (du må …, du skal …, du må ikke …)
  • Deltagere (antal, medspillere, modspillere)
  • Bold (antal, størrelse, form, vægt)
  • Bane (størrelse, dimensioner, form)
  • Mål (antal, størrelse, form, placering)
  • Andet (redskaber, rekvisitter, inde eller ude)

Spiludvikling kan anvendes som redskab til udvikling af fysisk træning og specialidræt inklusive boldspil (som hjulet især er tænkt til).

Spiludvikling kan også anvendes som didaktisk værktøj, udformning af undervisning, og middel til samspil og samarbejde (teambuilding) fagligt såvel som socialt.

Spildudvikling kan anvendes af undervisere og trænere til udformning af program på forhånd. Eller redskabet kan gives til deltagere eller studerende; det virker motiverende for læring, når man aktivt selv skal udvikle et spil, der omhandler et emne eller et tema.


Fordele ved spil og leg (et lille udvalg)

  • Mental læring – viden, erkendelse og overblik
  • Fysisk læring – kropsbevidsthed og learning by doing (hoved og krop)
  • Social læring – teambuilding, fælles oplevelser, netværk, social kapital
  • Motivation via alsidighed og/eller variation fra det vante
  • Oplevelser (sansning) – her og nu, i nuet eller i en anden verden
  • Aktiv udvikling (af viden/produkter), kan tilpasses alle niveauer og formål
  • Fysisk aktivitet, undervisning og vaneændring / adfærdsændring / terapi

Rigtig god fornøjelse.

Læs mere:

Anders Halling, Per Fibæk Laursen (2001). Boldspilundervisning – fra boldbasis til teambold. Odense Universitets Forlag.

Per Andersen, Anders Halling, Hans Petersen (1984). Fodbold for små fødder. Forlaget DUO.

Stig Eiberg, Peter Siggaard (2000). Boldbasis – en praktisk håndbog. Københavns Universitet og Forlaget Hovedland.

Knud Åge Nielsen, Max Rasmussen. Spil bold – med livet som indsats. DGI.

Marina Aagaard: Fysisk aktivitet, motion, leg og spiludvikling: 1000 ideer til ny variation (tabel)

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fysisk aktivitet, motion, leg og spiludvikling: 1000 ideer til ny variation