Af Marina Aagaard, MFT

Så var der lige mad nyt på tv. TV2 har sammen med Megafon lavet en undersøgelse over det mest brugte pålæg på danskernes madpakker. Resultatet er her:

  1. Spegepølse
  2. Leverpostej
  3. Kødpålæg
  4. Fjerkræpålæg
  5. Frikadelle

Gisp. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det langt fra optimalt … kød, kød, kød, kød, kød. Især de første to er slemme fedt-bomber med masser af mættet fedt.

Jeg tænker “Tak mor, fordi min madpakke så helt anderledes grøn ud”.

Cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard: “Kødpålæg indeholder meget salt og konserveringsmidler såsom nitrit, som kan være kræftfremkaldende. Meget salt og nitrit i kød giver tilsammen en sprængfarlig cocktail, så de der spiser meget kødpålæg, løber en større risiko for kræft og især tarmkræft” (foodculture.dk).

Top 5’en er ingen overraskelse. I 2013 blev der lavet en lignende undersøgelse af Landbrug og Fødevarer, hvor hele 93 procent af de adspurgte spiste pålæg til frokost og næsten halvdelen spiste kødpålæg som rullepølse, spegepølse og skinke (foto: tv2).

1715347-spegepølse

TV2 GO kommenterede dagens kostekspert Sara Jin Smidt, at det kan naturligvis sagtens gå, for man skal se på det samlede kalorieindtag per dag, men man bør variere eller kombinere med andre sundere alternativer og gå efter max. 10 g fedt pr. 100 g.
Hun kom med nogle bud:

  • Hjemmelavet tunsalat
  • Æggesalat (med skyr)
  • Filet
  • Kartoffelspegepølse

Det havde jeg heldigvis bortset fra skyr’en også med på min madpakke og desuden masser af grønt, frugt, nødder, æg … og ost (ups, pas på for meget mættet fedt) m.m.

Tre ekstra tips:

Gør madpakken grønnere (og rødere), spis mere fisk og mere uforarbejdet pålæg.

Gå efter generel variation. Det behøver ikke at være tidskrævende. Prøv andre varianter af de gamle travere. Og test noget, der ikke er smagt før; mange spiser de vanlige 10-12 slags frugt og grønt, selvom der findes over 50.000 spiselige planter.

Vælg fuldkornsprodukter og forskelligt brød med vekslende kerner eller nødder, så også ‘underlaget’ varierer.

Kom eventuelt madpakkens bestanddele i små skåle/pakker for sig, så det ikke er smurte madder. Så virker indholdet (ofte) friskere og lækrere.

“Jeg har tænkt meget på madpakker i den seneste tid, og med hele mad- og omsorgstanken i baghovedet, nåede jeg frem til, at madpakker da netop må kunne anses for at være små kærlighedspakker”.
Christian Sejer Rasmussen, Madredaktør, TV2

KostRadisePhotoDisc

God appetit.

Læs mere:

Alt om kost: Giv madpakken en hånd

TV2 Madpakkeinspiration

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s