Fit og Slank? Højere fedtforbrænding? Glem alt om Fedtforbrændingszonen!

Af Marina Aagaard, MFT

Mange fitnessmotionister har som primært mål at tabe sig. De bruger derfor lang tid på fitnesscenterets cardiomaskiner: Langvarig udholdende kredsløbstræning.
En af årsagerne er, at de har hørt fra instruktører eller læst i ugeblade, at moderat intensiv træning i lang tid er bedst til fedtforbrænding …
Alligevel taber de sig kun lidt og bliver frustrerede over den ringe effekt.

Cardiotræning og fedtforbrændingCardiotræning (foto: Technogym)

Det er egentlig lige til: Jo hårdere man træner, desto mere får man ud af det.
Både her og nu under træningen og efter træningen; efterforbrændingen.
Det er rigtigt, at efterhånden som intensiteten stiger, falder den procentvise fedtforbrænding. MEN: Det totale antal forbrændte kalorier bliver højere, den samlede fedtforbrænding øges, og man får en bedre kondition.

Derfor: Er man i nogenlunde form og vant til træning, og er det primære mål fedttab eller almen fitness, er der ingen grund til at spilde tiden med moderat intensiv træning; det er til opvarmning, langdistancetræning og restitution.
Sæt intensiteten i vejret, fx med intervaltræning, og få bedre resultater.

Er man ikke i nogenlunde form, er der gode grunde til, at trænere ifm. med vægttab anbefaler fx distancetræning, kontinuerlig moderat intensiv træning (kort/lang tid):

For de, der er i dårlig form eller overvægtige, vil selv små mængder træning ved lav til moderat intensitet give gode resultater i starten, så der er ingen grund til at overdosere.

Og når man starter, især hvis man har mange ekstra kilo at bære på, er det vigtigste, at man mentalt og fysisk – kredsløb, muskler, sener, led og knogler – vænner sig til træningen og gradvist opbygger en stabil grundform som fundament for videregående træning.
Samtidig er det afgørende, at man undgår at blive overbelastet, hvilket kan ske, hvis man starter for hurtigt; gør for meget, for tit eller for hårdt.
Obs.: Ved sygdom skal man blive tjekket og få rådgivning hos egen læge.

Effektive strategier til fedttab for raske rørige normalvægtige

  • Styrketræning med komplekse øvelser: Forbedrer stofskifte/forbrænding.
  • Intensiv intervaltræning. Vekslende høj-intensive programmer, korte/lange.
  • Varieret træning (cardio/styrke), så kroppen ikke vænner sig til træningen.

Effektive strategier til fedttab for overvægtige og fysisk inaktive

  • Styrketræning for store muskler: Cirkeltræning og supersæt (forside/bagside).
  • Distancetræning (tilvænning) og moderat-intensiv intervaltræning.
  • Stabil basistræning (cardio/styrke), så kroppen vænner sig til træningen.

Vælg den rigtige strategi til dit behov – og bed om råd og vejledning i fitnesscenteret, så du kan få de resultater, du ønsker.

Du kan få mere inspiration til træning ved at klikke på de ønskede områder her til højre og du kan læse mere om fedtforbrænding og fedtforbrændingszonen i denne gode artikel:

Glem fedtforbrændingszonen

Rigtig god træningslyst.

Cardiotræning: Roning med strakte eller bøjede ben?

Af Marina Aagaard, MFT

Rotræning er alle tiders til cardiotræning, dvs. kredsløbstræning, og fedtforbrænding. Til gengæld er det væsentlig at teknikken er i orden, så træningseffekten maksimeres og risikoen for overbelastning minimeres.
Dagens spørgsmål, der har relevans for mange fitnesstrænende, handler netop om hvordan benarbejdet skal være, når der trænes i romaskine, roergometer: 

Roning i romaskine roergometer

Jeg træner i romaskine og vi har i klubben forskellige opfattelser af, hvor meget knæene skal strækkes i forbindelse med frasparket.
Hvordan skal knæenes stilling være?

1. helt strakte knæ eller
2. let bøjede knæ

Jeg har lært, at det ikke er godt når leddene kommer ud i yderstillinger, men gælder dette også i forbindelse med roning?

Knæene skal strækkes i forbindelse med frasparket – med kontrol. Det vil sige, at man strækker naturligt ud uden at låse knæleddet.

Til gengæld skal man ikke tænke ‘let bøjet’, for så kommer man ofte til at bøje benet for meget, dvs. man træner ikke med fuld kraft eller fuldt bevægeudslag.

Det er det samme i styrketræning. Mange træner med let bøjede led for at beskytte dem, men faktisk er det bedre at strække ud med kontrol, til strakt men ikke låst; så træner man med fuldt bevægeudslag og bruger musklerne i deres fulde længde og bevæger leddet, som det er designet til.

Det med, at det ikke er godt, at leddene kommer ud i yderstillinger, skal normalt forstås sådan, at man skal undgå at overstrække (ud over yderstilling) og især med for høj belastning eller for høj hastighed uden kontrol.
Under træning er målet at styrke både de muskler, der udfører bevægelsen, og de muskler der har til funktion at stabilisere kroppen og kropsdelen også i ‘yderstillinger’.

Læs mere om rotræning i dette indlæg: Top tip til bedre cardiotræning: Rotræning.

Rigtig god træningslyst!
Har du spørgsmål til træningen eller kommentarer er dit input meget velkomment.

Top Tip til Bedre Cardiotræning: Roning på roergometer

Af Marina Aagaard, MFT

Roning med romaskine

Romaskinen er en udbredt og populær cardiomaskine, kredsløbstræningsmaskine, i fitnesscenteret, fordi roning giver alle tiders kropsligt alsidige kredsløbstræning:
Både overkroppen, skuldre, ryg og arme, og benene er aktive.
Derved bliver energiforbruget højt, især når man ror til i godt tempo.

_G6T8532Romaskinetræning (foto: Fitness – i bedre form på kortere tid. CPhotography).

Det er generelt en fordel at variere cardiotræningen, så kroppen ikke vænner sig til en type træning. Variation giver stimulation, dvs. kroppen bliver stimuleret til bedre resultater. Skift mellem forskellige typer cardiotræning i løbet af ugen.

Bemærk, at cardioroning kan ikke erstatte styrketræning for ryggen – der er forskel på udholdenhedstræning og styrketræning.

Fordele

  • Kredsløbstræning med samtidig brug af overkrop og underkrop.
  • Højt energiforbrug, forbrænding.
  • Mulighed for at konkurrere med andre af sig selv (på tid eller distance).

Ulemper

  • Ikke-vægtbærende træning (styrker kun knogler i begrænset omfang).
  • Kræver en vis teknik, for at man får god træning uden overbelastning.

Der er næsten kun godt at sige om rotræningen. Desværre får nogle ondt i ryggen af roningen og det kan skyldes, at teknikken er forkert eller at man har meget stramme hase- og lænderygmuskler. Tjek din teknik og suppler med styrke- og bevægelighedstræning.

Roergometer (Concept2) træningsteknik

Få meget mere ud af din cardiomaskine rotræning ved at benytte den rigtige teknik.

  1. Flyt håndtaget ned i holderen (tæt ved ben).
  2. Indstil vinddæmpning. Flyt armen til den ønskede position mellem 1-10.
  3. Indstil display og måleenhed. Vil du fokusere på måling af distance, watt, kalorier?
  4. Sæt dig på rullesædet og sæt fødderne på fodstøtten, indstil den og spænd remmen, så den sidder fast uden at snære.
  5. Bøj benene og læn naturligt frem i hoften og før armene frem til strakt. Når benene bøjes, holdes fødderne i kontakt med fodpladen med naturlig ankelbevægelse
  6. Stræk benene, tryk godt fra med foden, med kontrol, til strakt – uden at låse knæene – samtidigt med at ryggen rettes og armene trækkes tilbage, lige ind mod maven. 
  7. Ryggen skal holdes relativt rank, for der kommer automatisk en runding i ryggen, når man bøjer frem. Undgå at give slip, så du falder sammen med krum ryg.
  8. Skuldrene holdes sænkede, for at undgå spændinger i nakke og skuldre.
  9. Håndleddene skal være neutrale, i forlængelse af underarmen; undgå at bøje dem.
  10. Træk lige ind mod maven, lige under brystet. Tænk på at bevægelsen skal være så lineær og effektiv som mulig. En typisk fejl er, at armene løftes op over knæ, så der trækkes i en ‘bølge’, kurvet bevægelse. Det koster kræfter og kan irritere håndleddene.

Du finder en roteknik video på hjemmesiden Modest Sport, hvor du også finder flere tips til rotræning.

Få mere inspiration og motivation til din roning: Du kan ro på tid, konkurrere mod dig selv eller andre, i indendørs roning på Concept2-romaskiner. Du kan se danske idealtider på hjemmesiden www.ergometertider.dk eller sammenligne dig med deltagere i alle aldersgrupper på den internationale side concept2 roning ranking.

Rigtig god rotræning!

Intervaltræning: I Bedre Form På Kortere Tid

Af Marina Aagaard, MFT

Hvad er intervaltræning? Det er en konditionstræningsmetode, der effektivt forbedrer iltoptagelsen, øger fedtforbrændingen og styrker motivationen. 
Der er flere misforståelser omkring intervaltræning, blandt andre at det skal foregå ved maksimal intensitet, at det kun er for veltrænede og at det kan være blandet konditions- og styrketræning.
Her er en interval introduktion med fakta og inspiration til intervaltræning i diverse træningsformer, fx cykling, roning og løb.

Interval typer og anbefalinger

Intervaltræning guide fra Reebok University (fra bogen Fitness og Styrketræning).


Intervaltræning definition og begreber
Intervaltræning er en form for fysisk træning inddelt i perioder, en serie arbejdsperioder med lav til høj intensitet efterfulgt af en pause [stop] eller aktiv restitution med lav intensitet efter hver arbejdsperiode (Heyward, 2012).

Intervaltræning er ikke en blanding af konditionstræning og styrketræning, fx tempoløb efterfulgt af benøvelser eller cykelsprint efterfulgt af tung cykling, der snarere er en form for cirkeltræning, mens intervaltræning er træning af én enkelt kapacitet.

Pausen er afgørende for træningseffekten. Pausen bevirker, at man bliver frisk igen og kan præstere med samme intensitet gentagne gange. Så pauserne skal overholdes; de skal være med lav intensitet og af passende varighed.

Elementerne i intervaltræning:

  • Arbejdsinterval | Anstrengelse, sekunder/minutter
  • Restitutionsinterval | Aktiv hvile (pause), sekunder/minutter
  • Repetition | Et arbejds- og et restitutionsinterval
  • Sæt | En serie arbejds- og restitutionsintervaller af samme karakter
  • Pause | Pause eller aktiv hvileperiode imellem sæt

Intervaltræning formål
Intervaltræning kan foregå på utallige måder med vidt forskellige typer repetitioner og sæt. Formålet kan enten være at forbedre evnen til at arbejde aerobt (med tilstrækkelig ilt) eller anaerobt (uden tilstrækkelig ilt).

Formål (og effekt):

  • Øge aerob udholdenhed og iltoptagelse
  • Øge evnen til at arbejde ved høj intensitet
  • Øge mælkesyretolerancen
  • Hæve den anaerobe tærskel, højere steady state tærskel
  • Øge den totale mængde af intenst arbejde i et træningspas
  • Øge energiforbruget per træningstime
  • Øge total kalorieforbrænding pr. træningstime
  • Øge efterforbrændingen
  • Forbedre insulinfølsomhed signifikant (modvirke type 2 sukkersyge)
  • Give variation i træningen
  • Øge motivation og træningsvedholdenhed

Ønskes en bestemt effekt, skal intervallerne nøje fastlægges. Ift. forbedring af en sportspræstation skal intervallerne svare til aktivitetens sprinter i varighed og intensitet.

Bemærk, at træningseffekten ved sprint i en retning [fx løb lige ud af landevejen] er ikke overførbart til sprint (agility) i flere retninger, så træningen skal tilpasses de specifikke mål (Fleck, Kraemer, 2004).

I sport trænes der oftest ved meget høj intensitet for at forbedre præstationsevnen.
I fitness er målet typisk at forbedre den almene kondition og få et højere energiforbrug end ellers muligt – uden at træningen bliver ekstremt anstrengende.
I holdcykling, spinning, trænes dog på flere hold med høj-intensive intervaller.

Høj-intensiv intervaltræning fungerer bedst med løb, cykling, spinning og svømning, der er aktiviteter med enkle, repetitive, gentagne, bevægelser.
Så kan energien rettes mod kraftpræstationen.

Høj-intensiv intervaltræning er fysisk og mentalt hårdt og derfor primært for veltrænede idrætsudøvere eller elitemotionister.

I fitness kan motionister med fordel starte med intervaltræning ved lavere intensiteter, og desuden undervejs vurdere og justere intensiteten efter behov.

Intervaltræning typer

Der findes to overordnede intervaltyper og en blandet:

  • Intervaller, korte
  • Intervaller, lange
  • Fartleg

Intervaller, korte
Arbejdsperioder på 10-60 sekunder og pauser fra 30-360 sekunder.
Kan afvikles i 1-5 sæt á 3-20 intervaller med op til 5 min. pause mellem sæt.
Intensiteten skal ligge på et niveau, så der kan holdes en ensartet intensitet i alle repetitioner.
Læs om høj-intensiv intervaltræning i bogen Aerob og Anaerob Træning.

Intervaller, lange
Arbejdsperioder er fra 1-2 minutter op til 8-10 minutter.
Restitutionsperioderne er oftest kortere end arbejdet, normalt cirka halvt så lange.
Kan afvikles i sæt á 2-10 intervaller.

Fartleg
Fartleg, eller fartlek, udføres som en improviseret eller spontan naturlig veksling mellem højere og lavere intensiteter. Fartleg minder om vanlig intervaltræning, men er mere usystematisk opbygget.
Det er det typiske oplæg i holdcykling, spinning, eller ved udendørs løb eller cykling, hvor bakker og vind påvirker løbet.

Forhold mellem arbejde og pause i intervaltræning (se tabel øverst) fx:

Aerob intervaltræning 1:0,5 eller 1:1
Aerob/anaerob intervaltræning, 1:1
Anaerob intervaltræning 1:2, 1:3 eller 1:4

Aerob intervaltræning: Fx træning ved 80-85 % af maksimal pulsreserve (6-7 ‘vurderet anstrengelse’ (RPE)) i arbejdsintervallerne, 3-5 minutter, efterfulgt af en hvileperiode af samme længde, 3-5 minutter, ved eksempelvis 40 % af maksimal pulsreserve.

Ved aerob træning er normen 5-7 repetitioner.

Anaerob intervaltræning: Træning ved mere end 85 % af maksimal pulsreserve (8-9 ‘vurderet anstrengelse (RPE)), 10-90 sekunder, ofte nær ved udmattelse og 2-3 gange så lang restitutionsperiode med let aktivitet, lav belastning.
Ved anaerob træning er normen 8-10 repetitioner eller flere.

Træningsmængde

Frekvens, hyppighed, er 2-4 gange intervaltræning om ugen.
Afhængigt af intensiteten.

Intensitet afhænger af mål og målgruppe (helbred og form).

Tid, total varighed af selve intervaltræningen ved anaerob intervaltræning kan være fra 8 til 30 minutter og ved aerob intervaltræning op til 60 minutter.

Eksempel på fitness intervaltræning

  • 5-10 minutters opvarmning (her efter en af de følgende tre modeller).
  • Begynderniveau 8 x 30 sek. sprint (tempoarbejde), hver sprint efterfølges af 1 minuts lav-moderat intensiv aktivitet, som gang.
  • Middel niveau 12 x 30 sek. sprint, hver efterfulgt af 1 minuts lav-moderat intensiv pauseperiode.
  • Øvet niveau 12 x 45 sek. sprint, hver fulgt af 1 minuts lav-moderat intensiv aktivitet.
  •  5-10 minutters nedkøling.

Referencer
Fleck, SJ, Kraemer, WJ. (2004). “Designing Resistance Training Programs”, Third Edition. Human Kinetics.
Heyward, VH. (2006). “Designing Cardiorespiratory Exercise Programs”. Advanced Fitness Assessment And Exercise Prescription (5th ed.). Champaign, Illinois: Human Kinetics.
Michalsik, L, Bangsbo, J. (2004). Aerob og Anaerob træning. DIF.
Aagaard, M (2010). Fitness og Styrketræning. Hovedland/Aagaard.
Åstrand et al. (2003). Textbook of work physiology. 4th ed. Human Kinetics.

Fitness og TV? Sluk Det TV Nu!

Af Marina Aagaard, MFT

Er TV sundt eller usundt? Overdrevent forbrug kobles i undersøgelser sammen med fysisk inaktivitet og usundhed? Hvorfor kommer der så flere og flere TV-apparater i danske fitnesscentre? Er der virkelig behov for flere nyheder eller mere ‘Paradise Hotel’ i den time træningen varer?
Uafhængigt af diskussioner om visse TV-programmers mulige fordummende (usunde) virkning, så er TV og fitness en rigtig dårlig cocktail. Med det in mente, at der er forskel – det er fx ikke helt ligegyldigt om det er cardio eller styrke fitness i kombination med TV.

Cardio træning, fitness træning på konditionsmaskiner, er en cyklisk, repetitiv, enkel bevægelse i et apparat, hvor man ikke i udstrakt grad skal tænke sig om eller holde balancen, men primært bruge kræfter på at få pulsen op. Så TV-kiggeri er nok ikke direkte fysisk skadeligt, måske er det endda for nogen forudsætningen for at passe træningen.
Bemærk: TV-apparater bør være placeret i cardioafdelingen direkte foran cardioudstyret. Såfremt den trænende skal dreje hovedet for at se skærmen (i ½+ time ad gangen), kan det tænkes at påvirke kroppen, evt. medføre fejlstillinger og overbelastning?
TV-apparater bør være stillet på lydløs (evt. mulighed for brug af hovedtelefoner), så det ikke generer andre trænende. Støj (fra mange lydkilder samtidigt) øger stress og virker distraherende, så koncentrationen forstyrres og træningsintensiteten mindskes.

En helt anden snak er fitness styrketræning og TV.

Styrketræning, især med frie vægte, er træning, hvor man skal koncentrere sig, balancere med egen krop eller (tunge) vægte, og fokusere på at lave øvelsen rigtigt, så træningen virker og man ikke skader sig selv eller andre.
TV i en styrketræningsafdeling burde ikke forekomme, da TV her er en distraktionsfaktor, som kan forårsage uopmærksomhed, der fører til uheld, tab af vægte, vrid eller fald, eller overbelastning via fejlstillinger (hoved og krop drejes eller ryg og knæ bevæges uhensigtsmæssigt).
En anden risiko – som er meget synlig i fitnessafdelinger med TV – er, at de trænende falder i staver, står eller sidder og bliver fanget af TV-programmerne, og spilder tiden med alt for lange pauser, hvilket kan forringe både egen og andres træning, da man 1) mister intensitet og fokus og 2) optager bænke og maskiner for lang tid af gangen.

Hermed en opfordring til fitnesscentre og fitnesscenterbrugere: Find andre veje til at gøre fitnesstræningen motiverende og opnå en mere målrettet, effektiv og sund træning.

Løb Dig Slank? Slankeløb?!

Af Marina Aagaard, MFT

Har du et par en del kilo for meget på sidebenene? Vil du gerne tabe dig? Overvejer du at gå i gang med løb for at tabe dig?
Så er her input og tips med link til et unikt løb dig let løbeprogram – ‘must’ læsning for dig – for varigt vægttab og varig løbeglæde …

I en artikel (JP Puls 7.4.12): “Mange overvægtige vil gerne slanke sig, men ved ikke, hvordan de kommer i gang med at løbe (…) … Det store spørgsmål er: Skal man bare gå i gang med at løbe, selv om man er tyk?
Det korte svar er: Ja”.

Det fornuftige svar er: Nej.
Det er helt afgørende, at du ikke bare løber derudaf – a la “løbe så langt, du kan, og gå så få gange som muligt på en halv time”. Fordi:

Hvis du gerne vil tabe dig med løb, skal 1) du synes, at det er overkommeligt og sjovt, modsat hårdt og opslidende, så du har lyst til at fortsætte og 2) din krop skal kunne holde til belastningen, så du taber dig uden at blive skadet undervejs, så du må stoppe igen.

Skadet? Løb er da sundt og slanker? Ja og nej; kun hvis det er den rigtige portion til den aktive person. Desværre har jeg gennem 30 år mødt uhørt mange (begynder)løbere med langvarige smertefulde eller irriterende skader i skinneben, akillessener, knæ og hofter grundet for meget løb for hurtigt. Vil du selv undgå det, så læs med her:

Træning med tre gange din kropsvægt 
Før du løber, spørg dig selv – og svar helt ærligt – vejer du 2-3 kilo for meget eller 10-15 kilo for meget? Det kan påvirke, hvor meget løb, du kan holde til i starten:
Hver gang du går og sætter foden i jorden, påvirkes du af et stød, en kraftpåvirkning.
Under gang svarer den påvirkning til din kropsvægt ganget med 1-1½.
Under løb øges kraftpåvirkningen og svarer nu til 2-3 gange din kropsvægt – og endda mere, hvis løbestilen ikke er helt i top. Vejer du fx 70 kg er kraftpåvirkningen måske omkring 210 kg for hvert trin!
Det kan hjerte og muskler ret let klare, mens knogler, led og sener har brug for optræning.
Bemærk, at stød er sundt for kroppen, fordi det styrker knoglerne – men alt med måde …

Løb dig slank med slankeløb

Slank med Løb Tip # 1 Kortvarige løbeture i starten
Er du uvant med træning og løb? Start lidt mere forsigtigt end du måske finder nødvendigt:
Start med korte løbeture, altså kort total tid, i de første 2-3 måneder. Suppler fx med gang.
Er du helt vild efter at motionere, kan du kombinere med anden motion.
Motionister bør maksimalt øge løbemængden med 2-5 % per uge – lidt, men godt! 

Slank med Løb Tip # 2 Korte intervaller
Intervalløb betyder ‘løb i perioder’, d.v.s. en ‘arbejdsperiode’ hvor du anstrenger dig og en aktiv ‘pauseperiode’ hvor du tager den med ro og oplader ny energi.
Start med at løbe i ganske korte intervaller i starten. Varm op med gang i 5-15 minutter. Løb derefter i 5, 10, 15, 20 eller 30 sekunder og hold en 2-4 gange så lang pause. Gentag.

Mange begynderløbeprogrammer anbefaler mere end det, fx 2-3 minutter i starten. Måske går det? Erfaringen viser dog, at for mange ‘vægttabs-løbere’ bliver skadede af den dosis.

Bemærk, at utallige løbeprogrammer i omløb er udformet af unge, mandlige, slanke, veltrænede eliteløbere, som – trods stor fysiologisk viden – kan have svært ved at sætte sig ind i eksempelvis en 50-årig overvægtig kvindes særlige behov i forbindelse med løb.
Følg derfor ikke slavisk et program – lad dig inspirere, lyt til kroppen og prøv dig frem.   

Slank med Løb Tip # 3 Lange pauser
Pauseperioderne kan være lange eller korte og har indflydelse på træningseffekten. Efter korte intervaller er pausen, hvor man går, typisk 2-4 gange så lang som ‘arbejdet’, løbet.
Det vigtigste i starten ved slankeløb er dog at få en god start, derfor må dine pauser være lige så lange som du har behov for, så du har energi til at løbe igen, men ikke så lange at du kommer ud af den positive rytme. Prøv dig frem.

Slank med Løb Tip # 4 Færre gentagelser i starten
Det bliver ofte ret sjovt og motiverende med intervalløb, alligevel kan det i starten betale sig at holde igen, så du ikke slider for meget på kroppen. Begræns den samlede løbetid ved at begrænse antal gentagelser; løb i de første uger maksimalt 2-3 minutter i alt per løbetur.
1 gentagelse (repetition eller cyklus) er et arbejdsinterval og et pauseinterval. Fx:

  • 12 x (10 sekunders løb + 20-50 sekunders pause (eller længere)). Husk opvarmning.
  • 8 x (15 sekunders løb + 30-45 sekunders pause).
  • 4 x (30 sekunders løb + 1-2 minutters pause).

Slank med Løb Tip # 5 Løb tre gange om ugen
Tre dage med løb med en dags pause imellem er lige tilpas i starten. Løb ikke for meget og ikke for lidt. Er du vild efter at motionere mere og længere, så kan du tilføje spinning, cykling, stavgang, roning, svømning og cardiotræning (træning på konditionsmaskiner derhjemme eller i fitnesscenteret, fx crosstrainer træning) på dine løbefridage. De nævnte træningsformer belaster anderledes end løb og er fint som supplement.

Jog og løb og slankeløbSlank med Løb Tip # 6 Løb og leg
Er du ikke til alt for megen systematik og tidtagning, så er metoden ‘fartleg’, som er usystematiske intervaller, måske lige dig: Lav små ‘spurter’ når du har lyst og hold pause til du er klar igen, løb fx hen til næste lygtepæl og gå til den næste eller den næste igen. Eller løb ned ad bakke og gå op ad bakke … eller omvendt. Brug også gerne trapperne.

Slank med Løb Tip # 7 Løb og lyt
Du kan løbe og lytte til naturens lyde, dufte til dens dufte og mærke underlagets beskaffenhed under dine fødder - være til stede i nuet, mindfulness. 
Du kan også lytte til musik (ikke for højt og ikke så højt at du ikke lægger mærke til eventuel trafik omkring dig). Find den musik, der motiverer dig, helst i et relativt hurtigt tempo.

Slank med Løb Tip # 8 Løb og fortsæt med at løbe
For at det virker som slankemiddel er det ikke nok med et par ganges løb … det gælder om at blive ved. Synes du, at det er en anelse hårdt, så sæt tempoet og tiden ned … den gode metode til at opnå løbeglæden er at tage den med i ro i begyndelsen og holde ved:
Gør det til en vane: Lav en fast aftale med dig selv, fx mandag, onsdag og fredag:
Lad intet komme i vejen, hverken ‘dårligt vejr’, tv-programmer eller momentan dovenskab.
Gør det nemt: Gør dit løbetøj og dine løbesko klar, så de står lige foran dig, når du står ud af sengen eller kommer hjem fra arbejde eller studier.

Slank med Løb Tip # 9 Løb med en løbemakker
Nogen kan bedst lide at løbe alene, andre foretrækker en makker. Uanset præference har begyndere ofte glæde af at have nogen at følges med i den første tid, en eller flere som er på samme niveau som vedkommende selv. Du kan melde dig ind i en løbeklub, hvor der er begynderhold; lyt til kroppen, løb ikke for hurtigt, langt eller meget i starten, selvom andre måske gør det. Eller få en hund, en ven eller et familiemedlem til at løbe sammen med dig.

Slank med Løb Tip # 10 Løb på den gode måde
Løb er meget, meget lettere og sjovere, og virker bedre i længden, sådan:
1) Varm op; gå først langsomt, så hurtigere og hurtigere i 5-15 minutter, før du løber.
2) Træk vejret dybt og regelmæssigt, vejrtrækningen skal kunne følge med – til gengæld må du gerne puste og svede, det er et godt tegn.
3) Løb let (så let som muligt) og lige fremad uden hoppen op og ned. ‘Fald’ en anelse fremad, hele kroppen på en lang lige rank linje, fra hæl til nakke, land med hele foden – ikke kun hælen – og brug armene.
4) Køl ned; stop ikke brat op efter løbet; fortsæt med at gå i 5-10 minutter, så pulsen falder til samme niveau som før løbet. Et brat stop kan gøre dig utilpas.
5) Stræk ud ved behov: Et par korte stræk kan afslappe muskler og sind og løsne op i stramme lægge, baglår og hofter, så du undgår stivhed dagen efter, men stræk kan ikke fjerne muskelømheden, der opstår efter uvant træning (den ømhed forsvinder af sig selv).

Klik her for link til alle tiders gode Let Løb Dig Let Løbeprogram: Det varer en anelse længere end med andre programmer, før du løber længere distancer. Til gengæld er det gearet til løb med glæde, vedholdenhed og varigt vægttab.

Løb dig slank med slankeløb.
Rigtig god fornøjelse

Top Tip Til Træningsplanlægning

Fitness Træningsplanlægning Basis Model

Bio-psyko-social fitness planlægning,
model for træningsplanlægning (Aagaard, 2012)

Af Marina Aagaard, MFT

Planlæg holistisk; bio-psyko-social fitness træningsplanlægning
Planlæg din træning med inspiration fra den bio-psyko-sociale model, inden for hvilken “individets helbred betragtes som et produkt af en dynamisk vekselvirkning mellem dets biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder (Roessler, 2002)”.

Trin 1: Tænk holistisk
Tænk - før udformningen af en træningsplan, der sigter mod positive resultater – over at:

Det sociale og mentale påvirker det fysiske – eksempelvis er det vigtigt at være motiveret for træningen og at have opbakning fra sine nærmeste – og omvendt påvirker det fysiske det mentale og det sociale – sundhed og fysisk power påvirker sindet positivt og giver overskud til det sociale.

Trin 2: Tjek dine muligheder
Tænk på, at en alsidigt trænet krop, der er stærk, stabil, udholdende og bevægelig, sikrer et solidt fundament for et sundt helbred og videregående træning:

Mange trænende, såvel begyndere som øvede, fokuserer relativt ensidigt på enten cardiotræning (kredsløbstræning), styrke- eller smidighedstræning.
Ovenstående model kan hjælpe såvel professionelle som motionister til at overveje – og gerne teste – alle kroppens udviklingspotentialer, så træningen bliver bedre, mere afbalanceret, med henblik på forbedring af både sundhed og præstationsevne.

Trin 3: Udform en (bedre) træningsplan
Træningsplanlægning betyder ganske enkelt planlægning af træningen, dvs. at man lægger en plan for træningen ud fra målet med træningen.
En træningsplan kan fx være for ½-1 år og være mere eller mindre detaljeret ligesom den kan udformes på flere måder; et diagram eller en tidslinje, hvor man plotter hovedmålene og det overordnede træningsindhold ind.

Bemærk, at der kan være stor forskel i omfang, volumen, og intensitet af træningen af de enkelte områder:

Styrke - stabiliserende, udholdende, maksimal (statisk/dynamisk), eksplosiv
Kondition - aerob og anaerob kapacitet
Koordination - motorik og balance (statisk/dynamisk)
Smidighed - bevægelighed, almen og specifik (statisk/dynamisk)

Det typiske er, at de enkelte områder vægtes forskelligt i træningsplanen; dvs. der er ikke lige stort omfang af træningen af hvert af de fire områder (som modellen antyder).
Fordelingen afhænger af

1) dig og dit udgangspunkt, biologisk alder (din kropslige alder), træningsalder (hvor længe du har trænet regelmæssigt 2-3 gange pr. uge), helbred og fysisk form, om du er begynder eller øvet, og

2) dit mål med træningen, det primære mål og periodens delmål, og

3) den aktuelle periode, om det er opstartsfasen, grundtræning, optræning eller specifik træning til en sport.

Holistisk bio-psyko-social fitness træningsplanlægning – helhedsorienteret planlægning – er en meningsfuld metode til mere målrettet og motiverende motion og træning.
Rigtig god fornøjelse med træningsplanlægningen.

Du kan læse meget mere om træningsplanlægning i bogen:
FITNESS OG STYRKETRÆNING – øvelser, programmer og metoder