Påske motion: ÆGte 100 plus 10 Workout

Ugen der gik: Uge # 16: Påske

Af Marina Aagaard, MFT

Påskeuge.
Mange er taget på påskeferie.

Mandag

Ingen personlig træning i dag.

Læse og skrive.
Begynder så småt at forberede foredrag til næste uge.

Formiddag til Ringelmose Skov ved Kalø Jagtslot.
Henrik går med Rex, mens jeg løber.

Jeg løber forbi Kalø Højskole og ser en Toyata med Himalaya stickers og en spade på køler.
Meget adventure-agtigt.

Ingen anden træning.

På sådanne dage står jeg normalt på hænder 2-3 minutter.

Spisning. Ellers et highlight, men kan ikke huske det …

Ved 21-tiden tidligt i seng.

Tirsdag

Tidligt op.

Jeg rydder op i bilag.

Læser, skriver, forbereder foredrag.

En ret almindelig dag. Bortset fra en delvis overraskelse:
Jeg får tilsendt et par flybilletter. Så nu skal jeg bestille visa til destinationen.
Så går der tid med det. Mere om det snarligt.
(For et stykke tid siden skrev jeg med et flyselskab om mulige billetter til en fotorejse;
det er så faldet i hak nu, spændende; men ikke ren ferie; der skal skrives og fotograferes).

Jeg ser mange gamle fotomapper igennem.

Jeg forsøger at finde fotos af mine tidligere biler.
Til en artikel i Kvindernes Bilmagasin.

Jeg forstår det ikke. Kan ikke finde et eneste.
Må lede på nettet efter tilsvarende modeller. Der finder jeg heller ikke meget.

Spisning: Kylling med grøntsager.

Tidligt i seng.

Onsdag

Op klokken 6. Kører til Aarhus 08:00.

Tager 3 x 10 hængende benløft.
Hopper 3 x 10, hinker 3 x 10.

Så som vanligt holdundervisning 9-11:
Dance (latin tema i dag), core, mobility.

Træner mor og far.

Hjem. Ingen firmatræning i dag p.g.a. påskeferie.

Læse, skrive. Og rydde op i papirer.
Jeg har bestilt 100 ringbind, så jeg kan få mere styr på gamle og nye bilag.
Selvom meget er elektronisk, er der stadgivæk en del papirkvitteringer.

En ven på besøg. IT-ekspert. Han hjælper med rådgivning omkring indkøb af ny pc.

Jeg spiser æg, hytteost og avocado og tomat. Henrik og ven spiser bøffer …

Tidligt i seng.

Torsdag

Skærtorsdag. Lidt sent op.

Læse, skrive og rydde op.

Træning i foreningsfitnesscenteret.

Trappemaskinetræning:

10 min. opvarmning, gang ved level 15.
20 min. interval: 1:1 støttet level 21 / ustøttet level 16.
5 min. dobbeltrin, level 11, støttet.

4 x 10 Bænkpres, brystfly i kabel. Det er det.

Ved 17-tiden kører vi til mine forældre. Skærtorsdag påskemiddag:
Forældre, søster, svoger, niece, nevø og kæreste, Henrik og jeg – og Rex.

Skidne æg i sennepssovs og rugbrød (plus pålæg til de, der har lyst til det).
Så memma. En meget speciel påskedessert. Mørkebrun, klistret og fed … med fløde.
Ingen af delene særligt instagrammable, men meget, meget lækre.

Jeg afstår for en gangs skyld fra Kinder æg, der også er en tradition.

Vi kører hjemad ved 21-tiden og går tidligt i seng.

Fredag

Langfredag.

Ingen personlig træning.

Gåtur ved Egå strand med Rex. Vi møder Rex’ søster og ejere.

Jeg tester outdoor fitness faciliteterne … blandet effekt.
Test før Kanal 4 program, der skal optages om et par uger.

Så gå vi ind i Egå Marina.

Vi spiser på Restaurant Egå Marina. Suveræn udsigt ud over den solbeskinne marina.
To gange buffet – med sild, laks og diverse. Det smager godt.
Vi slutter af med chokoladekage med creme og kaffe til.

Så kører vi forbi et træningscenter og træner 1 times tid:

Trappemaskine (Life Fitness):

10 min. opvarmning
20 min: 15 sek. ustøttet, 15 sek. støttet, 15. sek. foroverbøjet/støttet, 15 sek. bagud/støtet x 20.
5 min. dobbelttrin.

Dernæst 4 x 1o pull-up i gravitron (assisted). Plus:
3 x 10 hofteløft i Booty maskine (!) – kun fordi den står lige ved siden af.

Så hjem.

Hjem skrive og rydde op.

Spise ovnstegt kylling med masser af rødkål og blomkål. Det er næsten lidt for sundt!

Aften gåtur ved Kalø Slotsruin (mobil snapshots …).

Hjem. Se fjernsyn.

Tidligt i seng.

Lørdag

Dagen går med oprydning.

Jeg løber en tur på 5 km. Det er ikke imponerende.

Jeg træner med kettlebells i kælderen:
8 Turkish Get-ups, 3 x 10 back lunges, 3 x 15 1-arms swing, 3 x 10 goblet squat.

Spisning.

Tidligt i seng.

Søndag

1. Påskedag.
Står sent op kl. 7:00. Spiser yoghurt med müsli og banan. Ingen særlig morgenmad.

Skriver lidt blandet med oprydning.

Træning i det lokale foreningsfitnesscenter:

Trappemaskinetræning:

10 min. opvarmning, gang ved level 15.
20 min. interval: 1:1 støttet level 21 / ustøttet level 16.
5 min. dobbeltrin, level 11, støttet.

2 x 15 Skulder Jorden rundt, rotator cuff træning.
3 x 10 Back fly med håndvægte.
1 x 10 Sit to stand.

Hjem. Skrive.
Rydde op i mapper.

Til Aarhus. Til en 18-års fødselsdag.
Middag på Ny Asian Restaurant.
Asiatisk buffet med sushi, wok og kinesisk.

Super (selvom buffet er for farligt for mig; jeg spiser for meget).

Så fortsætter selskabet privat.
Med gode vine, snacks og super selskab. Vi sidder på terrassen hele aftenen, det er fantastisk.
Indrømmet: Jeg har et tæppe omkring mig, men luften er behagelig; for-sommer-agtig.

Hjem ved 22:30-tiden.

Det har egentlig været en fantastisk uge.

Men. Påskedag slår fanatikere til på Sri Lanka; bomber hoteller og kirker
(i nyhederne næste morgen). Over 400 sårede og over 200 dræbte;
heraf 3 danskere; én dansk familie mistede på én gang tre børn.
Det kan jeg ikke komme mig over …

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påske motion: ÆGte 100 plus 10 Workout