Top 10 rejsefotos 2019: Mine favorit billeder
Af Marina Aagaard, MFT
Rejsefotos er næsten det samme som magiske rejseminder.
Nu har jeg sorteret rejsebilleder og fundet favoritter fra året der gik.
Top 10 Rejsefotos 2019
Mine bedste (tror jeg nok – i tvivl om rangering) rejsefotos fra nogle arbejds- og ferieture i 2019.
Blandede favoritter? Fotografisk (komposition), journalistisk (historie) eller personligt (minde).
1. Oslo, Norge, August 2019
Operahuset i baggrunden. Flydende sauna i forgrunden. En badegæst bryder vandspejlet.
2. Sal, Kap Verde, December 2019
Ørken bar med et af få høje punkter i baggrunden. Paradis ø for kitesurfere, surfere og dykkere.
3. Torrent de Pareis, Mallorca, Juli 2019
Dramatisk kløft og bjergtagende landskab. Alle tiders (anstrengende) hiking. Årets familieferie.
4. Flørli, Norge, Juni 2019
Udsigt fra verdens længste trætrappe, 4444 trin, ud over Lysefjorden. En tredjedel oppe.
5. Lysefjorden, Norge, Juni 2019
Muligvis verdens flotteste land. Jeg er vild med Norge (bortset fra priserne).
6. Trinidad, Cuba, Maj 2019
En typisk vintage bil med revolutionsmuseet i baggrunden.
Næsten umuligt at udvælge ét Cuba foto ud fra et par tusind, men dette er typisk Cuba.
7. Andorra la Vella, Februar 2019
Snowboarder i hvidt snelandskab. Bonusfoto: Bar på toppen (næsten som rumstation).
8. Tallinn Teletorni, April 2019
TV-tårnet set nedefra. Smertefuldt tårnløb. Smuk udsigt til en skøn by.
9. Bunker Art, Tirana, Albanien, September 2019
Spændende land og by. Forfærdelig historie. Unikt, men forstemmende museum.
10. MS Stübnitz, Hamburg, Juni 2019
Hamborgs havn. Et fantastisk område med kunst, kultur og arkitektur. Her et koncertskib.
Jeg har mange smukkere billeder fra den by, men dette viser, håber jeg, havnestemningen
– lige før længe ventet Max Cooper koncert, som hurtigt gik i vasken p.g.a. el-problemer …
Ingen kommentarer endnu