Motionsidræt og motion: Mere end bare fysisk aktivitet

Motionsidræt og motion som temaer er oppe i tiden. Men hvad omfatter det præcist? Hvad skal der til, for at man kan sige at man motionerer?

I takt med at danskernes sundhed forringes og kropsvægten eskalerer bliver motion nævnt i tv og andre medier som et af midlerne til at imødegå den tendens. Og det er stadig nødvendigt med promovering: Selvom motion nemlig altid har haft sine følgere, er det langt fra alle der er overbevidste om at det er sagen, og efter corona nedlukningerne er ikke alle tidligere motionister kommet i gang med motion igen.

Motionsidræt

Selve ordet motion kommer af det latinske motio ‘bevægelse’ og motionis, af movere ‘bevæge’. I modsætning til fysisk træning, der er mere målrettet, og fysisk aktivitet, der omfatter al bevægelse og den helt ustrukturerede, defineres motion ofte sådan:

Motion

Mere eller mindre struktureret fysisk aktivitet for fornøjelsen eller sundhedsfremme.

At motion virker sundhedsfremmende er dokumenteret ud over en hver tvivl: Man bliver sundere, får det bedre fysisk og mentalt, og øger robusthed og modstandskraft mod sygdom.

Motionsidræt

Breddeidræt, idræt for alle. Motionsidræt udøves for fornøjelsen eller sundhedsfremme, ikke primært for at deltage i konkurrencer.

Motionsidræt omfatter både idrætter, der også findes som konkurrencesport fx håndbold og fodbold, og nye eller mindre idrætsgrene, som ikke er udbredte som konkurrencesport og som fx ikke findes i OL regi.

I online opslagsværket Den Store Danske definerer professor ph.d., Bjarne Ibsen, idrætsforsker og forfatter motion således:

Motion, motionsidræt, bevægelse og træning, som frem for præstation og konkurrence især tager sigte på at fremme udøvernes sundhed og velvære.

Begreberne og ordene motion og motionsidræt blev først udbredt i 1960’erne, da fysisk aktivitet i stigende grad blev tillagt betydning som forebyggelse mod en række velfærds- og livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, kræft og psykiske lidelser, hvis stigende fremkomst man blandt andet tilskrev den aftagende mængde af fysiske aktivitet i hverdagen. Samtidig ændrede idrætsmønstret karakter. Traditionelt havde det først og fremmest været de unge, som dyrkede idræt; næsten al idræt var foregået i foreninger, og idrætten havde primært haft et præstations- eller dannelsesmæssigt formål (Den Store Danske).

Allerede fra midten af 1960’erne begyndte idrætten at blive udbredt til alle aldersgrupper og med tiden, siden de første idrætsundersøgelser, har der været er en støt stigning i antal deltagere, med et lille fald omkring corona perioden.

Motionsaktivitet

I dag er der størst motionsaktivitet blandt de ældre generationer og mindst hos voksne kvinder i den livsfase, hvor man stifter familie.

En stor del af de idrætsaktive går ture – gang er nummer 1 motionsform hos voksne danskere – eller løber eller cykler på egen hånd, selvorganiseret idræt, eller dyrker motion eller idræt på aftenskoler, i kommercielle motions- og gymnastikcentre eller på arbejdspladsen.

Styrketræning, populært kaldet fitness (der dog dækker mange aktiviteter), er nummer 2 mest udbredte aktivitet, mens løb er nummer 3.

I fitnesscentre er der efterhånden mange forskellige tilbud og nogle af disse er på listen som selvstændige motionsaktiviteter fx spinning, aerobic o.l., og yoga.

 

Hvor meget motion?

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, der dækker over al fysisk aktivitet, anbefales stadigvæk for voksne:

Minimum 30 minutter hver af ugens 7 dage med moderat eller høj puls.
Minimum 20 minutter mindst 2 af ugens dage med høj puls.

MEN. Hvis det er udfordrende, er budskabet per 2023: Alt tæller, også små mængder under 20 minutter.

I anbefalingerne tæller alt med fx husligt arbejde, havearbejde, transportmotion som gang og cykling, og almindelig trappegang.

Mikrotræning (træning med varighed ≤ 20 minutter) er blevet ekstra populært i 2020’erne: At man deler motion (og træning) op i små bidder:

 

I stedet for 3 x 60 minutters træning:

12 x 15 minutter

15 x 12 minutter

18 x 10 minutter

36 x 5 minutter

 

I stedet for 2 x 60 minutters træning:

8 x 15 minutter

12 x 10 minutter

24 x 5 minutter

40 x 3 minutter

 

Mikrotræning fordeles over dagen, fx 3 gåture a 10 minutter eller 6 gåture af 5 minutter. Og/eller:

Mikrotræning fordeles ugen, som det passer ind i ugens program.

 

Dvs. at:

Der er ingen grænse eller norm for, hvor meget der skal til, for at man dyrker motion.

 

Man dyrker motion, når man i kortere eller længere tid ad gangen dyrker mere eller mindre struktureret fysisk aktivitet for fornøjelsen eller sundheden.

 

Selv få minutter ad gangen er nok.

 

God fornøjelse.

Følg min Blog HER og Instagram HER