Leaning lunge rotation: Lår og lænd fitness

Din bolig? Nu kan du – enhver – se det her!

Af Marina Aagaard, MFT

Skønt eller skræmmende? Dit hus og alle andre danske husstande er nu foreviget.
Glem Apple Maps og Google Maps: Tjek SDFE Skråfoto og se dit hjem fra alle vinkler!

I denne uge har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet offentliggjort 1,3 millioner nye billeder af hele Danmark. Fotografering af disse skråfotos startede i 2017 – og nu er hver kvadratmeter af Danmark dækket! Skråfotos, taget fra fly, giver myndigheder og borgere mulighed for at se bygningsfacader på skrå fra alle fire verdenshjørner.

Vi har prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere
frit kan hente og anvende dem uden begrænsninger.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)

De gratis data – unikt for Danmark – kan bruges af både offentlige og private virksomheder i forbindelse med ejendomsvurderinger, byggesager og lokalplaner – og så kan de bruges af alle nysgerrige, der vil tjekke naboens villa bag hækken …

Jeg er vild med data, men synes “foto-overvågning” er lidt ‘Big Brother’-agtigt. Henrik, min mand, der er arkitekt, synes at det er smart: Man kan få et godt overblik over en lokalitet uden at være der rent fysisk og det vil gøre det hurtigere og nemmere at løse mange opgaver.

Er du i gang med at bygge og tænker “øv”?
Der bliver foretaget en ny skråfoto-fotografering i 2019.

Find din bolig

  • Følg link skraafoto.kortforsyningen.dk.
  • Skriv din adresse – vejnavn og husnummer – i søgefeltet øverst, midt på siden.
  •  I søgefeltet er der tre streger (angiver menu): Klik på den.
  • Vælg: Navigere på kort, find et punkt, fuldskærmsvisning eller gem fx som foto.

Side-eksempler:

Din bolig

Nysgerrig?

God søgning.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leaning lunge rotation: Lår og lænd fitness