Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup

Was?! Har I ikke været i Hamburg endnu???

For nyligt spurgte Henrik, min mand, og jeg vores venner om de havde været i Hamburg, hvortil de svarede “nej”. Det var overraskende. Jeg troede, alle danskere havde besøgt Tysklands næstmindste delstat og næststørste by med 5,1 millioner indbyggere (1,5 i city).
Denne metropol ligger jo kun cirka 3 timer fra Aarhus og 4 timer fra København.

Vi er vilde med den by (Henrik har boet og arbejdet der), så de fik lige en massiv dosis PR: En af verdens mest besøgte koncertbyer, mekka for musik-/musicalfans, moderne kunst entusiaster, madglade og motionister. Allerede næste gang vi mødtes, havde de været der på forlænget weekend og var enige: Prangende, prægtig … er pjattede med Hamborg! 

Vinterferie i Hamburg?

Smuttur eller længere besøg? Uge 7 og 8 – samt november måned – er supertidspunkter til Hamburg besøg, fordi 1) tyskerne har ikke selv ferie på disse tidspunkter, og 2) de fleste andre tidspunkter på året har hotellerne i Hamburg næsten fuld belægning, men altså ikke på de nævnte tidspunkter, hvor det er muligt at finde fordelagtige priser på overnatninger.

Heisse Tip: I 2017 kører Tysk Turist Information samt DSB, Scandlines og andre partnere desuden en Nordtyskland kampagne med det tysk-danske slogan “Ein Smuttur” med helt særlige tilbud. 

elbi_top_414x0597-hdr

Smuttur til Hamburg Insidertips

Elphi

Must-see: Det nye koncerthus Elbphilharmonie, åbnet d. 11.1.2017. Pris cirka 6 milliarder DKK (789 mio. EUR). Et tidligere pakhus, nu monteret med en gigantisk bølgende glastop, luksushotel og Europas længste rullende trappe. Spektakulært både udefra og indefra.
Desværre er arrangementerne stort set udsolgt, så man skal ikke regne med at komme til koncert der lige foreløbig.
Til gengæld kan alle gratis komme ind og op på udsigts-etagen, The Plaza, hvor man har en skøn udsigt over Hamburg havn. Man forudbestiller en billet på nettet eller trækker på dagen en billet i automaten (der er begrænset plads på udsigtsetagen). Desuden kan man booke plads til rundvisning.

Miniatur Wunderland Hamburg

Verdens største modeljernbane med adskillige fantastiske miniatureudgaver af verdens byer og landskaber (se Miniatur Wunderland foto: Rom by night).
Spændende for både børn og voksne.
Miniatur Wunderland ligger desuden i en selvstændig ‘attraktion’: Speicherstadt som sammen med Kontorhausviertel er et UNESCO World Heritage Site.

rom-kolosseum-tiber-uebersicht-1024x683

HafenCity

Hele området omkring den indre havn er et besøg værd. Ud over havnemiljøet er der formidabel ny og gammel arkitektur og masser af spisesteder i alle prisklasser.
En gåtur er ganske gratis og giver masser af oplevelser.

Hamburg Skrue 414X2737

St. Pauli

Området omkring St. Pauli er et forlystelskvarter med både pariserhjul, eksotiske spisesteder, klubber og Reeperbahn, 930 meter bordelgade med røde lamper og stedet, hvor Beatles’ karriere tog fart. Her kan man blandt andet komme på en Beatles tour.
Foto viser cool attraktion: Elbphilharmonie Pavillon med 20 horn, ikke med Beatles hits, men varieret orkestermusik.

Hamburg horn

Kanalrundfart

Kanalrundfart? Ja, Hamburg er fuld af floder, vandløb og kanaler, der krydses af omkring 2.500 broer, flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen! Det giver et fantastisk bymiljø, også set fra vandsiden.

Hamburg_414X0350

Jeg glæder mig allerede til jeg skal på besøg igen. Snart.

Læs mere og se kampagnetilbud:

www.einsmuttur.dk

www.hamburg.dk

Wikipedia/Hamburg

Fitness Wellness Rejse: Hamburg, Tyskland (post med masser af fotos)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s