Tag-arkiv: sundhed

Fitness og Wellness: Sculpture by the Sea Løbetur, Natur og Kultur

Posted on by
Svar

Under overskriften Kunst med puls lokker Folkeuniversitet i Århus til en løbetur i forbindelse med den årlige kunstbegivenhed Sculpture by the Sea, som er spændende kunstværker langs stranden ved Århus Syd.

Der kommer flere og flere løbeevents, alligevel skiller denne sig ud: Motion kombineret med både natur og kultur i form af kunstværker og foredrag om dem.

Sculpture by the sea løb Mimi Dennett - Land Sew no. 4

Fed brugskunst fra Sculpture by the Sea, 2009.
Foto: http://www.sculpturebythesea.dk > Galleri
(mens jeg leder efter mit eget foto af nål, tråd og ar i landskab).

Det er anbefalet er, at man kan løbe 5 km: Ruten er 7 km, men der er stop ved de mange kunstværker, så der er ikke krav om stor udholdenhed. 

Det bliver nok ikke den løbebegivenhed, hvor man får højest puls eller størst træningsudbytte, men kombinationen er spændende, så det bliver sandsynligvis en velbesøgt aktivitet.

Læs: Hurtig tilmelding er nok en fordel; de forrige år har rekordstore antal besøgende set Sculpture by the Sea udstillingen.

Mærk pulsen i dig og i kunsten til Sculpture by the Sea
Oplev sommerens Sculpture by the Sea på en ny og anderledes måde. Tag med på kombineret løbetur og guidet rundtur til udstillingen sammen med en kunsthistoriker og en motions- og sundhedskonsulent, og få et unikt indblik i skulpturerne og inspiration til din løbetræning.
Kunst med puls 3/6 Kunst med puls 9/6 Kunst med puls 10/6 Kunst med puls 24/6

Valg af træningsudstyr: Det optimale træningsredskab?

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

Træning byder hele tiden på nye oplevelser via et utal af spændende redskaber (og træningsformer). Som leder, træner og lektor har jeg gennem årene brugt alle mulige former for træningsudstyr og småredskaber. Det har gjort træningen motiverende og virksom, for de trænende såvel som mig selv.

Er der et optimalt træningsredskab? Nej. Der er redskaber til forskellige formål, sundhed, motion, idræt og sport, med hver sin kvalitet; variabel modstand, konstant modstand, lav belastning, høj belastning, lav sværhedsgrad, høj sværhedsgrad, til svingtræning, prestræning, træktræning, tempotræning, tung træning og så videre.
I motion er individuelle præferencer afgørende. I sport, især i sæsonen, bør der kun anvendes specifikke, tidseffektive redskaber til den givne målsætning.

Er der redskaber, der er bedre end andre? Ja. Der er redskaber, hvor den samlede pakke – pris, anvendelighed og holdbarhed – er noget nær optimal, fx justerbare håndvægte og stepbænke samt sjippetove.
Andre redskaber er sjove og giver momentan variation, men med en pris, der er for høj i forhold til anvendelsesmuligheder eller meget kort holdbarhed; lange flade træningsbånd er fx fantastiske at træne med, men sårbare med krav om omhu.

SpecRedskaberFriSkygge kopi

Er der begrænsninger i forhold til valg af udstyr? Ja og nej. Udstyret skal virke effektivt, så spildtid undgås, og passe til formål og behov (målgruppe).
Er det på plads, er der næsten ubegrænsede muligheder: Ud over de almindelige fitness redskaber og vægte kan man med fordel anvende udstyr fra gymnastik, sport, leg og genoptræning: Sandsække, køller, kettlebells, bolde, kegler, luftpuder og andre balanceredskaber, tove, slynger, hulahop ringe, bokseudstyr, skumruller, måtter og tæppestumper, håndtræningsredskaber osv.

Er der redskaber, som ikke er værd at købe? Ja. Man skal tænke sig om. Alligevel, selvom TV-shoppen er fuld af ringe udstyr såsom mavetræningsmaskiner, hvor prisen langt fra står i forhold til anvendelighed og resultater, har mange specielle småredskaber en funktion, selvom den kan være svær at få øje på. Et eksempel er Zumba Toning sticks til ZumbaFitness ‘muskeltræning’; de vejer omkring ½-1 kg og træner derfor ikke musklerne … til gengæld kan de skabe kropsbevidsthed, træne rytme (de rasler) og motivere Zumba trænende, hvilket er af betydning i sundhed og motion.

Selv har jeg en del redskaber, som kun kan anvendes til ganske få øvelser, og som jeg sjældent benytter i daglig træning. Redskaber, som jeg ikke ville investere i til klassesæt (holdtræning), men til gengæld med stor succes inddrager i cirkeltræning med allround træning med et mix af specialredskaber – for både motionister og idrætsudøvere; variation giver stimulation (læs motivation og træningseffekt).

Er der noget, man bør vide, når man køber redskaber? Ja. De fleste redskaber findes i flere udgaver fra diverse producenter, så man skal orientere sig om kvaliteten, inden man køber: Tjek fx sammenligninger i magasiner og på nettet og spørg andre ledere eller trænende om deres erfaringer for at undgå køb af en dårlig udgave af et ellers godt redskab, fx findes der store træningsbolde og slideboards (glidebrædder), der er så dårlige, at de nærmest er uanvendelige.
Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men ikke altid.

I min generelle søgen efter alsidige oplevelser, inden for kost, træning, fitness, wellness, rejser, kultur og natur, afprøver og træner jeg selv med mange forskellige redskaber og metoder, både som tester for magasiner og medier og her på fitness bloggen for sjov og for bedre træningsresultater. Hvad gør du?

117 Gode grunde til at dyrke fitness

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

Du ved det jo godt. Fitness er sundt. Men ikke kun det. Fitness er alsidigt, sjovt, motiverende og målrettet. Fordi:
Der findes alle former for fitness for begge køn, i alle aldre, på alle træningsniveauer og i alle afskygninger; en og en fitness, to og to fitness, hold fitness, blid fitness, vild fitness, indendørs fitness, udendørs fitness, land fitness, vand fitness, kold fitness, varm fitness, kropsvægt fitness, redskabsfitness, vægtfitness, maskinfitness.
Kun fantasien sætter grænser. Så der kan da ikke mangle motivation?
Ellers er her ikke bare de vanlige 10, men 117 gode grunde. 

Fitness sundhed præstation og velvære

  1. Forbedrer humøret; øger glæden bl.a. via socialt samvær, udfordringer og succesoplevelser.
  2. Giver mere overskud via større mental og fysisk styrke.
  3. Forbedrer sexlivet; giver større lyst, mere behændighed, større udholdenhed – og forebygger rejsningsproblemer.
  4. Reducerer stress, virker afstressende på kort og lang sigt.
  5. Virker afslappende og beroligende.
  6. Virker opkvikkende, modvirker almen træthed.
  7. Modvirker depression, forbedrer livskvalitet og mindsker depression (nogen evidens).
  8. Træner hjernen, skaber nye synapser, forbindelser ml. nerveceller.
  9. Forebygger kognitiv svækkelse, fx demens.
  10. Mindsker risikoen for Alzheimers sygdom, der omfatter svigtende hjernefunktion, hukommelse og demens.
  11. Mindsker risikoen for Parkinsons sygdom; langsomme bevægelser, stivhed i muskler og rysten, pga. mangel på dopamin i hjernen.
  12. Mindsker nakkespændinger, hovedpine og migræne.
  13. Forbedrer koncentrationsevnen.
  14. Forbedrer afspændingsevnen.
  15. Skærper sanserne.
  16. Øger selvtilliden.
  17. Forbedrer selvværdet.
  18. Styrker kreativiteten, pga. mere ilt og større klarhed.
  19. Øger velværet, følelsen af velbehag og tilfredshed.
  20. Forlænger holdbarheden, fx er styrketræning bedste anti-aging middel.
  21. Modvirker aldersrelateret muskeltab, bevarer muskelmasse.
  22. Forbedrer funktionsevnen; evnen til at klare sig langt op i årene.
  23. Forebygger overvægt og fedme.
  24. Slanker på den gode måde; fremmer fedttab.
  25. Letter vedligehold af vægten; livsvarig normalvægt.
  26. Forbedrer kropskompositionen; optimerer fordelingen af muskler og fedt.
  27. Giver flottere former, toner musklerne, bygger musklerne op.
  28. Giver en flottere hud, giver bedre blodcirkulation og spændstighed.
  29. Styrker den generelle modstandskraft, mentalt og fysisk.
  30. Forbedrer immunforsvaret (immunforsvaret svækkes dog midlertidigt efter træning, fra 8 timer til 3 døgn, afhængigt af intensitet og varighed).
  31. Forebygger metabolisk syndrom, insulinresistenssyndromet: Abdominal fedme (mavefedt), insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi.
  32. Forebygger og indvirker positivt på hyperlipidæmi, forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid (fedtstoffer) i blodet.
  33. Beskytter mod åreforkalkning.
  34. Sænker mængden det ‘lede’ LDL-kolesterol i blodet.
  35. Øger mængden af det ‘herlige’ HDL-kolesterol i blodet.
  36. Øger blodkarrenes elasticitet (og fortynder blodet).
  37. Mindsker risikoen for blodpropper.
  38. Styrker hjertet, hjertet får større slagkraft og pumper mere blod, ilt, rundt.
  39. Sænker hvilepulsen; det slider mindre på hjertet og årerne.
  40. Øger antallet af kapillærer (de mindste blodårer), dvs. forbedrer ilttilførsel.
  41. Øger antallet af mitokondrier (små ‘energifabrikker’ i muskelcellerne).
  42. Øger arbejdskapaciteten, giver større kapacitet, når kroppen er under pres.
  43. Forbedrer stofskiftekonditionen, giver en bedre energiomsætning.
  44. Forbedrer kredsløbskondition, aerob og anaerob kondition, udholdenhed.
  45. Øger forbrændingen under aktivitet.
  46. Øger efterforbrændingen.
  47. Øger forbrændingen i hvile.
  48. Øger forbruget af fedt ved langvarig træning.
  49. Forbedrer evnen til at spare på energien, sukker, ved langvarig træning.
  50. Forbedrer insulinfølsomheden og glukoseoptaget (flere glukosetransportører).
  51. Mindsker mælkesyreproduktionen ved submaksimal træning.
  52. Forbedrer iltoptagelsen; mere ilt ind, større iltoptag, mere energi.
  53. Styrker respirationsmusklerne; forbedrer vejrtrækningen, øger ilttilførslen.
  54. Sænker blodtrykket (hypertension), hvilket skåner hjertet og blodårerne og mindsker risikoen for sygdom og pludselig død.
  55. Styrker musklerne, så al aktivitet i hverdag og idræt bliver lettere.
  56. Gør musklerne hurtige (eksplosive).
  57. Gør musklerne udholdende.
  58. Øger kropsbevidstheden.
  59. Forbedrer finmotorikken.
  60. Forbedrer grovmotorikken.
  61. Forbedrer koordinationen, styringen, af arme, ben og krop.
  62. Forbedrer koordinationen i bevægelser med bolde og udstyr.
  63. Forbedrer timing, muskulær spændingsregulering.
  64. Forbedrer reaktionsevnen.
  65. Forbedrer rytmen. Alle kan fx danse, det er et spørgsmål om øvelse.
  66. Forbedrer rumsansen.
  67. Forbedrer generel stabilitet.
  68. Forbedrer statisk balance; fx stå på tæer for at nå noget.
  69. Forbedrer dynamisk balance; fx trappegang eller hink.
  70. Mindsker risikoen for fald og uheld, fx knoglebrud.
  71. Forbedrer behændigheden (agility), reaktion og hurtighed.
  72. Forbedrer præstationsevnen i alle sportsgrene.
  73. Øger oplevelsen, fornøjelsen, ved alle idrætsaktiviteter.
  74. Gør musklerne smidige.
  75. Modvirker stramhed og begrænset funktion.
  76. Øger leddenes bevægelighed, letter alle bevægelser i dagligdag og idræt.
  77. Mindsker smerter, ubehag og sygdom som følge af nedsat bevægelighed.
  78. Forbedrer holdningen; giver et flottere rankt, slankt udseende.
  79. Forbedrer søvnkvaliteten.
  80. Forbedrer synet; ikke linsen, men evnen til at bruge øjnene, se kort, se langt, aktivere øjenmusklerne, fx rulle med øjnene.
  81. Giver frisk luft (ved alle udendørs aktiviteter; helst i ren luft).
  82. Giver tid og mulighed for selvudvikling.
  83. Giver nye oplevelser, variation til job og andre fritidsaktiviteter.
  84. Giver noget andet at snakke om end vejret og tv.
  85. Man ser noget nyt.
  86. Man hører noget nyt.
  87. Man mærker (føler) noget nyt.
  88. Man dufter (og smager måske) noget nyt.
  89. Man hygger sig med familie og venner.
  90. Man møder nye venner.
  91. Man finder kærester (ægtefæller).
  92. Forebygger, helbreder eller lindrer type 2-diabetes (sukkersyge).
  93. Forbedrer helbredet, øger bl.a. insulinfølsomhed, ved type 1-diabetes.
  94. Forebygger visse kræftformer, fx tarm, bryst, prostata.
  95. Forbedrer helbred, fysisk og psykisk modstandskraft under kræftsygdom.
  96. Forebygger og lindrer mange hjerte-kar-sygdomme.
  97. Forebygger, behandler og forbedrer overlevelse ved iskæmisk hjertesygdom, åreforsnævring eller åreforfedtning, tidl. åreforkalkning.
  98. Forebygger og reducerer beniskæmi (åreforkalkning i ben), anfaldsvise smerter (claudicatio intermittens).
  99. Forbedrer overlevelsen og mindsker trætheden ved hjertesvigt (flere tilstande).
  100. Forbedrer funktion, gangfunktion, motorik og følesans efter slagtilfælde.
  101. Forebygger og mindsker knogleskørhed (osteoporose).
  102. Forebygger og helbreder mange muskel- og skeletlidelser.
  103. Forebygger rygproblemer (styrketræning er næsten en mirakelkur).
  104. Forebygger, mindsker, lindrer eller helbreder mange rygsmerter (styrker, stabiliserer og bevæger).
  105. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange hoftesmerter.
  106. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange knæsmerter.
  107. Forbedrer kondition og mindsker smerter ved fibromyalgi, diffuse sene- og muskel-smerter af minimum 3 måneders varighed.
  108. Forebygger, lindrer eller mindsker artrose, ledsvigt, eller slidgigt.
  109. Lindrer, styrker og øger mentalt velbefindende ved leddegigt (reumatoid artrit).
  110. Forbedrer styrken, konditionen og insulinfølsomheden, sundheden (nogen evidens), ved PCOS, Polycystisk Ovariesydrom (æggestokke med mange blærer (cyster)), og relaterede symptomer.
  111. Forbedrer (gang)funktion, styrke, kondition og livskvalitet ved sklerose (dissemineret eller multipel sklerose), gentagne udfald fra forskellige dele af nervesystemet; bl.a. manglende muskelkontrol, lammelser og træthed.
  112. Forbedrer modstandskraften og lindrer overfølsomhedssygdomme (allergi).
  113. Forbedret kondition, styrke og livskvalitet for HIV-smittede (ingen indvirkning på virusmængde eller immunsystemet).
  114. Forbedrer konditionen, ventilationen, modstandskraften og livskvaliteten ved astma.
  115. Forebygger, helbreder og lindrer psykiske lidelser på forskellig vis, fx angst og skizofreni. 
  116. Forbedrer kondition og mindsker træthed ved kronisk træthedssyndrom (vanskeligt definerbar tilstand; træthed af mindst 6 måneders varighed og forskellige symptomer, fx feber, muskelsmerter, hovedpine o.l.
  117. Forbedrer almen modstandskraft, lindrer, forbedrer ventilationen og mindsker træthed og åndenød ved kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL (Rygerlunger)

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er sandt.

Krav: At det er drømmefitness, efter egne ønsker og behov (eventuelt efter en optræningsfase) og sund fitness, der er individuelt tilpasset til helbred, form, fysik og mål, dvs. specifik med hensyn til frekvens, intensitet, tid (varighed) og type for at give de rette resultater.
Find fitness forslag ved at søge på ønsket aktivitet. Se eksempel på dosis ved sygdom: Otte gode grunde til at dyrke fitness: Undgå de otte folkesygdomme. 

Fitness for alle.
Rigtig god fornøjelse!

Referencer

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion – motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept – motion som behandling. NNF.

Aagaard, Marina (2006): Fitness – i bedre form på kortere tid.

Aagaard, Marina (2012): Fitness og styrketræning – øvelser, programmer og metoder.

Otte gode grunde til at dyrke fitness: Undgå de otte folkesygdomme

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

Føler du dig fit og sund? Et godt tegn, men vær alligevel opmærksom. 
Mange tænker på visse sygdomme som uundgåelige, som genetisk bestemte eller aldersbetingede … hvilket langt fra altid er tilfældet.
Andre tænker “sygdom rammer ikke mig; jeg lever usundt, men er jo sund og rask” … mens en livsstilssygdom i ubemærkethed nedbryder kroppen.
Uanset anskuelse er det nu kendt, at mange sygdomme skyldes livsstilen, så det gælder om at være på forkant og passe på sig selv.

I forbindelse med Forskningens Døgn, en videnskabsfestival, der finder sted i maj hvert år overalt i Danmark, holder jeg i dag foredrag om ‘Sund Fitness – Motion som medicin’ med udgangspunkt i min forskning inden for Fitness i Sundhedsfremme og Forebyggelse. Høj-aktuelt lige nu, da emnet er i fokus i DR programmet U-turn, der omhandler motion og andre livsstilstiltag som medicin.

Motion som medicin Fitness i sundhedsfremme og forebyggelse

Mit udgangspunkt er, at en sund livsstil, ud over positive tanker, indbefatter:

  • Sundt åndedræt; jævnt, dybt, langsomt, og frisk luft (undgå røg og rygning).
  • Sund kost; varieret, groft, grønt, sunde olier og proteiner (æg, kød, nødder).
  • Fysisk aktivitet; varieret og af forskellig intensitet
  • Hvile, især 7-8 timers kvalitetssøvn

Specifikt i relation til fysisk aktivitet, fx fitness, målrettet træning, gælder det, at:

Regelmæssig fysisk aktivitet, fx fitness, nedsætter risikoen for sygdom og for tidlig død – og giver en lang række fordele sundheds-, velvære- og præstationsmæssigt, fysisk, mentalt og socialt.

Fysisk inaktivitet, under 2,5 time fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet, forbindes med en øget risiko for udvikling af sygdom og for tidlig død.

I Danmark er der otte sygdomme, der desværre er så udbredte, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. Trods det: Tag dem ikke for givet. Det er i høj grad muligt at forhindre disse sygdomme – bl.a. ved brug af motion som medicin.

Selv en sygdom som kræft, cancersygdom, som de fleste opfatter som genetisk bestemt, kan i mange tilfælde forhindres med motion:
“Fysisk aktivitet mindst 30 minutter pr. dag vil alene spare 300 tilfælde af kræft i tyktarmen og 400 tilfælde af brystkræft om året” (Pedersen, 2003).

Rygproblemer, ud over at være smertefulde og invaliderende, er et enormt samfundsmæssigt problem: Ifm. personer, der enten har rygsygdom eller rygsmerter, udgør de samlede samfundsmæssige omkostninger ca. 13 mia. kr.
Forskningen viser samtidig, at de fleste rygproblemer – hvilket også er min egen erfaring fra praksis – kan forebygges eller helbredes helt via fysisk aktivitet, fx så lidt som 10-20 min. rygstyrketræning om ugen! 

Folkesygdommene, der i vid udstrækning altså både kan forebygges og behandles med træning, er:

De otte folkesygdomme

1. Type 2-diabetes (sukkersyge)

2. Forebyggelige kræftformer

3. Hjerte-kar-sygdomme

4. Knogleskørhed (osteoporose)

5. Muskel- og skeletlidelser

6. Overfølsomhedssygdomme (astma-allergi)

7. Psykiske lidelser

8. Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL (Rygerlunger)


Træningsanbefalinger
I Sundhedsstyrelsens håndbog om Fysisk Aktivitet anbefales motion både i forebyggende øjemed, for at forhindre sygdom, og som medicin, sundhedsfremme, mod alle de ovenstående sygdomme. Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad skal man starte på forskelligt niveau og evt. med supplerende tiltag, men generelt anbefales i alle tilfælde følgende (med visse modifikationer ved særlige forhold):

  • Styrketræning 2-3 gange om ugen. Styrker muskler og knogler; forebygger og modvirker fx knogleskørhed (osteoporose), aldersrelateret muskeltab og dårlig balance.
  • Konditionstræning 2-3 gange om ugen med høj puls (i starten lav puls). Desuden anbefales, at voksne er moderat fysisk aktive mindst ½ time pr. dag.
    Styrker hjerte, kredsløb, lunger, knogler (hvis aktiviteten er vægtbærende som fx gang, løb, dans, aerobic o.l.) og forbedrer balancen afhængigt af aktivitet.

Desuden anbefales generelt balance- og motoriktræning samt bevægelighedstræning. 

Forbliv selv sund og rask – og spred budskabet omkring dig – ved at passe på kroppen og helbredet. Spis sundt, sov godt og dyrk livslang motion, der motiverer.

Sundhedstjek: For voksne 40+ kan det være en fordel med et årligt lægetjek af bl.a. kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Flere af de ovennævnte sygdomme kan være under udvikling uden at man kan se det udefra, før det er alvorligt. Bliv derfor undersøgt, så evt. sygdom kan tages i opløbet.

Læs også disse råd fra Chris MacDonald om, hvordan du kommer i gang med en bedre livsstil, din egen U-turn: 10.000 skridt om dagen er en god start på ny livsstil.

Som DR siger: ‘Lev Nu’ [godt].

Referencer

Fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge
Motions- og Ernæringsrådet (2007) omhandler konsekvenserne af en fysisk inaktiv livsførelse. Fokus er på effekten af fysisk inaktivitet i sig selv, så selvom inaktivitet kan føre til overvægt og fedme, tages der udgangspunkt i normalvægtige.

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion – motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept – motion som behandling. NNF.

U-turn derhjemme: Lav din egen U-vending væk fra livsstilssygdom!

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

DR TV har netop haft premiere på tv-programmet U-turn; u-vending.
I programmet sætter Chris MacDonald fokus på livsstilssygdomme.
Der er otte programdeltagere: Over halvdelen døjer med overvægt og alle lider af en eller flere af de danske folkesygdomme, eksempelvis type 2 sukkersyge og hjerte-kar sygdom, og tager medicin for det.
De otte skal under Chris’ ledelse i løbet af et halvt år forsøge at blive raske og medicinfri udelukkende ved hjælp af omlægning af deres livsstil med sundere kost, motion og søvn.

Et interessant eksperiment. Utallige forsøg har allerede vist, at ‘motion er medicin’ og hvis man dertil lægger kernesundere kost, sødere søvn og passende peptalk, så skulle der være (næsten) alle chancer for at missionen lykkes.

Livsstilssygdom og overvægt

Alligevel gør det ikke noget, at budskabet gentages. Selvom de fleste unge, voksne og ældre godt nogenlunde ved, hvad sundhed drejer sig om, så mangler der stadig handling og især vedholdenhed – så reality tv kan forhåbentlig give flere livsstilsramte seere et puf i den rigtige retning.

Programoplægget lover, at “de otte personer bliver presset hårdt både fysisk og mentalt”. Det lyder hårdt, men er naturligvis ‘godt tv’ …

Hårdt fysisk og mentalt pres er dog heldigvis ikke den eneste vej. Det fungerer for nogen, men mange får lige så gode eller bedre, langtidsholdbare, resultater med ‘små skridt’ metoder.
Personligt har jeg gennem mere end 25 år som træner set kraftigt overvægtige tabe sig over 20 kg på et halvt år helt uden ekstreme aktiviteter, kun med moderat motion og opbakning, så der er flere veje til målet: Der er en vej og strategi for alle og enhver.

Lav din egen U-turn
Har du skavanker og problemer a la deltagerne i U-turn? Så lav din egen ‘u-vending’. Lad dig inspirere af udsendelsens generelle tips og ideer – og tilpas dem til dit eget niveau – eller gå ud fra små skridt principperne (klik på link til hjemmeside og gratis e-bog) og lav dit personlige program ud fra det.
Støtte er vigtigt: Har du behov for hjælp, så få en personlig træner til at hjælpe dig en eller flere gange.
Og lige så vigtigt: Få familie eller venner til at støtte og hjælpe dig.

Obs.: Tager du medicin, skal du lave en strategi i samråd med din læge.
Obs.: Er du svært overvægtig, kan kommunale vægtstoprådgivere evt. hjælpe. 

Generelle indsatsområder:

  • Vejrtrækning – frisk luft dagligt og dybt, roligt åndedræt i hvile, stress af.
  • Kost – flere grøntsager og grovere (fuldkorn) kost.
  • Motion – vær fysisk aktiv i hverdagen, 2-3 gange pr. uge med højere puls.
  • Hvile – en god nattesøvn på 7-8 timer i et helt mørkt og køligt soveværelse.

Tre tips:

  1. Vælg en enkelt lillebitte vaneændring ad gangen. Lad den nye vane sætte sig fast over 1-2 måneder. Tag så fat i en anden overkommelig ændring. Små ting kan gøre en stor forskel.
  2. Falder du i … for 117. gang? Ingen problem, så er du 117 erfaringer rigere og ved hvad du kan gøre bedre næste gang. Giv dig selv et klap på skulderen for at give dig selv en ny chance.
  3. I relation til nye vaner behøver alt ikke at være enten sort eller hvidt. Der er plads til grå nuancer. Lev fx efter 80/20 (eller 95/5) reglen, hvor du er sund(ere) det meste af tiden … med plads til at skeje (lidt) ud i weekenden. 

Lev livet lige her og nu – med mere fornøjelse, glæde og overskud!

Fitnessbog: Golf fitness – stærkere fysik og bedre golf

Posted on by
Svar
Af Marina Aagaard, MFT

Golf fitness – stærkere fysik og bedre golf er en populær bestseller om fysisk træning til golf i fitnesscenteret eller derhjemme.
Alt for mange golfspillere får helt unødvendige overbelastningsskader og det kan undgås med fitness, grundtræning, til golf.
Bogen omhandler alle relevante områder; bevægelighedstræning, styrketræning, konditionstræning, koordinationstræning og  og er for golfere på alle niveauer, som vil forbedre deres golfspil, undgå skader og forbedre sundhed og velvære.
Bogen er udgivet af forlaget Hovedland i samarbejde med forlaget Aagaard. 

Golf fitness - stærkere fysik og bedre golf

Bogen har 7 hovedafsnit. Efter indledningen omhandler første afsnit en lang række nyttige informationer om golf fitness, grundtræning der sikrer et bedre golfspil uden skader.
De efterfølgende fire afsnit handler om de fire hovedområder inden for træning, kondition, koordination, styrke og smidighed, bevægelighed, med masser af informationer og træningstips til bedre træning og øvelser.
Herefter følger et kapitel om den mentale kapacitet, der er afgørende i golf.
Bogen afrundes med et afsnit Kom godt i gang med Golf Fitness der indeholder 4 komplette ræningsprogrammer til træning derhjemme og fitnesscenteret.

Bogen blev skrevet med henblik på at tilbyde en informativ og let læselig dansk bog om golf grundtræning. Der er alt for mange golf spillere som døjer med rygproblemer og diverse småskavanker i fx håndled og albuer og det kan undgås med en bedre bevægelighed og stærkere fysik.

Bogen er skrevet på baggrund af egne erfaringer med golf og undervisning i fysisk træning for golfspillere på alle niveauer, fra begynder til elite, samt litteraturstudier inden for golf og golf grundtræning, styrketræning og træningslære.

Fordele: En flot opsat bog, der giver rigtig godt indblik i Golf Fitness, målrettet specifik grundtræning til golf, der gør det muligt at forbedre egen golf præstation:

  • Tips om forholdsregler, kropsholdning og opvarmning.
  • Strækmetoder og golfstrækøvelser
  • Styrketræningstips og golfstyrkeøvelser
  • Nyttig viden om kredsløbstræning og golf
  • Fire komplette træningsprogrammer.

Begrænsninger: Der kunne være flere uddybninger (er begrænset for at gøre bogen let læselig).

Bibliotekernes anmeldelse (lektøranmeldelse; Anne Grete Jacobsen, DBC):

Aagaard, Marina: Golf Fitness : stærkere fysik og bedre golf / Marina Aagaard ; fots: Claus Petersen ; portrætfoto : Leif Nygaard ; redaktion Helene Lund Sylvestersen – Hovedland – 111 sider – DK 79.76

Anvendelse/målgruppe/niveau (let omskrevet, da to bøger blev anmeldt samtidigt)
Bogens emne er fitness, specielt rettet mod golfspillere (…) og formålet med bogen er, at man bedre kan udnytte sin sport ved at forberede sig og målrette træningen.
Beskrivelse
Marina Aagaard har efterhånden udgivet mange bøger om motion og sundhed. I 2007 udkom 2 andre bøger om fitness, som var mere generelle introduktioner. Her vender hun sig så mod en speciel idrætsgren, mod golfspillere.
I bogen om golf lægger hun vægt på, at de vigtigste redskaber er kroppen og psyken, så derfor fokuserer hun på smidighed, koordination, styrke, kondition og mental træning. Bogen indeholder træningsprogrammer, lige fra de meget enkle til programmer for de meget veltrænede.
Alle øvelser kan laves derhjemme, men nogle af dem kræver udstyr som fx en bold, en vægtstang eller håndvægte. Øvelserne er lige til at gå til, de er forklaret grundigt og suppleret med fotos.
Sammenligning
Fysisk træning, 2006 er udgivet af Dansk Golfunion og den indeholder også forslag til øvelser [dog ikke i fitnesscenter] som forbedrer kondition, styrke og smidighed, det samme er der i Spil bedre golf fra 1999.
Konklusion
Jeg synes, det er en indbydende og god håndbog, som vil kunne anvendes af alle golfspillere, der ønsker at forbedre deres form.

Fakta om bogen 
Titel: Golf Fitness – stærkere fysik og bedre golf
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 112. Gennemillustreret, fuld farve.
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Tryk: Nørhaven. Hardback.
ISBN: 978-87-7070-025-2
Udgivet: 2008 (2007).
Vejledende udsalgspris: DKK 169.
Hos gode netforhandlere, fx saxo.

3 Typiske Fitness Fejl: 3 Tips Til at Undgå Fitness Skader

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

Nordjyske kontaktede mig på et tidspunkt for at få kommentarer til de to artikler “Motionister kan få skader ved fitness” og “Fitness skulle være så sundt men… alt for mange træner forkert”, som egentlig udsprang af en nordjysk fysioterapeuts frustrationer.

Indledningen i den første artikel lød:

“For mange motionister kommer galt af sted, når de arbejder på at komme i form i maskinerne på de nordjyske fitnesscentre.
Det ærgrer Jan Heinrich, der er indehaver af Fysiofitness midt i Aalborg, at han jævnlig får kunder i butikken, der har pådraget sig en skade, fordi de har trænet forkert (…). Han anslår, at der kommer en motionist, der pludselig er blevet til en patient, cirka en gang om ugen.
Jeg synes det er ærgerligt, at en mand, der begynder at gå til fitness for at tabe sig, ender med at komme her og skal have behandling for en dårlig ryg, siger Jan Heinrich.”

Biceps curl armtræning med overdrevet lændesvaj

En typisk fejl: Armtræning med lidt for meget sving i ryggen
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

Ifølge artiklen mener han, at de skader motionisterne pådrager sig, skyldes, at:

  • Motionister ved ikke, hvordan maskinerne skal betjenes. Det er blevet udbredt, at man betaler særskilt for instruktionen; det frister mange til at vælge instruktionen fra og nøjes med at prøve sig frem. Og: Det er et dumt sted at spare, for selvom en maskine ser enkel ud, er der mange muligheder for fejlbetjening. Alle motionister har gavn af 1-3 instruktioner.
  • Motionister har af og til skader som kan forværres. Fx de, der har fået at vide af lægen, at nu skal de til at motionere, fordi de eksempelvis har en svag ryg; hvis man med en svag ryg på egen hånd begynder at træne i fitnessmaskiner kan det meget let gå galt.
  • Motionister træner med forkert kropsholdning. En af klassikerne er, at man begynder at trække med krum ryg, hvor ryggen skulle have været ret. Det udsætter ryggen for stor belastning og er den sikre vej til en skade.

Artiklen peger også på, at det fysioterapeuterne oftest ser, er skader i albuer, nakke- og skulder-regionen samt rigtig meget i ryggen; det anslås, at ud af ti skader er de syv rygskader.

Squat bentræning med knæ problemer

Endnu en fejl: Bentræning med ringe muskelkontrol, knæ vrider
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

I den anden artikel (også af Jørn Larsen) blev jeg bedt om at komme med konkrete eksempler og anvisninger og blev blandt andet citereret: “Min vurdering er at måske 75 procent af udøverne laver øvelserne lidt forkert. De har måske fået øvelserne vist under prøvetimen, men har glemt teknikken undervejs”. 

I artiklen og her på bloggen gør jeg opmærksom på, at det er ikke alle fejl, der er kritiske, men problemet med skader i fitness er, at det er overbelastningsskader, som kommer snigende; en lillebitte fejl, som gentages hver uge gennem mange måneder, kan blive til en generende overbelastningsskade.

Tre anbefalinger til nye fitnessmotionister

  • Få en programlægning (prøvetime). Tag en indgående snak med instruktøren, før den første træning. Fortæl om småskavanker, helbred og træningsønsker, så det træningsprogram du får, er designet til dig.
  • Vær opmærksom under instruktionen, lyt efter, hvad der bliver sagt. Og husk endelig at spørge, hvis du er i tvivl om noget. Spørg, og spørg og spørg. Og træn med opmærksomhed, når du går i gang.
  • Bliv tjekket engang imellem. Senest efter nogle måneders træning er det anbefalet, at tage en time med en instruktør eller personlig træner, så denne kan se, om du har fået nogle dårlige vaner, der skal korrigeres. Det koster måske 300-500 kroner, men det er småpenge i forhold til, hvad det kommer til at koste, hvis man får en skade, der kræver behandling.

Rigtig god træningslyst.

Kost, krop og træning: Kend Din Y, T, E Tallerken.

Posted on by
Svar

Af Marina Aagaard, MFT

Kosten er afgørende for din præstationsevne, din kropskomposition, dvs. fordeling af fedt og muskler, din sundhed og dit velvære.
Der er desværre en jungle af informationer omkring kost og ernæring, så det er let at fare vild undervejs og næsten helt opgive at følge med.
Heldigvis kan du gøre det lettere at komme godt i gang med at leve sundere ved hjælp af disse enkle huskeregler til madvalg og portionsanretning.  

Den nemme løsning som fungerer helt uden at måle og veje: Gå ud fra tallerkenmodellen, når du tager en portion mad. Der er i øjeblikket disse tre overordnede modeller, Y, T og E. Vælg den der passer bedst til dig og dit behov:

Y Tallerken Modellen

Y tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – normalt aktivitetsniveau)
Fødevarestyrelsen anbefaler Y-modellen, hvor 2/5 af tallerkenen fyldes med kulhydratrige fødevarer, 2/5 med grøntsager og 1/5 med en god proteinkilde.
Y-tallerkenen er for den almindelige dansker med et lavt-moderat aktivitetsniveau med under 1-1½ times træning per dag.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg for (undgå at overbelaste nyrer).

T Tallerken Modellen

T Tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – moderat aktivitetsniveau) og vægttab
Det Amerikanske Landbrugsministerium, U.S. Department of Agriculture (USDA) har introduceret en overskuelig kostguide i form af modellen: MyPlate, min tallerken, som skal gøre det lettere for amerikanerne at lære at spise sundere.

Den originale model viser en halv tallerken frugt og grønt (dog opdelt i to dele med lidt mindre frugt), omtrent en kvart tallerken korn og en kvart tallerken protein, lidt mindre protein end korn. Desuden er der ved siden af et glas fedtfattig mælk (mælkeprodukt).

T-modellen, som jeg kalder den, er baseret på amerikanske ernæringsanbefalinger og ligner tendensen her hjemme i de senere år, hvor mange kostvejledere har anbefalet færre kornprodukter og lidt mere protein, især i forbindelse med diæter med henblik på fedttab. Debatten på det område er stadigt er i gang.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg (undgå at overbelaste nyrer).

E Tallerken Modellen (TD Elite-model)

Elite Tallerken Modellen

For trænende (moderat til høj aktivitetsniveau)
Team Danmark fortæller i hæftet Kost og Elitesport, at når man træner hårdt i 1½-2 timer eller mere om dagen, er behovet for kulhydrater stort: Det er afgørende for præstationsevne, muskelopbygning og restitutionsevne, at der er energi nok.

Team Danmark kalder deres tallerkenmodel for Elitemodel, hvilket jeg forkorter til E model. På dage med over 1½-2 timers træning bør fordelingen på tallerkenen til frokost og aften være ½ tallerken med kulhydratrige fødevarer, 1/4 tallerken med en god proteinkilde og 1/4 tallerken med grøntsager.

Kulhydratbehov; moderat træning
(~4-5 x/uge, <1-1½ t/dag, moderat-høj intensitet):
5-7 g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat (puls)træning
(4-5 x/uge, ~45-90 min./gang, høj intensitet):
0,9 (K), 1,0 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat styrketræning (vedligehold):
0,9-1,0 (K), 1,0-1,2 (M) g pr. kg kropsvægt.

Kulhydratbehov ved intens træning
(7 x/uge, > 1-1½ t pr. dag, moderat-høj intensitet):
7-10 g pr. kg kropsvægt (ekstrem træning >6-8 t/dag; 10-12 g pr. kg kropsvægt).

Proteinbehov ved intensiv kredsløbstræning
(7 dg/uge, > 1-1½ t/dag, høj intensitet):
1,0-1,4 (K), 1,2-1,6 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved intensiv styrketræning (opbygningsfase):
1,3-1,4 (K), 1,5-1,7 (M) g pr. kg kropsvægt.

Gode generelle anbefalinger

  • Drik vand i løbet af hele dagen, hver dag. Drik to glas vand fra morgenstunden og ca. 2 liter, ca. 8 glas, vand i løbet af dagen. Mere, hvis du vejer meget eller træner meget.
    Drik vand i stedet for sukkerholdige drikke som sodavand, saftevand og juice. Det er sundere og sikrer desuden et hurtigt fedttab.
  • Spis grøntsager, spis masser af grøntsager, hver dag, fordel dem ud over dagen; start lige fra morgenstunden. Anbefaling: Mindst 600 gram per dag.
    Minimer frugt, for selvom der er vitaminer i, er der også sukker.
    Rød peber, spinat og andre mørkerøde og mørkegrønne grøntsager indeholder mange sunde mikronæringsstoffer.
  • Spis groft. Hvis du spiser brød, pasta, ris o.l., så sørg for at det altid er fuldkornsvarianten, for det smager bedre, mætter bedre, er bedre for sundheden og bedre for figuren.Spis mange forskellige rodfrugter, rødbeder og kål, som smager godt og er super sundt.
  • Spis fede fisk og sunde olier. Makrel i tomat, ørred, laks, torskerogn o.l. er fuld af sunde olier, så sørg for at få fede fisk mindst to gange om ugen, meget gerne flere.
    Spis sunde olier hver dag, fx et par spiseskefulde olivenolie over salaten og rapsolie til madlavningen.
  • Spis magert. Reducer fedtindtaget fra mættet fedt i mælkeprodukter og kød. Minimer indtaget af rødt kød, varier med andre former for kød. Gå fra 3,5 % fedt til 0,1-0,5 % fedtindhold i fx mælk og yoghurt. Det smager lige så godt, er lige så proteinindholdigt og feder ikke nær så meget.
  • Spis varieret og med måde. Du behøver ikke at veje eller tælle kalorier, men begræns kalorieindtaget ved at nøjes med en portion.
    Begræns indtaget af mindre sunde fødevarer (og alkohol) til weekenden og nyd det langsomt med fuld opmærksomhed, mindful spisning.
  • Spis afbalanceret. Spis kulhydrat, protein og sundt fedt i hvert måltid, også hvis du spiser et mellemmåltid. Spis fx ikke gulerødder eller æbler alene, men spis en lille håndfuld mandler til og eller en grovbolle med kerner.

    Daglig energifordeling af energigivende næringsstoffer: Cirka: 55 (50-65) E% kulhydrat, 15 (10-20) E% protein, 30% (20-35) E% fedt. Den nøjagtige fordeling er individuel og hænger også sammen med fysisk aktivitetsniveau.
    Desuden skal kosten indeholde vitaminer og mineraler og vand (væske).

    Tommelfingerregel: Morgenmåltidet kan udgøre 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, middagsmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

    (altomkost.dk).

Sundhedsbog: Sundhedstjek og Formtest

Posted on by
Svar
Af Marina Aagaard, MFT

NYHED: SOM PAPERBACK eller E-BOG: Sundhedstjek og formtest – styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests.
Bogen er en inspirations- og motivationsbog som omhandler nemme tests af sundhed og fysisk form som set i populære tv-programmer.
Testene kan laves af hele familien (fra 14-års alderen) og kan udføres som indledning til vaneændringer og motionsaktiviteter, som fortløbende målinger og træning eller som små konkurrencer med sig selv eller andre.
Bogen er udgivet af forlaget Aagaard. 

Sundhedstjek og Formtest - Styrk og bevar din motivation med nemme tests

Bogen har 6 hovedafsnit. Efter indledningen omhandler første afsnit testning, hvad det er og hvordan man gør. Det næste kapitel handler om sundhed og har et Fitnessbarometer, der hjælper med at etablere hvordan det står til med fx åndedræt, puls og taljemål. Det fjerde kapitel omhandler fysisk form, fitness, og har en række motiverende tests, som nemt kan udføres derhjemme. Kapitlet har også et unikt skema til registrering af ens fysiske form, Fitnessprofil, og vurdering af resultater. Næstsidste kapitel omhandler handleplaner og livsstilstiltag i forbindelse med vaneændringer.
Det afsluttende kapitel runder af med gode råd til at holde gejsten.

Bogen blev skrevet med henblik på at tilbyde en let læselig dansk bog om sundhed og fysisk form med selvtestning som indgangsvinkel. Bogen er praksisorienteret og har til formål at gøre det meningsfyldt og motiverende at gå i gang med nye og bedre vaner inden for motion og kost.

Bogen er skrevet på baggrund af universitetsstudier i fitness og træning og speciale indenfor testning samt omfattende litteraturstudier inden for sundhed og wellness.
Testene er afprøvet med stor succes i mange sammenhænge for deltagere i alle aldre; de hjælper med at etablere udgangsniveauet og gør det meget mere motiverende at motionere og spise sundt, fordi man kan måle fremgangen fra måned til måned.

Fordele: En meget overskuelig bog med magnaprint (store typer), der giver et godt overblik over sundheds- og fitnesstestning og motivation til at forbedre egen sundhed:

  • Oversigt over nemme måder til testning af sundhed.
  • Unikt sundhedstjek skema: Fitnessbarometer.
  • Nemme tests til testning af kondition, styrke, balance og smidighed.
  • Unikt skema Fitnessprofil til notering af resultater og scorer til sammenligning.
  • Skemaer til træningsdagbog, målsætning og handling.

Begrænsninger: Der kunne være flere uddybninger og referencer (udeladt for at gøre teksten let læselig).

Bibliotekernes anmeldelse (lektøranmeldelse; Katja Larsen, DBC):

Aagaard, Marina: Sundhedstjek og formtest : styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests / Marina Aagaard ; tegner Marina Aagaard – Aagaard – 128 sider – DK 79.601

Anvendelse/målgruppe/niveau
I januar er der tradition for at mange ønsker at komme i bedre form. Denne bog er både til begynderen og den trænede, som ønsker at vide, hvordan formen er og hvor der er plads til forbedring.
Beskrivelse
Marina Aagaard, uddannet indenfor fitness og træning, viser her hvordan læseren kan tjekke sin sundhed og fysiske form ved hjælp af tests der er nemme at udføre i hjemmet eller i træningscentret. Der er et afsnit til at vise læserens sundhed; her måles blandt andet BMI, hvilepuls og kondital. Resultatet af de fem tests føres ind i fitnessbarometret, som så viser, hvor der især bør sættes ind. Afsnittet til at vise læserens fitness-niveau indeholder tests indenfor de fire overordnede områder: kondition, styrke, balance og smidighed. Resultatet heraf føres ind i et fitness-profil-skema, som så igen viser, hvor der bør sættes ind.
Der er desuden tips til, hvordan man lægger en plan og følger den.
Sammenligning
Marina Aagaard har efterhånden skrevet en del bøger om at komme i form på forskellige måder. Denne udgivelse skiller sig ud ved at bestå af diverse tests, som læseren selv kan gå i gang med og derved se hvor indsatsen bør lægges.
Samlet konklusion
Sundhedstjek og formtest består, som titlen antyder, af tests til at måle læserens sundhed og fysiske form. De forskellige tests er nemme at udføre og henvender sig både til nybegynderen og den trænede.

Fakta om bogen 
Titel: Sundhedstjek og Formtest – Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 128. Gennemillustreret, fuld farve.
Udgave: 1. udgave, 1. oplag.
Tryk: Scandinavian Book A/S.
ISBN: 978-87-993695-9-1. ISBN: E-bog: 978-87-926936-8-6.
Udgivet: 2012.
Vejledende udsalgspris: DKK 148. E-bog: DKK 75.
Hos aagaard og netforhandlere.

Fitness og Wellness? Ferie er begge dele og ultimativ restitution!

Posted on by
3

Dyrker du fitness, så har du også behov for wellness, som ikke bare omfatter forskellige spaaktiviteter, men også tiltag, der fremmer den mentale og fysiske restitution, så kroppen hurtigere kommer sig oven på en hård periode. 
Restitution foregår i dagene efter hård fysisk aktivitet, træning eller arbejde, og restitutionstiltag omfatter pause fra aktiviteterne samt søvn, sund kost, varme (fx sauna) og massage.
Har du gennem lang tid kørt på fulde omdrejninger, har kroppen brug for en endnu længere pauseperiode med mental og fysisk rekreation: Ferie!

IMG_3600Nikki Beach Club. Miami Beach, FL, USA.

Sørger man ikke for afslapning og tid væk fra dagens dont, kan det resultere i stress, derfor må ferie regnes som en afstressende og dermed sundhedsfremmende aktivitet.

Og hvem vil ikke gerne have ferie?

Bemærk, at mange familier oplever ferietid som stressende, fordi forventningerne er tårnhøje og samværet mere intensivt end i hverdagen. Løsning:

1) Skru forventningerne ned.
2) Læg realistiske planer.
3) Lav gode aftaler med hinanden.
4) Nyd hvert et øjeblik, især hyggestunder og nye oplevelser sammen.
5) Forvent intet af vejret. Tag det som det kommer; hav alternativer til alt vejr.

Ferie behøver ikke at være en tur til den anden side af jordkloden og det behøver heller ikke at være to uger ad gangen, selvom nogen påstår at det er minimum for at nå at slappe af. Dejligt, hvis det kan lade sig gøre, men mindre kan gøre det.

Ferie handler om at koble af og hvile hjernen. Det kan foregå alene ved at lægge arbejdet fra sig, slukke mobiltelefonen og tv’et og gerne, hvis muligt, flytte ud af hjemmet og ud af byen.

Ti top tips til billigere ferier

  • Bo hos en ven eller familie i en anden by, se noget nyt.
  • Lån et sommerhus af familie eller venner, kom væk fra byen.
  • Tag på camping, det er bedre – og kan være mere luksuriøst – end mange umiddelbart tror.
  • Byt med bolig i udlandet (google: home exchange, home swap, house swap).
  • Rejs til Tyskland, der er uhyre billige overnatningsmuligheder og uendeligt mange muligheder for fantastiske kultur- og naturoplevelser.
  • Rejs til Sverige, det er billigt at handle og naturen er ekstremt flot (ditto i Norge, men der er ekstremt dyrt, desværre, med mindre man bor i hytte og har alt med selv).
  • Book i rigtig god tid i forvejen og få rabat.
  • Book i sidste sekund; en afbudsrejse (en rigtig; mange ‘afbudsrejser’ er fup).
  • Rejs uden for sæsonen, hvis muligt.
  • Skaf rabatter; fly/hotel bonuspoint og bookingbureauers bonusovernatninger.

For at undersøge flere feriemuligheder besøgte jeg messen FERIE FOR ALLE 22.-24. februar 2013 i MCH Messecenter Herning. Der findes også en tilsvarende, knapt så stor messe i Bella Centret i København.

Jeg besøgte messen om fredagen i den tro, at der ville være fred og ro og til at komme frem. Fejlagtig antagelse: Fra åbningstiden klokken 10 var der bilkøer ind ad alle indfaldsvejene til Herning, klokken 11 var alle parkeringspladser tæt ved indgangen fuldt optaget og i messehallerne var der hele dagen et hav af mennesker.

Ferie er populært!

P1000374

Ifølge Herning Folkeblad var der 20.319 gæster allerede om fredagen, mens lørdag traditionelt er dagen med størst besøgstal.
Sidste år var der på de tre dage i alt 66.295 gæster og i år var der for fjerde år i træk igen over 60.000 gæster: 63.840.

Og messedeltagerne, som betalte 100 kroner per næse for at komme ind, var ikke kun ude for at snuse. Alene ét af rejsebureauerne solgte 350 rejser i løbet af de første to timer, 1700 i alt på messen og 3000 på internettet i løbet af weekenden.

Ifølge rejsebureauerne er top tre over danskernes mest populære charterdestinationer Mallorca, Kreta og Alanya i Tyrkiet.

Ferie for alle stand

På messen var der i øvrigt masser af konkurrencer med præmier, der omfattede rejser og hotelophold … og for de uden held i spil var der store rabatter på rejser, fra 500-2500 kroner ligesom mindst et selskab havde ‘betal for 1, rejs 2′.

Min vurdering er, at hvis man vil købe en rejse, kan det betale sig at tage på feriemesse.
Et par herningensiske messedeltagere, der er vant til at handle, vurderer dog, at man året rundt kan opnå gode handler ved at søge efter tilbud og handle om prisen.

Ifølge Berlingskes messemagasin ‘Rejser og ferie’ var de besøgende interesseret i følgende rejsedistinationer i prioriteret rækkefølge:

  • Sydeuropa
  • Danmark
  • Norden
  • Asien
  • Nordeuropa 
  • Australien og New Zealand
  • Nordamerika
  • Østeuropa
  • Afrika
  • Sydamerika
  • Mellemøsten

I kategorien Nordeuropa var Tyskland meget stærkt repræsenteret med mange stande og spændende destinationer fra nord (ved Flensburg) til syd med alt fra kultur, natur (cykling og vandring) og wellness.
Det er et rejsemål som varmt kan anbefales; ud over masser af interessante storbyer og romantiske småbyer og et utal af topklasse fitness- og wellnesscentre er der utallige attraktioner; besøg fx Stuttgart (Porsche og Mercedes museum), Ingolstatt (Audi museum) og Wolfsburg (VW og Bugatti Veyron museum) eller eventyrslottet Neuschwanstein i Sydtyskland.

På feriemessen var der stande for både de store charterselskaber, rejsebureauer med fokus på bare en enkelt destination, lande med generelle turistinformationer og tilbud samt stande for hoteller. Formel 1 stand
Feriemessen havde 1031 udstillere fra flere end 30 lande med stande fordelt i 13 haller med temaerne Camping, Dansk Golfshow, Udland (Europa og Oversøisk), Danmark og Udeliv.
Der var rigtig mange flotte stande, blandt andet standen med LeMans og Formel 1 rejser … med en flittigt brugt F1-simulator.

Sidst men absolut ikke mindst. Halvdelen af hallerne handlede om camping. Ikke underligt, for campingvogne fylder mere i landskabet end feriekataloger.
Og selvom man ikke er campist var det interessant at se campinghallerne. En campingvogn er helt åbenlyst ikke bare en campingvogn … og de store af slagsen med anhænger til egen helikopter og speedbåd eller rum til motorcykler og lignende til priser op over 3 millioner kroner havde mange tilskuere. Max camping:

P1000366Konklusion:
Der er uendeligt mange muligheder for ferie, rekreation og restitution i alle prislejer, fra under 1000 til op over 100.000 kroner – hvis man vil til oversøiske destinationer, tropeøer og (næsten) uopdagede eksotiske lokaliteter. Alligevel, måske, som nogen siger: Ude godt, hjemme bedst: Der er også mange spændende hjemlige oplevelser. Tjek VisitDenmark.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på feriemesse.
Det lugter altid lidt af ferie …