Vil du tabe dig? Fat shaming?

Af Marina Aagaard, MFT

De fleste vil gerne ned i vægt: 6 ud af 10 danskere vil gerne tabe sig.
Men er det klogt? Er det smart med gør-det-selv fat shaming?

Hvordan er “jeg-skal-tabe-mig”-tankegangen blandt ikke-fede opstået?
Er det din egen, andres eller samfundets skyld?!

Uanset hvis skyld det er, så er det ødelæggende for både figur og humør, at der er
så massivt et fokus på vægttab, slankekure og træning for udseendets skyld.
Ikke kun på de sociale medier, men også i tv, aviser og magasiner .. og i dagligdagen.

Fakta

  • 51 % moderat til svært overvægtige voksne danskere (BMI >25)
  • 16,8 % svært overvægtige, fede (BMI >30)
  • 60 % ønsker at tabe sig (Norstat for JP)
  • 35 % ønsker ikke at tabe sig (Norstat for JP)
  • 5 % ved ikke (Norstat for JP)
  • 20 % bør tabe sig – er man ikke svært overvægtig og taber sig, kan det være usundt på sigt.

Udfordringer

Fokus på kost og motion er generelt forvrænget. Meningsløst.
Slankekure gør for de fleste problemet endnu værre – mentalt og fysisk.
Slankekure kan øge dødeligheden – mange burde slet ikke forsøge at tabe sig.

Prof. Thorkild I. A. Sørensen, Metabolismecenteret, mener, at
“Det er ærgerligt, at så mange synes, at de skal være lidt tyndere” (JP 9.7.2018).

Royalty-Free/Corbis

Årsager

Årsager til at slankekure er en ond cirkel: Mange, der taber sig, gør det med slankekur, kost alene og måske over (alt for) kort tid, og og 20-25 pct. af vægttabet er muskelmasse. Tab er muskelmasse er usundt og uheldigt, fordi det forringer stofskiftet og fedtforbrændingen over tid – og det bliver sværere og sværere at vedligeholde og opbygge muskelmasse.

Vægttab frarådes for moderat overvægtige uden følgesygdomme, fordi som prof Thokild I. A. Sørensen, Metabolismecenteret, forklarer at “for langt de fleste”:

“kiloene kommer næsten uværgerligt på igen (…)
og for mange fører det til en ny slankekur.

Så kører man yoyo-vægt og udfordrer hver gang den øvrige krop
og bliver skuffet og måske stresset, når vægten kryber op igen”. 

Stort set alle slankekure (der holdes) virker, men problemet – som forskerne har svært ved at finde en løsning på – er, at “næsten alle kan tabe sig, men det kommer før eller siden næsten altid på igen”.

Er man moderat overvægtig og laver “rigtig meget” fysisk træning,
er det muligt at tabe sig og holde fast i muskelmassen.

Bemærk, at mårettet hurtigt vægttab kan være nødvendigt og ligefrem livsvigt ved fedme/sygdom:
Der er et fald i forekomsten af type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer efter tilsigtet vægttab.

Løsningsforslag

Overvægt er en udfordring for den enkelte og samfundet.

Vi bør allesammen hjælpes ad med at skabe et miljø, hvor fokus er på:
fornøjelse, fri bevægelse og ernæring med nydelse og gavnlige effekter.

Fat shaming? Det er synd for mobbere. De kan have brug for psykologisk bistand.

Svært overvægtig og måske syg af livsstilssygdomme?

Opnå gradvist vægttab (fedttab) via livstilsændringer inklusive fysisk aktivitet.
Få vejledning og støtte. Så hurtigt som muligt. Fedmekirurgi kan hjælpe i svære tilfælde. 

Moderat overvægtig?

Lad være med at forsøge at tabe dig via slankekur.
Vær blot mere fysisk aktiv for fornøjelses skyld, spis en smule sundere.
Find motiverende fritidsaktiviteter. Skab gode vaner, som du kan holde.

Normalvægtig?

aldrig på slankekur. Sørg endelig for at bevare din normalvægt.
Vær fysisk aktiv og spis varieret, moderat og afbalanceret.


Hvad siger du?
Input eller gode forslag?
Skriv gerne i kommentarfelt.


Læs mere:

Danskerne har vejet og fundet sig selv for tunge (JP 9.7.2018)

Slankekure kan øge dødeligheden. Pas på slankekure.

Sørensen TIA, Sandbæk A, Pedersen BK, Overvad K. Skal overvægtige voksne tabe sig

Træning for overvægtige: Hvem, hvad, hvordan og hvorfor?

Følg Blog HER og Instagram HER

Sygdom, nej tak: Se liste: 31 lidelser – træning kan hjælpe

Af Marina Aagaard, MFT

Fysisk træning som behandling er titlen på en ny udgivelse fra Sundhedsstyrelsen.
Den handler om fysisk træning som behandling af 31 lidelser og risikotilstande.

Hvad kan du bruge rapportens viden til? Du ved nu, at fysisk træning gør en forskel: I visse tilfælde kan du og dine undgå sygdom via motion. Fysisk aktivitet har afgørende indflydelse på sundhed og modstandskraft. En vigtig motivationsfaktor – også for de, der ikke træningsentusiaster af natur.

Rapporten peger på, at i nogle tilfælde bør man træne mindst 2-3 gange per uge og i andre dagligt. Det er værd at vide, at selv mindre mængder end det kan hjælpe, så det gælder bare om at komme i gang. Er du selv i gang, så hjælp gerne andre i gang; spred de gode nyheder (del gerne artikel).

Nederst finder du listen over sygdomme og anbefalinger.

Fysisk træning kan forebygge, helbrede eller lindre en række
sygdomme 
og lidelser – og øge fysisk kapital og modstandskraft.
Aagaard, Fitness i sundhedsfremme og forebyggelse

I USA har man længe arbejdet med konceptet Exercise is Medicine. I Danmark har man tidligere testet Motion på recept og Motion i håndkøb og fysisk træning indgår i dag i behandlingstilbud enten alene eller sammen med medicin.
Brug motion som medicin. Brug gerne den (mindste) mængde der skal til; Minimal Effective Dose, MED.

I udvalgte tilfælde kan fysisk træning være lige så effektiv
og i visse tilfælde erstatte medicinsk behandling.
Sundhedsstyrelsen

Gennem de seneste år er der samlet en stor viden om, hvordan fysisk træning kan indgå som behandling af flere forskellige lidelser og risikotilstande. Den viden præsenterer Sundhedsstyrelsen i den nye rapport, der undersøger 31 hyppigt forekommende lidelser.

Fysisk træning som behandling
– 31 lidelser og risikotilstande

Udgivelsen er en opdatering af et afsnit i Sundhedsstyrelsens værk Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. For nogle af lidelserne er der kommet endnu mere solid viden, der viser at fysisk træning kan indgå som en del af behandlingen. Det gælder fx for type 2 diabetes, bryst-, tarm-, og prostatakræft.

Fysisk træning kan påvirke nogle sygdommes udvikling og være med til at reducere symptomerne ved den grundlæggende lidelse. Desuden kan fysisk aktivitet generelt bidrage til at øge konditionen og muskelstyrken hos de, der er svækkede af sygdom.
Tue Kristensen, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke en generel formel for, hvordan der skal trænes.

For nogle lidelser skal der trænes kondition og muskelstyrke, og for andre evt. kun kondition, ligesom intensiteten (hvor hårdt) og varigheden (hvor længe) kan variere; det er vigtigt at være opmærksom på individuelle behov.

For hver sygdom eller lidelse er der generelle anbefalinger, en overordnet ramme for, hvordan der skal trænes for at opnå den største effekt af træningen. Desuden bør træningen ifølge Tue Kristensen tilrettelægges individuelt “med fokus på vejledning og støtte fra sundhedsprofessionelle, der inddrager borgernes behov, ressourcer og ønsker til træningen”.

Fysisk træning kan indgå i behandling

Fysisk træning har god effekt på en række lidelse og risikotilstande og indgår i dag ofte som en del af behandlingen. I udvalgte tilfælde kan fysisk træning være lige så effektiv og i visse tilfælde erstatte medicinsk behandling.

Fysisk træning kan have klinisk effekt ved direkte at påvirke lidelsens udvikling. Det er fx tilfældet ved claudicatio intermittens [vindueskiggersyndrom, smerter i ben pga. åreforkalkning] og iskæmisk hjertesygdom [hjertesygdomme, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod].

Fysisk træning kan være med til at reducere symptomerne ved den grundlæggende sygdom – fx ved KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, en af de otte folkesygdomme, som ikke kun rygere rammes af.

Fysisk træning kan øge konditionen og muskelstyrken hos patienten, og dermed give patienten flere kræfter til at håndtere sygdomsforløbet, og måske ligefrem bidrage til at øge livskvaliteten under sygdomsforløbet hos patienter, der er svækkede af sygdom.

Fysisk træning som forebyggelse eller behandling

Der er grænsetilfælde mellem fysisk træning som forebyggelse og egentlig behandling. Det gælder fx hypertension [forhøjet blodtryk], hyperlipidæmi [forhøjet mængde af triglycerid og kolesterol i blodet], overvægt [og fedme] eller metabolisk syndrom [forstyrrelser i kroppens normale drift og omsætning af næringsstoffer; en “livsstilssygdom”, som hænger sammen med overvægt, højt blodtryk, forhøjet niveau af kolesterol i blodet og nedsat følsomhed for insulin]. De nævnte tilstande kan karakteriseres som risikotilstande snarere end lidelser.

Effekten af fysisk træning

Sundhedsstyrelsen har samlet dokumentation for effekten af fysisk træning for 31 forskellige lidelser eller risikotilstande. De er valgt ved at fokusere på lidelsernes hyppighed, og om der er et særlig stort behov for fysisk træning.
Mindst effekt ses indtil videre ved mavesygdomme, depression og astma, og træning frarådes under akut infektion.

De er tilgængelige samlet i den nye publikation:
Fysisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande

Teksten er målrettet sundhedsprofessionelle.

Informationerne og anbefalinger er som nævnt tiltænkt sundhedsprofesionelle.
Enhver kan læse med for at orientere sig, men sygdom er et kompliceret samspil
af mange faktorer, derfor bør man rådføre sig med fx speciallæge, læge, fysioterapeut
og/eller specialist træner; undgå at eksperimentere uhensigtsmæssigt med helbredet. 

De undersøgte sygdomme, lidelser og risikotilstande

Her er kapitlerne med kort trænings-opsummering. Tilføjet enkelte kommentarer i klammer.
Link til kapitler enkeltvis med sidetal fortløbende:

1. Angst

Fysisk træning kan have en positiv effekt på personer med angst.
Bedste resultat af kredsløbstræning som f.eks. gang/løb, cykling eller svømning.
Intensitet og varighed skal gradvist øges.

2. Apoplexia cerebri (slagtilfælde)

Moderat effekt af kredsløbstræning samt kombineret kredsløbs- og styrketræning, fx forbedret hukommelse.
Der skal trænes mindst tre gange om ugen.

3. Artrose (Slidgigt) 

Der er god effekt af både konditionstræning, styrketræning og koordinationstræning på slidgigt.
For at opnå bedst effekt på smerter og fysisk formåen:
Anbefaling: Træning 2-3 gange om ugen i mindst seks uger [og fortsæt derefter regelmæssigt].

4. Astma bronchiale (astma)

Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at træning har en sikker effekt på lungefunktionen,
men man kan forbedre sin kredsløbskondition [øge generel modstandskraft].

5. Cancer (kræft)

Moderat videnskabelig dokumentation for, at fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden ved bryst-,
tarm- og prostatakræft. Motion kan mindske træthed og øge mentalt velbefindende hos kræftpatienter.
Bedst effekt ved høj intensitet [efter grundtræning]:
Konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning.

6. Claudicatio intermittens (Vindueskiggersyndrom)

Træning virker. Anbefaling: Gangtræning ud over smertegrænsen, for at kunne gå længere og få færre smerter.
Træningsanbefaling er 30-60 min gangtræning dagligt, gerne flere gange om dagen.

7. Cystisk fibrose (sejslimssygdom i lungerne)

Fysisk træning har muligvis positiv effekt på kondition og livskvalitet,
men usikkert om træningen kan nedsætte fald i lungefunktion.

8. Demens

Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for demens, men der er kun moderat grad af dokumentation for,
at motion kan forbedre eller stabilisere forfaldet.

9. Depression

Der findes en lav grad af dokumentation for en positiv effekt af konditionstræning på depressionssymptomer som tillæg til medicinsk behandling [motion kan fremme almindelig fysisk modstandskraft].
Personer med depression skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet. Der kan ikke gives retningslinjer for valg af træningsform.

10. Diabetes type 1

Fysisk træning har god effekt og kan i nogle tilfælde føre til et nedsat behov for insulin.
Der er størst erfaring med aerobic træning, men principielt kan alle former for sport udøves, når forsigtighedsregler overholdes og træningen tilpasses individuelt med hensyntagen til eventuelle følgesygdomme og -lidelser.
Se råd om kulhydratindtag og træning i kapitlet.

11. Diabetes type 2

Der er en høj grad af videnskabelig dokumentation for, at fysisk træning har positiv effekt på glukosestofskiftet
og kan mindske langtidsblodsukker. Bedste resultater ses ved fysisk træning med vejledning (supervisering). Større effekt ved større mængde og højere intensiteter end Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger.
Progressiv konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning.
Fysisk træning sammen med diæt og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af diabetes.

12. Fibromyalgi (diffus ømhed i musklerne)

Det kan have positiv effekt på smerterne at træne.
Træningsanbefaling: Det er vigtigt princip er at starte ved lav belastning og intensitet og gradvist øge.

13. Hjertesvigt

God dokumentation for, at mere end 6 mdr. med fysisk træning kan nedsætte hospitalsindlæggelser.
Desuden ses en positiv effekt på livskvalitet. Træningen bør aftales i detaljer med en hjertelæge.

14. Hyperlipidæmi (stigning af fedt i blodet)

Træning har vist sig at have en positiv effekt.
Voksne bør træne 60 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt.

15. Hypertension (forhøjet blodtryk)

God effekt. Både konditionstræning og styrketræning mindsker forhøjet blodtryk.
Der er dog størst effekt af konditionstræning ved moderat til høj intensitet.

16. Infektioner, akutte

Man bør afstå fra fysisk træning under infektion fx
bihulebetændelse, akut bronkitis, maveinfektion m.fl.
Genoptag træningen, når infektionssygdommen er overstået.

17. Iskæmisk hjertesygdom (mangel på blodforsyning til hjertemusklen)

Fysisk træning nedsætter hospitalsindlæggelser og øger livskvaliteten.
Intensiteten og varigheden af træningen bør gradvist øges. Minimum 30 min. daglig træning.

18. Kronisk obstruktiv lungesyndrom (KOL)

Træning har i høj grad positiv effekt og man vil kunne yde mere som følge af fysisk træning.
Træning kan med fordel bestå af gangtræning ved høj intensitet eller anden form for
udholdenhedstræning i kombination med styrketræning.

19. Kronisk træthedssyndrom / Myalgisk Encephalomyelitis

Fysisk træning har ikke helbredende effekt, men kan mindske yderligere træthed.
Der er meget begrænset videnskabelig dokumentation på området.

20. Kronisk nyresygdom

Fysisk træning har positiv effekt. Bedst effekt ses ved høj intensitet [efter grundtræning].
Man kan med fordel kombinere konditions- og styrketræning.

21. Mavetarmsygdomme

Der findes få eller ingen studier, der har fokus på fysisk træning ved mavetarm-sygdomme.

22. Metabolisk syndrom

Træning har god effekt.
Bedste resultater ses, når træningen er af moderat til høj intensitet [efter grundtræning].

23 Multipel sklerose

Fysisk træning kan forbedre muskelstyrke, kondition og balance.
Ny forskning peger på, at styrketræning måske også kan bremse sygdomsaktivitet.
Træning bør udføres 2-3 gange om ugen af 45-60 min. varighed.

24. Osteoporose (knogleskørhed)

Træning kan være med til at styrke knogler og motorik og forebygge fald og brud.
Træning bør være en kombination af konditionstræning og styrketræning af ben [krop og overkrop].

25. Overvægt 

God effekt. Kan mindske (over)dødeligheden i forbindelse med overvægt
og nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme.
Især konditionstræning anbefales, men godt at kombinere med styrketræning for at øge muskelmassen.

26. Parkinsons sygdom

Der er moderat videnskabelig dokumentation for positiv effekt.
Træningsanbefaling: Konditions- og styrketræning samt træning af balance og koordination.

27. Polycystisk ovariesyndrom (cyster på æggestokkene)

Moderat videnskabelig dokumentation for, at personer med PCOS kan forbedre
testosteron niveauer, kropssammensætning og insulinfølsomhed, men ingen evidens for effekt på fertilitet.
Fysisk træningen bør foregår ved høj intensitet [efter grundoptræning].

28 Reumatoid artrit (kronisk inflammatorisk ledsygdom)

Moderat videnskabelig dokumentation for, at både konditionstræning og styrketræning har positiv effekt
hos personer med inflammatorisk ledsygdom.
Cykling og svømning kan være at foretrække frem for fx løb, så man ikke belaster leddene.

29 Rygsmerter

Core-stabiliserende træning har vist sig at have god effekt. Ingen effekt af konditionstræning.
Bedst effekt af styrketræning og træning, der fokuserer på koordination og stabilisering.

30. Skizofreni

Konditionstræning der starter ved lav intensitet og gradvist øges har vist sig at have den bedste effekt.
Træningen kan med fordel foregå på små hold.

31. Stress

Jo bedre træningstilstand man er i, desto mindre vil man opleve at føle sig stresset.
Der er uenighed om, hvorvidt træning ved høj eller moderat intensitet er bedst.
Kredsløbstræning har vist sig at have bedre effekt end styrketræning.

Læs mere (Sundhedsstyrelsen):

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling

Fysisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande

Fysisk træning kan indgå som en del af din behandling

 

Alkohol eller sund og rask? Maksimum 7 genstande om ugen

Af Marina Aagaard, MFT

Ny forskning offentliggjort fredag den 13.:
Otte genstande om ugen øger risikoen for at dø for tidligt.

Studiet viser, at drikker man en mængde alkohol, man før troede var ufarlig, kan man forvente kortere levetid og adskillige kritiske sundhedsproblemer.
Dan G. Blazer (med-forfatter: Risk thresholds for alcohol consumption: combined analysis of individual-participant data for 599 912 current drinkers in 83 prospective studies)

Alkohol_Vin_Dobbelt_Magnum_Marina_Aagaard_blog

Nyder du også gerne alkohol? Nyd det med måde, med mad og ikke for helbredets skyld.
Ny forskning understreger, at alkoholindtagelse er usundt og øger sygdomsrisiko:
Der er fundet høj risiko for slagtilfælde og hjerteproblemer hos personer, der drikker kraftigt.

Desværre er alkoholkulturen så udbredt i Danmark, at der tit bliver set undrende på de, der ikke drikker, og mange, unge, voksne, ældre, kan ikke forestille sig at feste uden alkohol …
JP Indblik artikel 8.2.18: Ældre drikker mere: “De skal ikke tage rødvinen fra os, så bliver der revolution”. “Det ville blive frygteligt. Møgkedeligt. Dødssygt.” Hørsholm seniorer om stemningen uden alkohol …

Værd at vide om alkohol

  • Alkohol er et organisk opløsningmiddel.
  • Organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen og kan skade organer, nervesystem og hjernen.
  • Alkoholforbrug er relateret til 200 forskellige sygdomme.
  • Danskerne har et højt alkoholforbrug: 140.000 danskere har udviklet alkoholafhængighed (sst, 2008).
  • 26,7 % af den voksne danske befolkning drikker jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed, binge drinking. (Danskernes Sundhed, 2017).
  • Alkoholisme er en alvorlig sygdom: Alkohol opløser/ødelægger væv, liv og forhold.

Nyt om alkohol grænser

Dagens nyhed 13.4.2018 i mange medier inklusive Radioavisen og TV-Avisen:

Et stort, nyt studie, publiceret i det anerkendte The Lancet i dag, har sammenlignet data fra 83 studier med 599.912 personer fra 19 vestlige lande inklusive Danmark. The Lancet siger, at “tærskler for sikrere alkohol brug skal måske sænkes”. Studiet peger på, at:

Indtag af over 8 genstande alkohol om ugen
øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og for tidlig død.

  • Ved indtag af 8-16 genstande om ugen: Prognose: Et halvt år kortere liv end de, der drikker mindre.
  • Ved indtag af 16-30 genstande om ugen: Prognose 1-2 år kortere liv end de, der drikker mindre.
  • Ved indtag over 30 genstande om ugen: Prognose: 4-5 år kortere liv end de, der drikker mindre.

Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed er “imponeret over studiets omfang og metoder”, men siger til Politiken at “der er forskel på, hvor meget mænd og kvinder tåler”.

Niels Sandø, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen kommenterer, at det er i tråd med nuværende anbefalinger, og de gældende vil tidligst blive efterset og måske justeret om et år (TV-Avisen).

Det her studie er så overbevisende, at Sundhedsstyrelsen bør revidere anbefalingerne omkring indtagelse af alkohol. Med den nye viden, vi har nu, så ligger de for højt (…). Efter min mening bør man lægge grænsen for alle på 7 genstande om ugen. Altså fjerne skelnen mellem køn og fjerne højrisiko-grænsen. Den giver ikke mening, når vi nu ved, at risikoen for at dø for tidligt og for at få alvorlige hjerte-kar-sygdomme begynder at stige allerede ved 8 genstande (…).
Alkohol kan ikke blot være årsag til hjertelidelser, men også til for eksempel kræft og leversygdomme.

Børge Nordestgaard, professor, Københavns Universitet (Politiken 13.4.2018).

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol
    ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol,
    hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid
    – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Børn og unge

  • Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
  • Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed

Læs mere:

Wood AM et al. (2018). Risk thresholds for alcohol consumption: combined analysis of individual-participant data for 599 912 current drinkers in 83 prospective studies. The Lancet. Vol. 391, No. 10129. p1513-1523. 14 April 2018.

Videnskab.dk: Stort studie: Otte genstande om ugen øger risikoen for at dø tidligt

Politiken.dk: Blot otte genstande om ugen øger risikoen for at dø tidligt

JP: Styrelse holder fast i grænser for alkohol trods ny viden

Lykkeforsker: Ignorer nyt studie af alkoholindtag


Foto: En dobbelt magnum flaske rødvin, 2001 Cantina Tollo Montepulciano d’Abruzzo Colle Secco Rubino, 3 liter, 13,5% Vol. Ved siden af et normalt stort rødvinsglas (med aronia juice; flasken var hurtigt tømt … med venners hjælp).

Danskernes sundhed 2017: Uvaner, fedme, stress og sygdom

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan har du og dine det?
Hvordan står det til med sundheden?

Selvom mange udtrykker, at de ikke orker at høre mere om sundhed, placerer det emne sig alligevel i toppen af de politiske emner, som danskerne mener er vigtigst: En Wilke undersøgelse (2017) for Jyllands-Posten viste, at 93 % af de adspurgte mente, at sundhed (sundhedsvæsnet) er et meget vigtigt eller delvist vigtigt emne.

Nye tal for danskernes sundhed viser ærgerligt nok, at viden og vilje ikke er nok til at skabe forandring …

Landets fem regioner spurgte sidste år 300.000 borgere, hvoraf de 180.000 svarede på spørgsmålet:

Hvordan har du det? 

Data er nu indsamlet,  analyseret og sammenlignet med tal fra 2013.
Der en stigning til det værre på de fleste områder …


Danskernes Sundhed 2017

Offentliggjort 6.3.2018: Tal vidner om sygdom og smerter fysisk og mentalt:

51 % af danskere – over halvdelen – lider af moderat eller svær overvægt (4,2 % stigning).

~17 % af danskerne er fede

15,9 % erkender, at de spiser forkert

11,3 % har dårligt fysisk helbred

35,6 % lider af langvarig sygdom (o. 6 mdr.), eftervirkning, handicap etc.

35,6 % har haft meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage.

13,2 % har dårligt mentalt helbred

7,0 % har været deprimeret, ulykkelig eller meget nedtrykt de seneste 14 dage.

25,1 % lider under et højt stressniveau (4,3 % stigning)

13,6 % har været meget generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage.

15,9 % har et usundt kostmønster (set ud fra frugt, grønt, fisk og fedt parametre)

22,4 % danskere ryger dagligt eller indimellem, svarende til cirka en million danskere.

16,9 % danskere ryger dagligt (et fald på 4 %).

6,9 % danskere overskrider Sundhedsstyrelsens alkohol højrisikogrænse (fald på 3,7 %).

Det er høje procenttal. Og selv de lave procenttal er dårligt nyt: 7 % deprimerede?
Det lyder måske ikke af mange, men ud af 5.781.190 danskere (DS 1.1.2018), bliver det til over 400.000, der har det skidt (nogle endda livstruende skid
t) … i verdens lykkeligste land?
Omtrent samme antal overskrider et alkoholindtag, der kan være sygdomsfremkaldende.

Danskernes_Sundhed_2017


Man kan spørge om, hvorfor politikere og sundhedssystemet ikke gør mere for at forebygge? Der er mange muligheder for at nudge (puffe blidt til) os danskere i en sundere retning, før det er for sent. Det er billigere at forebygge end at behandle.

Ingen tvivl om, at årsagen til mere og mere sygelighed skal findes i manglende forebyggelse … Det er ualmindeligt meget dyrere at behandle kræft end at indføre tiltag, som forhindrer kræften i at opstå. Men det er, som om politikerne – og det gælder både røde og blå regeringer – ser en modsætning mellem frihed og forebyggelse. De ser forebyggelse som et angreb på den personlige frihed, men hvor fri er man egentlig, hvis man er blevet syg af rygning eller alkohol?
Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen (i JP, tirsdag 6. marts 2018)

Forslag til beslutningstagere:

  • Opmuntrende oplysning i bedste sendetid
    Parallelt med skræmmekampagner, for de virker  vist også … (rygning dræber)
  • Anvendelige anbefalinger; enkle budskaber, små skridt og færre råd ad gangen
  • Målgrupperettede kampagner med humor og realisme – i relevante medier
  • Bevægelsesfremmende indretning af udendørs og indendørs arealer
  • Passende prissætning på usunde (plus afgift) og sunde varer (nul/mindre moms)
  • Passende placering af sundhedsfremmende og usunde varer
  • Personligt fradrag for egne idræts- og motionskontingenter
  • Virksomhedsfradrag for arbejdsgiverbetalt motion.

De aktuelle tal bør være et wake-up call, der maner til øjeblikkelig handling.

Både på samfundsplan og individplan.

Faktisk er det som dansker nok bedst ikke at vente til politikerne bliver færdige med at diskutere og prioritere: Skranter fysikken, sundheden og helbredet? Gør noget nu. I dag.


Læs mere:

Sundhedsstyrelsen: Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2017 (rapport)

Danskernes sundhed.dk (Den Nationale Sundhedsprofil for 2010, 2013 og 2017)

Sundhedsstyrelsen: Faktaark om undersøgelsen: Hvordan har du det – 2017?

Taljemål: Tjek din omkreds og sundhed

BMI: Body Mass Index

Motivation til sport og motion: 117 grunde til at være fysisk aktiv

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan får man motivation til motion og sport? Hvordan bevarer man motivationen til motion og sport?
Det er gode spørgsmål. Og der er ikke bare ét svar. Der er 117 ting, der bør motivere til at bevæge sig.

For nylig holdt jeg foredrag for Danmarks Idræts-Forbund om fordelene ved motion og træning … og at fortsætte træningen. Under forberedelserne kommer jeg i tanke om, at jeg for nogle år siden skrev en artikel “117 Gode grunde til at dyrke fitness” og det gælder jo også anden motion og mange idrætsformer.

At bevæge sig er ikke alene sundt. Det er også sjovt, (ofte) socialt og motiverende. Fordi:

Der findes motion, idræt og sport for begge køn, i alle aldre, på alle træningsniveauer og i alle afskygninger; for en og en, to og to, grupper og hold, indendørs og udendørs, til lands, til vands og i luften.
Med kroppen alene eller udstyr af forskellig art.

Så der kan da ikke mangle motivation? Ellers er her ikke bare de vanlige 10, men 117 gode grunde.

117 Gode grund til at dyrke sport og motion

  1. Forbedrer humøret; øger glæden bl.a. via socialt samvær, udfordringer og succesoplevelser.
  2. Giver mere overskud via større mental og fysisk styrke.
  3. Forbedrer sexlivet; giver større lyst, mere behændighed, større udholdenhed ? og forebygger rejsningsproblemer.
  4. Reducerer stress, virker afstressende på kort og lang sigt.
  5. Virker afslappende og beroligende.
  6. Virker opkvikkende, modvirker almen træthed.
  7. Modvirker depression, forbedrer livskvalitet og mindsker depression (nogen evidens).
  8. Træner hjernen, skaber nye synapser, forbindelser ml. nerveceller.
  9. Forebygger kognitiv svækkelse, fx demens.
  10. Mindsker risikoen for Alzheimers sygdom, der omfatter svigtende hjernefunktion, hukommelse og demens.
  11. Mindsker risikoen for Parkinsons sygdom; langsomme bevægelser, stivhed i muskler og rysten.
  12. Mindsker nakkespændinger, hovedpine og migræne.
  13. Forbedrer koncentrationsevnen.
  14. Forbedrer afspændingsevnen.
  15. Skærper sanserne.
  16. Øger selvtilliden.
  17. Forbedrer selvværdet.
  18. Styrker kreativiteten, pga. mere ilt og større klarhed.
  19. Øger velværet, følelsen af velbehag og tilfredshed.
  20. Forlænger levetiden, fx er styrketræning bedste anti-aging middel.
  21. Modvirker aldersrelateret muskeltab, bevarer muskelmasse.
  22. Forbedrer funktionsevnen; evnen til at klare sig langt op i årene.
  23. Forebygger overvægt og fedme.
  24. Slanker på den gode måde; fremmer fedttab.
  25. Letter vedligehold af vægten; livsvarig normalvægt.
  26. Forbedrer kropskompositionen; optimerer fordelingen af muskler og fedt.
  27. Giver flottere former, toner musklerne, bygger musklerne op.
  28. Giver en flottere hud, giver bedre blodcirkulation og spændstighed.
  29. Styrker den generelle modstandskraft, mentalt og fysisk.
  30. Forbedrer immunforsvaret (svækkes dog midlertidigt efter træning, fra 8 t-3 dg, afh. intensitet og varighed).
  31. Forebygger metabolisk syndrom: Abdominal fedme (mavefedt), insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi.
  32. Forebygger og indvirker positivt på hyperlipidæmi, forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid (fedtstoffer) i blodet.
  33. Beskytter mod åreforkalkning.
  34. Sænker mængden det ?lede? LDL-kolesterol i blodet.
  35. Øger mængden af det ?herlige? HDL-kolesterol i blodet.
  36. Øger blodkarrenes elasticitet (og fortynder blodet).
  37. Mindsker risikoen for blodpropper.
  38. Styrker hjertet, hjertet får større slagkraft og pumper mere blod, ilt, rundt.
  39. Sænker hvilepulsen; det slider mindre på hjertet og årerne.
  40. Øger antallet af kapillærer (de mindste blodårer), dvs. forbedrer ilttilførsel.
  41. Øger antallet af mitokondrier (små ?energifabrikker? i muskelcellerne).
  42. Øger arbejdskapaciteten, giver større kapacitet, når kroppen er under pres.
  43. Forbedrer stofskiftekonditionen, giver en bedre energiomsætning.
  44. Forbedrer kredsløbskondition, aerob og anaerob kondition, udholdenhed.
  45. Øger forbrændingen under aktivitet.
  46. Øger efterforbrændingen.
  47. Øger forbrændingen i hvile.
  48. Øger forbruget af fedt ved langvarig træning.
  49. Forbedrer evnen til at spare på energien, sukker, ved langvarig træning.
  50. Forbedrer insulinfølsomheden og glukoseoptaget (flere glukosetransportører).
  51. Mindsker mælkesyreproduktionen ved submaksimal træning.
  52. Forbedrer iltoptagelsen; mere ilt ind, større iltoptag, mere energi.
  53. Styrker respirationsmusklerne; forbedrer vejrtrækningen, øger ilttilførslen.
  54. Sænker blodtrykket (hypertension), hvilket skåner hjertet og blodårerne og mindsker risikoen for sygdom og pludselig død.
  55. Styrker musklerne, så al aktivitet i hverdag og idræt bliver lettere.
  56. Gør musklerne hurtige og eksplosive.
  57. Gør musklerne udholdende.
  58. Forbedrer kropsbevidstheden.
  59. Forbedrer grovmotorikken.
  60. Forbedrer finmotorikken.
  61. Forbedrer koordinationen, styringen, af arme, ben og krop.
  62. Forbedrer koordinationen i bevægelser med bolde og udstyr.
  63. Forbedrer timing, muskulær spændingsregulering.
  64. Forbedrer reaktionsevnen, essentielt i hverdag og idræt.
  65. Forbedrer rytmen. Alle kan fx danse, det er et spørgsmål om øvelse.
  66. Forbedrer rumsansen.
  67. Forbedrer generel stabilitet.
  68. Forbedrer statisk balance; fx stå på tæer for at nå noget.
  69. Forbedrer dynamisk balance; fx trappegang eller hink.
  70. Mindsker risikoen for fald og uheld, fx knoglebrud.
  71. Forbedrer behændigheden (agility), reaktion og hurtighed.
  72. Forbedrer præstationsevnen i sportsgrene og spil.
  73. Forbedrer oplevelsen, øger fornøjelsen, ved alle idrætsaktiviteter.
  74. Gør musklerne smidige.
  75. Modvirker stramhed og begrænset funktion.
  76. Øger leddenes bevægelighed, letter alle bevægelser i dagligdag og idræt.
  77. Mindsker smerter, ubehag og sygdom som følge af nedsat bevægelighed.
  78. Forbedrer holdningen; giver et flottere rankt, slankt udseende.
  79. Forbedrer søvnkvaliteten og gør det lettere at falde i søvn.
  80. Forbedrer synet; ikke linsen, men evnen til at bruge øjnene, se kort, se langt, aktivere øjenmusklerne.
  81. Giver frisk luft ? ved alle udendørs aktiviteter; helst i ren luft.
  82. Forebygger, helbreder eller lindrer type 2-diabetes (sukkersyge).
  83. Forbedrer helbredet, øger bl.a. insulinfølsomhed, ved type 1-diabetes.
  84. Forebygger visse kræftformer, fx tarm, bryst, prostata.
  85. Forbedrer helbred, fysisk og psykisk modstandskraft under kræftsygdom.
  86. Forebygger og lindrer mange hjerte-kar-sygdomme.
  87. Forebygger, behandler og forbedrer overlevelse ved iskæmisk hjertesygdom, åreforsnævring eller åreforfedtning.
  88. Forebygger og reducerer beniskæmi (åreforkalkning i ben), anfaldsvise smerter (claudicatio intermittens).
  89. Forbedrer overlevelsen og mindsker trætheden ved hjertesvigt (flere tilstande).
  90. Forbedrer funktion, gangfunktion, motorik og følesans efter slagtilfælde.
  91. Forebygger og mindsker knogleskørhed (osteoporose).
  92. Forebygger og helbreder mange muskel- og skeletlidelser.
  93. Forebygger rygproblemer; styrker, stabiliserer og bevæger.
  94. Forebygger, mindsker, lindrer eller helbreder mange rygsmerter. Styrketræning er næsten en mirakelkur mod ondt i ryggen.
  95. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange hoftesmerter.
  96. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange knæsmerter.
  97. Forbedrer kondition og mindsker smerter ved fibromyalgi, diffuse sene- og muskel-smerter af minimum 3 måneders varighed.
  98. Forebygger, lindrer eller mindsker artrose, ledsvigt, eller slidgigt.
  99. Lindrer, styrker og øger mentalt velbefindende ved leddegigt (reumatoid artrit).
  100. Forbedrer styrken, konditionen og insulinfølsomheden, sundheden (nogen evidens), ved PCOS og relaterede symptomer.
  101. Forbedrer (gang)funktion, styrke, kondition og livskvalitet ved sklerose (dissemineret eller multipel sklerose)
  102. Forbedrer modstandskraften og lindrer overfølsomhedssygdomme (allergi).
  103. Forbedrer konditionen, ventilationen, modstandskraften og livskvaliteten ved astma.
  104. Forbedret kondition, styrke og livskvalitet for HIV-smittede (ingen indvirkning på virusmængde eller immunsystemet).
  105. Forebygger, helbreder og lindrer psykiske lidelser på forskellig vis, fx angst og skizofreni.
  106. Forbedrer kondition og mindsker træthed ved kronisk træthedssyndrom (vanskeligt definerbar tilstand)
  107. Forbedrer almen modstandskraft, lindrer, forbedrer ventilationen og mindsker træthed og åndenød ved KOL
  108. Giver tid og mulighed for selvudvikling.
  109. Giver noget andet at snakke om end vejret og tv.
  110. Giver variation til job, skole eller andre fritidsaktiviteter; giver nye oplevelser.
  111. Man ser noget nyt ? ved udendørs eller indendørs fitness.
  112. Man hører noget nyt ? ved udendørs eller indendørs fitness.
  113. Man mærker (føler) noget nyt ? ved udendørs eller indendørs fitness.
  114. Man dufter (og smager måske) noget nyt ? ved udendørs eller indendørs fitness.
  115. Man hygger sig eksempelvis med familie, venner og/eller kollegaer.
  116. Man møder nye mennesker (fx i centre og på hold), finder måske nye venner.
  117. Man finder (måske) en makker, en kæreste eller en ægtefælle.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er sandt.

Krav:

At motionen eller idrætten passer til helbred, form, fysik og mål, dvs. specifik med hensyn til frekvens, intensitet, tid (varighed) og type for at give de ønskede oplevelser og/eller resultater.

Rigtig god fornøjelse!

Referencer bl.a.:

Fysisk aktivitet ? håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion ? motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept ? motion som behandling. NNF.

Older posts