Fitness inspiration: Countdown workout

Af Marina Aagaard, MFT

Træning med variation øger motivation. Her fem kendte øvelser i “nedtælling” format.
Til personlig træning eller holdtræning. Øvelserne kan gøres lettere eller hårdere.
For alle niveauer og alle aldersgrupper: For børn, voksne og ældre.

Countdown workout

10-9-8-7-6-5-4-3-2-1

5 øvelser:

  • Jumping jacks = sprællemand hop
  • Push ups = armstrækninger (armbøjninger)
  • Squats = benbøjninger (knæstrækninger)
  • Back extension = maveliggende rygstrækninger
  • Ab curls = mavebøjninger (klassiske eller sit-ups)

Udføres som cirkeltræning med 5 ‘stationer’:

Første runde med 10 af hver øvelse. Anden runde med 9 af hver øvelse. Tredje runde med 8 af hver. Og så videre …

Er det for meget? Start fra 8 eller fra 5. Så har du en nem, anderledes, hurtig workout til periodisk variation.

countdown_workout_10-1-1

Rigtig god træningslyst.

Makker workout med høj intensitet: I Go You Go

Af Marina Aagaard, MFT

Variation virker positivt fysisk og mentalt og kan øge intensiteten i træningen.
En bodybuilding metode som nu også anvendes i fitness og cross er:

I Go You Go

Metode til at øge træningsintensiteten i makkertræning; man anstrenger sig mere i et koncentreret, intenst, sæt (periode) og med en kortere pause, mens makker træner:

I styrketræning med makker tager man 1 sæt; enten 1) et antal repetitioner, forudbestemt antal eller 2) til failure, til man ikke kan mere, eller 3) gentagelser på tid.

Lige så snart man er færdig, giver man vægt/redskab/håndtag til makker uden at lægge den/det ned.
Makkeren tager 1 sæt og giver vægt/redskab/håndtag tilbage uden at lægge den/det ned.
Bemærk, det kræver i vægttræning at man bruger samme belastning. Alternativt har man hver sin vægt.

Man bliver ved med at køre på skift, et antal sæt, en begrænset tidsperiode eller til man ikke kan mere. Man kan evt. holde øje med/tjekke samlet belastning (sæt x rep x vægt).

Det anbefales i bodybuilding, at man især benytter metoden til mindre muskelgrupper eller mindre krævende øvelser, da man for hurtigt vil blive udtrættet under multi-muskel øvelser.

I kredsløbstræning som roning, kondicykling, sjipning, løb (på løbebånd) og lignende, kan metoden også bruges. Man kan eksempelvis ro på tid:
Først ror den ene makker 1 minut (så langt som muligt), så ror den anden 1 minut (så langt som muligt, mens første makker holder pause. Sådan bliver man ved med at skifte.
Indtil et vist tidspunkt eller til udmattelse. Til sidst tjekker man egen og samlet distance.

Man har en tendens til bruge de samme træningsmetoder og variationer igen og igen.
Prøv en ny, anderledes metode for eksempel hver eller hver anden måned.

Rigtig god træningslyst.


Foto: Marcel Aniceto © sxc.hu

100 Workout: Core Combo Mave Lænd Træning

Af Marina Aagaard, MFT

Styrketræning med få repetitioner styrker mest og keder mindst. Generelt.
Alligevel kan man trænge til variation fra de sædvanlige 3 x 10, 4 x 8 eller 5 x 5.

100 workouts er en sjov variation, når man har en vis grundstyrke, så man kan udføre de mange gentagelser med god teknik. Workout’en virker kun dårligt, hvis man sjusker.
Vær opmærksom på, at program må gerne mærkes, men aldrig smerte fx i lænd.

Her er en speciel 100 workout til core – kropsstamme – træning med lænd og mave øvelser.
Programmet tager cirka 10 minutter og det udføres kun én gang/én runde per træning.

100 Flutter. Maveliggende pilatesøvelse. Hold arme og ben løftede, bevæg dem (“plaske”)
090 Mountain climber run. I planke, løb med knætræk, tæl for hvert jogge-trin.
080 Alternating superman. Modsat arm-ben løft, på mave eller på alle fire.
070 Oblique curl. Skrå mavebøjninger, skiftevis fra side til side. Tæl for hvert løft.
060 Bridge hold walk. Lig i bro, på fødder og øvre ryg. Gå med fødder, tæl hvert skridt.
050 Ab curl. Almindelige mavebøjninger med arme i valgfri stilling.
040 Bridge lifts. Løft op i bro og sænk med kontrol. Gentag.
030 Bicycle crunches. Cykling på ryg. Skiftevis højre, venstre knæ, modsat albue til knæ.
020 Back extension. Maveliggende rygstrækning. Løft overkrop, evt. også ben.
010 Leg lifts. Benløft. Løft-sænk strakte (bøjede) ben. Fra lige over gulv til næsten lodret.


100 workout metoden

  • Et mini-træningspas, der træner styrke-udholdenhed og/eller kondition.
  • Princip: 100-90-80-70-60-50-40-30-20-10. Antal repetitioner eller antal sekunder.
  • Cirkeltræningsprincip: 1-3 runder. Eventuelt inden for en tidsramme.
  • Prøv den viste, lav din egen eller find inspiration her: 100 workout.

Rigtig god træningslyst til dig.

Arbejdspladsernes Motionsdag 13.10.2017

Af Marina Aagaard, MFT

21.700 fra 350 arbejdspladser var med til kollegamotion fredag før efterårsferien. Det er endnu flere end tidligere – og der er plads til endnu flere fremover. Som man kunne se på DR og TV2 er det både hyggeligt, sjovt og sundt.

Læs mere på www.amdag.dk. Skriv dagen ind i din og arbejdspladsens kalender. Vær med næste år. Man kan også dele sine fotos fra dagen på de sociale medier; benyt #AMdag. 

AMDag pop-up-motionsevent

Ud over hundredvis af interne aktiviteter var der også åbne pop-up events rundt om i landet – omklædning ikke nødvendigt. Et af stederne var ?Det lille torv? overfor Meny, Rønde.

DFIF_AMdag_IMG_2754

Instruktør var undertegnede, Marina Aagaard (på foto, klart til start), og fokus var på nem motion, pulsen lidt op, og tips til hvordan man med enkle, øvelser kan forbedre sundhed og form (på job).
Programmet – hvorfra man kunne vælge 15-20 minutters motion – var:

Kl. 10.00-10.20: Fokus på kredsløbet
Kl. 10.40-11.00: Fokus på almen styrke
Kl. 11.10-11.30: Fokus på core-træning
Kl. 11.40-12.00: Fokus på core-træning

Glæd dig til næste Arbejdspladsernes Motionsdag #AMdag.


Jobmotion fokus på kredsløbet

Træner: Hjerte og kredsløb, og åndedrætsmuskel. Og knogler, når man bærer kroppens vægt. Og hjernen.

Forbedrer: Konditionen, bedre udholdenhed, med mere.

Resultat: Man har mere overskud på job, i fritid og i sport og motion. Et stærkt hjerte skal ikke slå så tit: Lavere hvilepuls slider mindre på blodårer.

Metode: Bevæg de store muskler i kroppen, især benene: Gå inde eller ude, kort eller langt, på trapper eller løb, cykl, ro, sjip, svøm med mere. Husk: Tæl skridt, det virker.

Øvelse: Gå på sted eller rundt. Gå hurtigt. Knæløft (modsat knæ til modsat albue og skift). Hæltræk (hæl til bagdel skiftevis).


Jobmotion fokus på almen styrke

Træner: Musklerne (og senerne og knoglerne). Og hjernen.

Forbedrer: Muskelstyrke og leddenes bevægelighed med mere.

Resultat: Man er stærkere, kan klare / løfte mere på job, i fritid og i sport og motion. Man beskytter og stabiliserer led og mindsker risiko for overbelastning.

Metode: Løft, pres, skub, træk noget tungt, så man kun kan gøre det cirka 10 gange (gentag 2-4 x) fx kropsvægt eller vægte. Ben, bryst, ryg, lænd, mave.

Øvelse: Bøj og stræk ben (squat). Fremfald (lunge). Step op (samme ben 8, skift ben, modsat ben 8). Armstrækninger (op ad mur eller bænk).


Jobmotion fokus på core-træning

Træner: Musklerne (og senerne) – især i kropsmidten, lænd og mave. Og hjernen.

Forbedrer: Muskelstyrke i kropsmidten, core, og andre muskler, samt rygsøjlens bevægelighed med mere.

Resultat: Man er stærkere, kan klare mere på job, i fritid og i sport og motion. Man beskytter og stabiliserer ryggen og mindsker risiko for overbelastning.

Metode: Lav almene styrkeøvelser, specifikke mave-ryg øvelser, og balanceøvelser. Og plankeøvelser. Lav cirka 10-16, gerne 1-3 x eller hold 10-180 sek.

Øvelse: Stående bøj med knæløft, sidebøj, rotation (boks). Stående rygstræk, bøj frem og ret op. 


Jobmotion fokus på dynamiske stræk 

Træner: Musklerne og bindevævet. Og hjernen.

Forbedrer: Bevægeligheden i leddene, mindsker stramhed i musklerne og følelsen af almen stivhed.

Resultat: Man er mere bevægelig. Man mobiliserer skuldre, hofter og rygsøjlen, og mindsker risiko for overrivningsskader.

Metode: Lav almene strækøvelser (eventuelt konditions- og styrkeøvelser med stort bevægeudslag). Lav dynamiske og statiske (holdte) øvelser.

Øvelse: Stående stræk og bøj, sidebøj og drejning. Skulderstræk. Lægstræk. Baglårsstræk. Hoftestræk. Hold 30-60 sekunder – og dynamisk.


Rigtig god træningslyst

Kend din træningsform: El-cykling – til sund transport og effektiv motion

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard

Cykling er meget populært i Danmark. Men hvad med el-cykling? Kan det overhovedet kaldes cykling, når man har en motor på cyklen? Og virker el-cykel cykling i det hele taget som fysisk aktivitet og motion?
Det korte svar er et klart “Ja”.

Cykling på landevej (ud over cykling som transportmotion) er nummer 7 og spinning nummer 5 på listen over voksne danskeres favoritmotion (Idan, 2016). Danmark er et af de lande i verden, hvor der er flest cykelstier – og endda supercykelstier – men de kan sagtens bruges endnu mere; næsten halvdelen af danskerne er fysisk inaktive …. der kommer fx el-cykling ind i billedet, fordi det dokumenteret øger dagligt aktivitetsniveau.

Efterhånden er der kommet en lang række smartere el-cykler på markedet med lettere motor og batteri og med flere gear, så oplevelsen nu er en anden og bedre end tidligere. Og for både de ældre modeller og nye el-cykler er konklusionen klar: El-cykler og el-cykling virker.


Et forsøg, Test en Elcykel (Gate 21) har:

  • Fået 1.681 bilpendlere til i tre måneder at vælge elcyklen frem for bilen på to ud af fem pendlerture. Det har resulteret i varige ændringer i transportvaner for halvdelen af deltagerne:
  • 50 % angiver, at de har ændret deres transportvaner et år efter testperioden.
  • 34 % cykler til arbejde minimum tre dage om ugen et år efter testperioden.
  • 28 % har efter testperioden købt ny cykel eller elcykel.
  • 27 % er efter testperioden begyndt at cykle på en cykel, de allerede ejer.
  • Nedbragt CO2-udledning fra pendling med 154 ton i testperioden. 
  • Vist, at elcyklen har en positiv effekt på medarbejderes og borgeres oplevede sundhed.


Positive forsøgsresultater (Supercykelstier, 2017) har skabt øget fokus på el-cykling (TV2GO 21.9.17.).

Hvad er el-cykling?

Det er næsten det samme som almindelig cykling: Man transporterer sig, bevæger sig fremad, siddende på en – oftest to-hjulet – cykel ved at træde rundt i pedaler med ben og hofter.

Selvom motoren slås til undervejs, står man selv for en større eller mindre del af cyklingen og det er langt bedre end at sidde inde i en bil eller bus.
Og selv med motoren slået til er der motions- og sundhedsgevinster ved at sidde på el-cyklen og balancere, stabilisere, og styre ? samtidig med at man får frisk luft.

Et nyt dansk forsøg (Niras JOBLIFE, 2017) viser, at regelmæssige ture på el-cyklen rent faktisk har positiv virkning på både sundhed, figur og kondital:

  • Lavere blodtryk – en meget vigtig, sundhedsmæssigt fordelagtig effekt.
  • Lavere fedtprocent.
  • Mindre taljemål (lavere talje-hofte-ratio)
  • Lavere BMI (lavere kropsvægt).
  • Højere kondital.

Alle deltagere havde fremgang på en eller flere parametre. Forsøget var dog et mindre forsøg, ni deltagere, 1 måned, men udenlandske forsøg viser tilsvarende resultater.
Også at deltagere får (mere) lyst til at cykle og fortsætter med at cykle efter forsøget.

Hvilket træningsudstyr kræves?

Elektriske cykler, el-cykler (eller booster bikes), virker i hovedprincippet som almindelige cykler:

Man træder (trækker) aktivt i pedaler; man aktiverer de store muskler i hofter og ben, så man øger både energiforbrug og kondition. Men desuden er der en motor, som man kan slå til eller fra efter behov.
Motoren drives af et stort, genopladeligt lithium-batteri (pris omkring 3000 kroner).

Der findes:

  • Forhjulsmotor (sidder gemt inde i forhjul) – o.k., men kan være lidt levende ved stop og start.
  • Centermotor (kan ses ved kranken) – den bedste mulighed, med mere følsom måling og respons.

Man kan:

  • Slå motor fra – cykling som på almindelig (tung) cykel. El-cykel har gear og håndbremser.
  • Slå motor til, lav ydelse – der er fem indstillinger, afhængigt af, hvor lidt hjælp man ønsker.
  • Slå motor til, høj ydelse – der er fem indstillinger, afhængigt af, hvor megen hjælp man ønsker.

På el-cykler kan man indstille ved hvilken belastning, man ønsker, at motoren skal sætte ind, så motoren og fremdriftssystemet kun hjælper med ekstra kraft, når der er behov for det. Motoren kan også selv registrere pedaltryk og tilpasse kraften ved behov.

Hvilken beklædning kræves?

Man kan cykle i hverdagstøj, træningstøj eller cykeltøj og bære almindelig sko eller cykelsko.
Man skal/bør bruge cykelhjelm ved udendørs cykling.
Cykelhandsker er ikke nødvendigt, men kan bæres efter behov (ved længere distancer).

En særlig fordel ved el-cykling er, at ved transportmotion fx til job eller studie bliver man ikke nær så svedig som man gør ved almindelig cykling, derfor er et bad og omklædning sjældent nødvendigt.

Hvordan foregår el-cykling?

El-cykling foregår ligesom almindelig cykling ved at man træder rundt i pedalerne; muskelkraften driver klingen og dermed kæden rundt, så baghjulet bevæger sig og flytter cyklen frem.

Man bruger især underkropsmusklerne og kropsstammen, core, til at stabilisere under udendørscykling. Armene holder styr, holder kroppen i balance og cyklen på ret kurs eller styrer den i forskellige retninger.

Intensiteten i cykling varieres via tempo (kadence antal omdrejninger, rpm, revolutions per minute) og belastning (gear, kropsvægt, cykelvægt, topografi (landskabets udseende, fladt eller bakker) samt vind og vejr) – og på el-cykler ved at have motoren tændt og indstille motor til en af fem ydelser.

El-cykler man for motionens skyld og ønsker, at cyklingen skal give mest muligt (høj forbrænding og kondition), skal man bruge motoren mindst muligt: Cykl som normalt og med motoren slukket eller på det laveste niveau, så motoren kun anvendes ved behov, når man fx skal:

  • Cykle på lange/stejle bakker; de giver dog supermotion; brug helst egne kraft.
  • Cykle meget længere end vanligt, og man er i tvivl om man kan ?holde hjem?, og
  • Cykle med tungere læs, end man normalt cykler med.

El-cykel sikkerhed

Cyklens elmotor må normalt kun give effekt, når der trædes i pedalerne. Dog kan el-cyklen
være forsynet med en gå-funktion, hvor den så må køre op til 6 km/t uden der trædes.

  • Elmotoren må højst have en effekt på 250 W.
  • Elmotoren må kun give effekt, hvis man kører 25 km/t eller derunder.I Danmark er el-farten begrænset til 25 km/t, kommer farten over det, slår motoren fra, så man selv cykler (en cykel-kyndig har prøvet at køre 80 km/t på el-cykel!).

Man skal træde i pedalerne, for at motoren sætter ind (ved centermotor). Ved forhjulsmotor kan man opleve at cyklen ved start kører lidt selv, inden man træder rigtigt rundt.

Pedelecs er cykler som kræver, at man træder i pedaler, for at motoren starter, mens andre kan anvendes uden at man cykler. De er ikke tilladt i Danmark, for så er det ikke en cykel, men en knallert.

El-cykling sikkerhed: Bemærk, på grund af den ofte højere fart sammen med tungere vægt, er det vigtigt med ekstra stærke og velfungerende bremser og som altid cykelhjelm. Der er udviklet særlige, kraftigere cykelhjelme til el-cykel brug.


De 10 gode el-cykel råd (Cyklistforbundet)

  1. Bliv fortrolig med din elcykel et roligt og trygt sted før du begiver dig ud i trafikken.
  2. Husk at motoren kan fortsætte med at trække nogle sekunder efter du er stoppet med at træde i pedalerne.
  3. Vær ekstra opmærksom. Den højere fart [ca. 3,7 km hurtigere] kan overraske medtrafikanter.
  4. Tilpas hastigheden efter forholdene og dine medtrafikanter.
  5. Brug ikke forbremsen alene. Især ved skarpe sving, og når vejen er våd eller glat, skal du være forsigtig.
  6. Når du ikke giver tegn, skal du altid holde begge hænder på styret.
  7. Sørg for at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken ? mobiltelefon og musik [og lydbøger] tager dit fokus.
  8. Husk din cykelhjelm og sæt den rigtigt.
  9. Gør dig så synlig som mulig i trafikken.
  10. Sørg for at holde din elcykel

Hvor længe og hvor ofte som cykelmotion

Man kan cykle eller el-cykle dagligt som transportmotion – eller som træning.
Træningsvarighed afhænger blandt andet af intensiteten, man kan cykle fra få minutter op til mange timer.
Selv lidt forbedrer sundheden. For at opnå god kondition bør der cykles 6-8 timer pr. uge.

Cykler man ved moderat intensitet, kan man cykle hver dag.

Cykeltræner man meget hårdt, høj-intensiv intervaltræning på cykel, eller meget lange distancer, bør man som motionist evt. begrænse den type cykling til 1-3 gange pr. uge.

Hvor meget forbrænder el-cykling?
Det er individuelt og afhænger af person, cykel, hastighed og motorkraft, men omtrent 300-350 kcal per time i moderat tempo på el-cykel – på normal cykel cirka 600-800 kcal i timen.

En engelsk test i bakket terræn, 1 times cykling, viste: 444 kcal på el-cykel, 552 kcal på almindelig cykel; kun 20 % færre forbrugte kalorier end ved almindelig cykling, en begrænset forskel. El-cykling giver middelhøjt kalorieforbrug, der kan bidrage til vægttab eller vægtvedligehold.

Vil man kende el-cykling energiforbrug mere nøjagtigt, kan man bruge pulsur – der findes både helt billige og dyrere topmodeller – som kan vise hvor mange kalorier, kcal, man forbruger undervejs. 

Man kan også teste konditionen, før og efter en el-cykling periode ved at lave en konditionstest på cykel fx i fitnesscenter eller udenfor; følg anvisninger fra træner eller guide.

Hvor kan man cykle og el-cykle?

Man kan cykle på egen hånd eller sammen med andre enten selvorganiseret, i cykelklub eller på hold i fitnesscenter eller forening. Man kan cykle de fleste steder, hvor terrænet er til det.
I skoven og på landet skal man være meget opmærksom på (ujævnt) terræn, lavt hængende grene eller (for) blød overflade – og på skarpe sten (undgå punktering).

Som cyklist – og især som el-cyklist, hvor farten ofte er mindst 2-3 km/t højere – skal man være meget opmærksom i trafikken. Overholde færdselsregler, se sig rigtig godt for og vise af, holde tilbage for rødt og gult, og være meget forsigtig og tilbageholdende overfor biler og lastbiler. Selvom de skal passe på den bløde trafik, sker der ofte uheld. Tag ingen chancer. Og husk cykelhjelm.

Selvom musik er populært og kan motivere, kan det være farligt at lytte til musik og lydbøger under cykling på åben vej, fordi man ikke hører trafikken. Vær varsom med det.

Hvem kan el-cykle?

Stort set alle i alle aldre kan el-cykle. Fordelen ved cykling er at man ikke bærer sin egen kropsvægt, så overvægtige og personer med knæproblemer kan i mange tilfælde med fordel cykle.

Personer som har en meget dårlig balance, eller er bange for at cykle eller vælte, bør måske undlade cykling og el-cykling eller cykle med støttehjul eller på indendørs cykler.

Fordele 

+ Forbedrer kondition; øger konditallet, cykling ved 75 % af HFmax, 20 km/t (Boulder).
+ Øger energiforbrug: ca. 300-400 (v/20 km/t) kcal pr. 60 min.
+ Velegnet for de fleste målgrupper, også svagelige, overvægtige, ældre og personer med handicap.
+ Giver frisk luft og naturoplevelser (udendørs cykling)
+ Giver mere energi i løbet af dagen
+ Giver mere ro i kroppen
+ Reducerer fedtprocenten.
+ Reducerer livvidde
+ Sænker (systolisk) blodtryk. – medvirker til at forhindre hjertekarsygdom.
+ Forbedrer blodsukker kontrol (stabiliserer blodsukker) (cykling 20 km/t).
+ Forbedrer kolesteroltal (mere godt kolesterol, HDL)
+ Yngre ?bodyage? (- 4-7 år) (Supercykelstier) relateret til mindre livvidde, bedre kondi.
+ Turen til fx arbejde går i flere tilfælde hurtigere, man slipper for at holde i kø.

+ Flere cykler oftere og længere (også opad bakke) og mere.
+ Meget velegnet som supplement til bilture, man erstatter en del af ugens ture.
+ Kan for en del (byboere) helt erstatte en bil, så man sparer benzin (mange penge).
+ Skåner miljøet og slider mindre på gader og veje end biler.
+ El-cykler kan køre fra 50-150 km på en opladning.

Ulemper

÷ El-cykler går ? åbenbart ? ofte i stykker (Forbrugerrådet Tænk)
÷ Vedligehold mere krævende end almindelige cykler
÷ Batterierne skal lades op ? efter hver længere cykeltur
÷ El-cykler er relativt dyre, 10.-40.000 kr. Selve Lithium-batteriet koster ca. 3000.
÷ El-cykler vejer ? stadigvæk ? en del mere (21-22 kg) end almindelige cykler (13-16 kg).
÷ Visse el-cykler kan sætte lidt brat i gang og kan være en risikofaktor for ældre.
÷ Ældre over 75+ ser ud til at have flere uheld end yngre på el-cykler.
÷ Højere hastighed, i gennemsnit 3,7 km/t mere, kan øge risiko for ulykker.
÷ Højere antal dødsulykker med el-cykler (kun personer over 63 år).

÷ ensidig belastning af hofter og ben; overbelastning ved forkert cykelindstilling
÷ ikke-vægtbærende, knogler styrkes stort set ikke (mere ved mountainbike)
÷ mest udholdende træning; kan ikke erstatte styrketræning for benene
÷ ren koncentrisk træning, musklerne hjælpes ad med at skubbe (bremser ikke)

Træningseffekt

♥ ♥ ♥ ♥    Kondition ; meget effektiv konditionstræning, mindre, når motor yder mere.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Koordination ; en vis balancetræning og motoriktræning i terræn.
 ♥ ♥ ♥ ♥   Styrke ; begrænset, men en vis muskeludholdenhed.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥   Smidighed ; ingen: ensartede bevægelser uden fuld udstrækning.

Referencer

Colorado Edu: Electric Bike Provide Meaningful Exercise and Cardiovascular Benefits.

CykelTrafikken.dk

Cyklistforbundet

Cyklistforbundet: Hollandsk undersøgelse af risikofaktorer ved elcykler

Cyklistforbundet: 10 gode råd: Kør sikkert på el-cykel

Cykler uden grænser

Danmarks Statistik > Cykler

DR: Elcyklen gjorde Charlottes krop fem år yngre på en måned

Electric Bicycle Guide: Bicycle fitness

Electricbikeblog: How many calories can you burn on an electric bike.

Gate21 projekt: Test en el-cykel

Guardian, The: Using electrically-assisted bikes: lazy cheaters or healthy travellers?

Pilgaard, M (2016). Danskernes motions- og sportsvaner, 2016. Idrættens Analyseinstitut.

Smart e-bikes research project

Supercykelstier

Supercykelstier: Elcykel Testpenderforløb (2015): 3 cases

Tænk: Test og forbrugerliv: El-cykel skal du købe en?

Vejdirektoratet: Viden om elcykler. Suppleringsnotat om S-Pedelecs

Vi cykler i dag kampagne 

Vores puls > cykling

Økologiske Råd, Det: Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Older posts