Skovby Marathon: Mit første halvmarathon - med snyd

Ugen der gik 21 2024: Pinse, PT og Halvmarathon

Ugen der gik 21 2024 fra mandag d. 20., 2. pinsedag, til søndag d. 26. maj. Eskalerende krig, krigshumør og krigsforbrydelser rundt om i verden. Herhjemme er det snart tid til EU-valg, så der sættes i gang med valgplakater og tv-debatter.

Solen skinner det meste af ugen med periodisk gråvejr og få dråber regn, bortset fra skybrud søndag. Det er overvejende tørt. Meget tørt (fotos fra baghaven aka golfbanen og sti til golfbanen).

Ugen der gik 21 2024

Ugen der gik 21 2024 Marina Aagaard blogHer på matriklen som vanligt PT, personlig træning (fysisk og online), holdtræning, firmatræning og lidt selvtræning – dog ingen træning eller åndedrætstræning fredag til søndag pga. søndagsløb.

Mandag 2. Pinsedag

Atypisk ugestart (bortset fra personlig træning om morgenen).

Jeg løber med søster, 8 km i Marselisborg Skovene, start og slut ved Ørnereden. Hun dypper sig i havet blandt masser af solbadende aarhusianere. Jeg ser på.

Dernæst til mor og far til kaffe og Trivial Pursuit.

Aften FlowMotion træning i kælderen.

Tirsdag

Jeg har lovet at være hold-vikar tre timer i Aarhus, bortset fra at center har rod i aftaler, så en anden instruktør også møder op. Jeg tager det rimeligt roligt, tager en time, og tager hjem (efter verdens korteste MUS samtale, alt o.k. bortset fra d.d.).

Jeg gør god brug af den ekstra tid. Har samtale med en ny personlig træning entusiast og laver planer og programmer.

Henrik tager et smut til møde i Aalborg og kommer hjem med tapas: Fisketapas til mig – og alle retterne smager godt. Super. Og en kage med creme til dessert.

Onsdag

Selvtræning, prowler, hængende benløft, omvendt i ringe, benpres, leg curl og pull-ups, men assisted med rigelig vægt pga. mathed (for lidt søvn).

Dance og funktionel træning – en fornøjelse.

Til mor og far, til snak og hygge.

Torsdag

Efter morgen gåtur med Rex: Teams samtale med dansk afdeling af et af verdens største ejendomsfirmaer. De ville høre om mine arrangementserfaringer. Jeg deler gerne.

Firmatræning – er klar til outdoor, men så begynder det at regne – indendørs med stol og tube. Til Bike Workout pop, rock, dancehall og hip-hop.

Hjem og planlægge program til træning i morgen.

FlowMotion træning i kælderen.

Fredag

Hjem til mor, mens far er i firmaet og rydder kontor (pga. flytning).

Sent hjem. Ingen træning d.d.

En ven er på besøg; vi spiser carpaccio salat. Så aften gåtur med Rex.

 

Lørdag

Gåtur ved Vrinners i strålende sol.

Hjem – bruger dagen på at ordne fotos og tekst fra de seneste ture.

Vi spiser laks med pasta og grøntsager; mit favorit pre-race meal. Dertil dansk vand med lime juice (zero).

Søndag

Tidligt op.

Jeg starter med at spise 6:30: Yoghurt med müsli, en appelsin, en banan, og dertil vand. Bagefter kaffe.

Så påklædning og pakning.

8:45 af sted mod Skovby sydvest for Horsens.

Jeg er ved målet 1 time senere. Og efter et kvarter er jeg klar til at deltage i Philip T Skovby (social) Marathon. Et lille hyggeligt løb for motionister og marathonløber-wannabees.

Fem timer – og fire stykker kage og to bananer – senere har jeg i løbet af fem runder med lange pauser løbet min første halvmarathon. Gælder ikke siger søster, men jeg er godt tilfreds.

Hjem til far og mor, der har det endnu mere skidt i dag. Vi spiller Trivial Pursuit og nevø er game master. Hyggeligt.

Hjem.

Jeg fejrer dagens løb med Henrik: Aperol spritz. Dernæst tournedos med ovnbagte store pommes frites, asparges og godt med fløde-champignon-sovs. Dertil rødvin “8”.

Jeg går ud som et lys.

 

Så gik den uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skovby Marathon: Mit første halvmarathon - med snyd