Ugen der gik 19 2024: Aarhus, Budapest og Aggtelek

Ugen der gik 20 2024: Budapest, Bike workout, Min ryg

Ugen der gik 20 2024. En ikke helt almindelig uge. Den starter i Budapest og slutter med Pinse i Danmark. Hele ugen sol og sommer. Så megen varme, at der sidst på ugen bliver advaret mod at grille eller tænde bål, fordi der nu er knastørt og brandfarligt.

Ugen der gik 20 2024

Mandag

I Budapest. Vi starter med morgenmad på New York Cafe, “The Most Beautiful Cafe in The World”. Meget smuk cafe og rigtig dejlig cafe og morgenmad. Det var dog en lille smule generende, at rejsebloggere slet ikke holdt sig tilbage, men gik rundt i hele cafeen og filmede, og andre fotograferede i lang tid, stående midt i lokalet eller rokerende rundt om deres borde til selfie sessions med mange hundrede billeder.

Ugen der gik 20 2024 Marina Aagaard blog Efter morgenmaden går resten af dagen med sightseeing på Castle Hill. Vi spiser frokost på Balthazar, der har været nævnt i Michelin guiden, men maden var uden dikkedarer. Senere drikker vi eftermiddagskaffe, dvs. mojito, på en cafe ved slottet.

Efter en lang gåtur er vi retur på hotellet, hvor vi spiser aftensmad, græskarsuppe og laks (jeg når lige en time i spaen først), pakker kufferter og går tidligt i seng.

 

Tirsdag

Tidligt op cirka 03:45. Let morgenmad i lufthavnen kl. 05:30. Flyver hjem kl. 6:35.

Henter Rex. Pakker ud og ordner fotos.

Onsdag

Personlig træning. To gange holdtræning og lidt selvtræning. Besøg hos mor og far.

Torsdag

Firmatræning. Der er Bike To Work dag, så jeg har opfrisket research om træning for cykelryttere og cyklister og har lavet et – synes jeg selv – superprogram. Dertil musiknumre, der alle hedder noget med bicycle, bortset fra de to Kraftwerk Tour de France numre.

Om aftenen er der kældertræning til samme musik, der bliver rigtig godt modtaget.

Fredag

Ved middagstid henter jeg fysioterapeut, DinRyg-leder og neurofysiologi-underviser Pernille Springer ved bussen. Hun vil optage fire små podcast-videoer med rygtema og interviewer mig om mit discus prolaps forløb. Jeg tænker, at det tager 1-2 timer, men det tager næsten 5 timer, fordi det bliver gjort professionelt og resultatet bliver også rigtig godt. Jeg er positivt overrasket over lyden, der er virkeligt god. Efter en produktiv og hyggelig eftermiddag er det tid til en selfie, mener Pernille. Sådan. Dernæst, ved 17-tiden kører jeg hende til bussen.

Henrik er sløj, så vi spiser ikke noget særligt

Lørdag

Jeg går ture med Rex, mens Henrik ligger i sengen. Desuden ordner jeg fotos.

Søndag – Pinsedag

Vi går tur med Rex i Ringelmose Skov.

Resten af dagen skriver jeg og ordner fotos fra turen. Skønt at se billeder; det er første gang i lang tid.

Henrik er stadig sløj, så jeg træner selv lidt i kælderen og så spiser vi let mad.

Så gik den uge.

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik 19 2024: Aarhus, Budapest og Aggtelek