Ugen der gik 19 2024: Aarhus, Budapest og Aggtelek

Ugen der gik 19 2024 fra d. 6. til d. 12. maj. Kristi Himmelfartsdag ugen med en – for mange – lang ferieweekend.

Her tager på matriklen tager jeg en rask beslutning. Jeg booker en afbudsrejse til Budapest, fly (KLM) og hotel til ret billig pris, og Rex får ophold på en populær pension.

Ugen der gik 19 2024

Mandag til torsdag byder på en smule selvtræning (og åndedrætstræning alle dage) samt personlig træning på Aarhus Ø (foto: Vand-og-himmel-udsigt), og to program prøvetimer i UNITY. Ingen firmatræning i dag pga. Kr. Himmelfartsdag. Men to timer holdtræning i FitnessX og to FlowMotion timer hjemme. Mange gåture med Rex; i gråvejr og efterhånden også i solskin.

Onsdag aften bliver jeg ringet op kl. 20:10 af Henrik om jeg vil hente ham i Ebeltoft, hvor han befinder sig i festligt lag med venner; jeg farer af sted og når lige selv at blive inviteret på Restaurant Stockfleth til både lækker laks og to desserter, crème brûlée og rabarberkompot, fordi jeg sagde, at de så små ud …

Resten af tiden går med mailbesvarelser og skrivning. Indtil fredag morgen …

Fredag

Kl. 0800 kører vi til Ryomgård med Rex. Så videre til Billund. Jeg sætter Henrik og kufferter af og kører bilen til en P-plads. Jeg er overrasket over, at næsten hele lufthavnsparkeringen er fuld af biler. Jeg havner på den fjerneste P-plads P9! Og går af sted retur mod lufthavnen.

Heldigvis hurtig check-in og igennem security. Vente i 1 times tid og så af sted kl. 11:50 – over Amsterdam Schiphol med et kort ophold – og landing 16:20 i Budapest. Lufthavnens ankomstterminal ser lille ud og der er kun to baggagebånd, vores håndbagage som skulle tjekkes ind, fordi flyet var helt fuldt, dukker op næsten med det samme. Videre ud. Ingen bus i syne, men en taxi, der kører os ind til hotellet. Det tager næsten 1 time pga. myldretidstrafik, og koster 250 DKK. Dyrt, men billigere end i Danmark.

Fin flyvetur (economy, så ingen luksus, men en okay ostesandwich inkluderet): Ingen overraskelser og lige til tiden.

Budapest

Taxaen standser foran hotellet og jeg er lidt bange for at han er kørt forkert (og tjekker adressen på bookingsedlen). Den er god nok: Hotellet ser luksusagtigt ud, ikke helt med harmoni med prisen. Måske fordi det ligger på en hovedgade, uden udsigt og ca. 2 km fra centrum.

Vi finder værelset. Smider kufferterne og går en (foto) tur med flere hunderede fotos. Henrik har ikke været i Budapest før, mens det er mit tredje besøg her: Byen er formidabelt flot med bydelene Buda og Pest på hver sin side af floden Danube (Donau).

På turen spiser vi på en restaurant, The Spot (en stjerne, men o.k. og fantastisk udsigt lige overfor Parlamentsbygningen), hvor vi sidder ude, fordi vejret er mildt og dejligt. Så hjem igen og halvtidligt i seng.

Men lige inden da går jeg forbi hoteldisken. Jeg har et stort ønske: At besøge Aggtelek grotterne. Jeg spørger om turpris (jeg har set en tour på nettet). Desværre var 110 Euro turen sidste år, men conciergen tilbyder at arrangere en privat tur til kun 500 EUR. Det er dog lidt over min forventning og jeg takker nej. Men. Jeg spørger, hvad billeje koster? Jo, man kan leje en Opel Corsa til 69 EUR (selve entreen til hulen er 4000 Ft, ca. 75 EUR).
10 Euro). Ja, tak til det, vi har en aftale.

Lørdag

Kl. 0800 spiser vi morgenmad på hotellet. Det er lækkert, jeg når desværre kun til yoghurt, müsli og nødder før jeg bliver mæt, men når heldigvis at få smagt på flere af deres grøntsagssmoothies som smager super.

Vi spørger ved reception om Hop-On-Hop-Off busstoppested, fordi vi vil starte med en orienteringstur. Men det bliver vi frarådet: Netop i dag d. 11.5. er der cykelløb, Ungarn Rundt, for professionelle og motionsløb og -cykelløb, så mange gader er afspærrede, dvs. de sædvanlige fotostop er ikke mulige og desuden vil der være trafikpropper. Vi fravælger busturen og går i stedet rundt.

Vi går en lang tur en til og rundt i byen, ser særligt parlamentsbygningen og gaderne omkring den. Vi tager et kig ned i et mindesmærke, trist som altid, og oppe i lyset igen ser vi solstrålerne strømme ind af ‘dekorationsskudhullerne’. Vi spiser frokost på en lille restaurant lige ved siden af Hotel Clark ved Castle Hill. Jeg tænker at vi må opad trapperne, men Henrik foreslår at vi tager tilbage til hotellet og udnytter spaen (jeg mistænker, at det er fordi han har ondt i fødderne, men indvilliger straks).

Tilbage til hotellet. Henrik hviler, mens jeg går ned i spaen. Den er flot med en moderat størrelse pool, to jacuzzier, dampbad, en sauna, en saltsauna og en ‘tre-i-en oplevelsesbruser’ (der ikke er noget særligt). Det eneste, der mangler er et koldt kar og der er dags dato heller ikke is i isfontænen. En klar mangel, men ellers er det godt.

Vi er trætte, så vi bliver på hotellet og spiser på deres restaurant Caviar and Bull, men vi får dog ingen kaviar og vi siger også nej tak til at tilkøbe ‘hummer popcorn’ (kokken har vist lige opdaget molekylær gastronomi). Til gengæld vælger vi alligevel en flerretters menu til rimelig pris og det er et godt køb, for der medfølger to appetizers med, en ganefrisker undervejs, og en lillebitte kage (der dog er lidt tør).

Søndag

Vi kører fra Budapest mod Aggtelek efter hjemmesidens navigation. Med et par ud-af-byen fotostop undervejs.

Cirka 2½ time senere er vi fremme i et naturskønt område og går op af trappen til et lille kontor. En person kommer ud og jeg spørger “grotto tour”, hun svarer”yes”, jeg siger “big grotto tour”, hun svarer “no”. En anden kommer ud og jeg spørger “how to find big grotto?”. De svarer “3 km”. Den ene siger til venstre, den anden siger højre, men begge er enige om, at vi skal ind på en stor p-plads.

Vi kører 3 km og det ser ikke rigtigt ud, så vi kører videre, men det bliver ikke bedre. Så vi vender om, og kører ind på en mindre p-plads. Fra den kan vi nede i en lavning en bygning og en gruppe. Vi parkerer og skynder os derned. Jeg går hen til disken “grotto tour?” Hun siger “yes”, jeg siger “big grotto tour?”, hun siger “no”. Jeg spørger om vej. Ikke forstået. Så prøver hun med et oversættelsesprogram på mobilen og efter en tid bliver det klart, at vi skal tilbage til Aggtelek by og dreje fra ved en tank. “Thank you very much”.

Tanken er en en lillebitte bygning med en enkelt pumpe, men vi finder den og drejer fra. Bare 100-200 meter nede ad vejen er der en står parkeringsplads og mange skilte. Vi har fundet stedet, men ½ time for sent. Vi har misset turen og skal nu vente i 1½ time på den næste. Arrrgggghhh. Turene foregår kl. 10, 12, 14 og 16 – det er det.

Vi køber billet og sætter os til at vente ved parkens velkomstcenter. Vi spiser en is – jeg ser en ildsalamander løbe nedad muren, men når ikke at fotografere den. Derefter, mens Henrik tjekker mails, jogger jeg op ad nogle trapper og videre opad til en lillebitte trailløbstur i et skønt landskab. Undervejs spotter jeg en farvestrålende, men livløs, salamander på stien. Efter et kvarter vender jeg om og løber ned igen.

Og så er vi endelig ved at være klar til turen.

Grottetur

Vi – små grupper af deltagere (omkring 25-30 i alt) venter ved en lukket dør. De fleste har varmt tøj på, for der er kun omkring 10 grader i hulerne.

Klokken 1200 dukker guiden op. Han taler desværre kun ungarsk. Ærgerligt, for han snakker løs og det virker spændende. Damen i billetkontoret gav mig sammenfoldet A4-ark med informationer, men printeren har haft det dårligt og en del af teksten er væk. Jeg må læse nærmere senere.

Grotten er kæmpestor, men som vanligt på grotteture ser man kun en lille del. Sammenlagt tager denne tur på 1 km ca. 1 time med indlagte fortælle- og fotostop undervejs. I Aggtelek er det dog på nogle tidspunkter muligt at gå længere ture, men de kræver registrering og nok deltagere.

På starten af turen er gangene små og med moderate kalkaflejringerne, men på den sidste del af turen kommer man ind i nogle imponerende store rum med særligt store stalaktitter, der har vokset sig kraftige i løbet af flere 100 millioner år pga. af de daglige dryp af kalkholdigt vand fra hulens loft. Vi er bl.a. i The Hall of Giants (musikgrotten, hvor vi sidder ned på røde plaststole og hører to musiknumre; fantastisk lyd).

Imponerende – og jeg beder Henrik tage nogle ‘selfies’ af mig i de magiske underjordiske rum (men hvor er de nu?).

Turen slutter. Vi går ud i lyset i et marklandskab. Vi går nogle få hundrede meter hen til startområdet. Her spiser vi frokost, og kører så af sted.

Vi er blevet to timer forsinket, men jeg insisterer. Vi skal til UNESCO Verdensarvsområdet Holloko. Vi når dertil ved 17-tiden og når heldigvis at se slottet, Var, og gå rundt i den specielle by med gamle og nye huse i gammel stil. Her spiser vi aftensmad. Jeg bestiller salat, men det viser sig at være uden salat, men med syltet grønt med masser af dressing og et bjerg af revet ost?