Sjov motion for voksne: Tips til sport, spil og sjovere fitness
Af Marina Aagaard, MFT
Sjov motion på voksne? Det spørgsmål fik jeg som motionsforedragsholder i går.
Sjov motion kan være mange ting. Det afhænger først og fremmest af hvem man er, hvad man overordnet motiveres af.
Det kan være sundt og sjovt og prøve noget uvant og anderledes.
Generelt bliver man motiveret, når man lykkes, får succes (kompetence), har valgmuligheder, lidt eller meget indflydelse (kontrol) og indgår i relationer med andre andre.
I forbindelse med valg af aktiviteter, bliver man motiveret af at:
Foto top: DFIF: Arbejdspladsernes motionsdag
- Lære/prøve noget nyt
- Opnå noget/produceret noget (fx resultater)
- Opleve noget/sanseoplevelser (fx vand, vind og vejr, udendørs aktiviteter)
Sjov motion for voksne
Der er tre overordnede muligheder:- Sport og idræt
- Leg og spil
- Sjovere fitness
Sport og idræt
Idræt kan fungere som sjov motion. Eksempelvis er håndbold, fodbold og volley opstået i tilpassede versioner som gør idrætterne mere motionsvenlige. Fodbold findes fx nu i 3 mod 3 eller 5 mod 5 versioner, som gør at man skal være mere aktive. Der udover findes der over 100 forskellige idrætter for én, to eller flere personer. Idrætter motionerer kroppen forskelligt; nogle er mere intense end andre. Se listen her: Aktiv fritid motionsformer: Top 100 former for sport, idræt og motion Tip # 1: Prøv en ny idræt mindst en gang om året Få et mentalt og kropsligt boost. Ikke al idræt er lige sjov, men uanset idræt er det sjovt at prøve noget nyt. Det er motivere at gennemføre og opleve noget andet end det man plejer. Prøv motion med idrætsinspiration: Forhindringsbaneløb, fitness dans, rulleski løb, inline skøjteløb, street basket, beach volley (på græs), havsvømning eller SUP, stand-up paddling.Leg og spil
For mange voksne kan leg og spil, hvor man slår sig løs i mere eller mindre barnlige aktiviteter, virke grænseoverskridende. Men det afhænger af den konkrete aktivitet: Den rigtige leg eller spil kan være en fantastisk oplevelse, hvor man bliver helt høj og glemmer tid og sted - samtidig med at man får rørt kroppen uden at man tænker over det. Der findes hundredvis af gamle lege - og nyere spil - hvor man får rørt kroppen. DFIF: Arbejdspladsernes Motionsdag Idedatalog DGI: Gamle lege og boldspil (EMU) Tip # 2 Dyrk Stjerneløb Super til motion eller leg og kun fantasien sætter grænser:- Kan designes til diverse holdstørrelse (hold eller alle mod alle) og på utallige måder.
- Start i centrum af en plads (eller sal).
- Uden om i en given afstand er der et antal poster.
- Gå eller løb ud til en post (én, parvis eller hold):
- Udfør opgave, retur til centrum.
- Ud til næste post, opgave, retur til centrum.
- Fortsæt til alle poster er gennemført.
- Kan udføres på tid eller efter point.
Sjovere fitness
Over 1.000.000 danskere dyrker en eller form for fitness. Som udgangpunkt med maskiner eller frie vægte. Træningen bliver markant sjovere, hvis man - uanset hvordan man træner - varierer træningen på forskellig vis. Tip # 3: Prøv hver måned en fitness øvelse, du aldrig før har prøvet Variation, ikke hele tiden, men periodisk, er sundt og effektivt. Sjovere fitness:- Træn udendørs (på landet, ved vandet, i skoven, i byrummet)
- Træn udendørs på en legeplads - eller et udendørs fitness areal.
- Lav en forhindringsbane i styrkesalen eller holdtræningssalen og træn på den.
- Lav alle øvelser med et andet redskab end det sædvanlige.
- Træn med flere, andre, mere eller mindre effektive redskaber. En gang eller flere.
- Lav stjerneløb i fitnesscenteret. En øvelse i centrum, ud til andre øvelser, og retur.
- Træn på tid.
- Træn med forskellige benspænd; diverse udfordringer undervejs.
- Lav (udelukkende) (kreative) makkerøvelser.
- Lav 100 workouts: 100 styk eller sekunder af én øvelse, 90 af en anden osv.
Foto top: DFIF: Arbejdspladsernes motionsdag