Slankekur og vægttab versus hjerne og miljø
Slankekur og vægttab er en sag. Vedligehold af vægttab en anden. Op ad bakke? Det er (næsten) ikke din skyld.
Her er stikord om den nyeste viden om hjernen, vægt og vedligehold af vægt, fra foredraget Den sultne hjerne med Christoffer Clemmensen, PhD, lektor, KU. Her er referat med enkelte kommentarer i [klammer].
Slankekur og vægttab
Det er ikke fordi vi mangler slankekure!Slankekur efter slankekur
Der er uendeligt mange slankekure. Det, der er mest af p.t. (2022) er : LCHF, low carb, high fat, hvor man støvsuger diæten for kulhydrater [Det er en dårlig ide, fordi hjernen har brug for kulhydrater, eftersom den kun bruger kulhydrater som energikilde]. Intermittent fasting, IF, periodisk faste, hvor man faster hele eller halve dage og så spiser andre dage [IF promoveres bl.a. af genforskere; lidt mindre spisning, længere mellem måltiderne, medvirker til at forlænge levetiden]. Generelt får en slankekur en renæssance hvert 5., 7. eller 10 år. Men virker de? For der er en eksplosion af fedme på verdensplan. Er det i det hele taget relevant at blive ved med at tale om slankekure?Fedme - på verdensplan
I Danmark er fedme defineret som svær overvægt med BMI over 30. For det enkelte individ er BMI et mindre anvendeligt begreb, for det siger ikke noget om kropskompositionen; man kan sagtens veje meget pga. muskelmasse. Men på populationsniveau, befolkningsplan, er der god sammenhæng mellem BMI og fedtmasse.- På verdensplan har 2 mia. mennesker et BMI >25.
- På verdensplan har 680 mio. mennesker et BMI >30.
- I nogle lande er 40 % svært overvægtige.
Energiindtag og energiforbrug
Vi kan næsten ikke åbne tv uden at se en sundhedsformidler af en eller anden art promovere en ny bog eller slankekur. Men det ser ikke ud til at dæmme op for den udvikling. Men hvorfor virker kure ikke? Ifølge termodynamikkens love burde slankekure virke: Vores energibalance er bestemt af energiindtag og energiforbrug Det er simpelt på overfladen – lidt ligesom en bankkonto: 2500 kcal ind og 2000 ud, dvs. 500 kcal lagres som fedt. Det giver omtrent 50-70 g ekstra fedtmasse. Fedtvævet er vores mest plastiske, modulerbare, væv. Har vi allerede et overskud af fedt, så begynder vi at lagre fedtet i andre organer, leveren og skeletmuskulaturen. Det medfører insulinresistens, et forstadie til diabetes. Hvorfor virker kalorietælling ikke? Tæller vi kalorier, burde vi kunne tabe os. Det virker også [i første omgang], kan man se i mange af de programmer, hvor deltagere er på et ekstremt næringsfattigt niveau: Deltagerne taber sig enormt meget, fordi der frigives energi til at opretholde kroppens processer. Vores energidepoter er meget effektive, kroppen er designet til at sikre overlevelse; energidepoterne i voksne burde holde i 1-2 måneder. Problemer er, at vi lever i dag i et samfund med mange energitætte fødevarer.Viljestyrke spørgsmålet
Kan vi ikke bare sige nej? Kan vi ikke bare gøre som deltagerne i programmerne og spise mindre. Gå på slankekur og spise 500 kcal mindre per dag? Nej. Det handler om vores genetik, miljø og vores fysiologi; fysiologiske processer, hjerne og organer. Mange har prøvet at være på kur og oplever at det er meget svært at skippe måltider, for det er meget ubehageligt at være sulten. Og det er jo evolutionært en rigtig god ide, for det sikrer overlevelse. Det er et meget resistent system, der modarbejder vores egne bevidste forsøg på at sænke vores kropsvægt ved at gå på diæter.Fedmefremmende miljø
Alle har en unik genetik 85 % af vores højde er genetisk disponeret. OG: Op til 70 % af vores kropsvægt er OGSÅ genetisk disponeret. I tvillingestudier kan man se, hvor stor en del af kropsvægten, der er genetisk betinget: Der er op til 40-60 % variation. Den genetiske variation i kropsvægt, er bestemt af processer i hjernen. Forskerne forestiller sig, at vores forfædre har haft forskellig genetisk sammensætning, som har gjort dem følsomme overfor de miljøer, de lever i. Problemet er, at vores art hele vejen igennem evolutionshistorien, op til 70’erne har levet i kalorierestriktive miljøer; der gør det ikke noget, at man har en genetisk disposition for overvægt, fordi der er ikke fødevarerne til at udløse det. Men i fedmefremmende miljøer som i dette årtusind slår det ud.Kropsvægt og homøostase
Kroppen igangsætter en lang række fysiologiske mekanismer for at opretholde homøostase [en ligevægtstilstand] for at opretholde kropstemperatur og overlevelse. Selvom vi udsætter os for ekstreme situationer [tænk eksempelvis på ultraløb i ørkener], forsøger kroppen via homøostatiske mekanismer at holde en stabil temperatur på 36-37 gr. C. Det reguleres af en region i bunden af hjernen, hypothalamus, der er tæt linket med en endokrin kirtel, der hedder hypofysen, og den akse kalder man hypothalamus-hypofyse-aksen, en neuro-endokrin akse, hvor hjernen via hormoner taler sammen med resten af kroppen. Her reguleres temperatur, blodtryk osv. Hypothalamus hænger ikke sammen med bevidsthed eller selvkontrol, men autonome processer. Dvs. det er ikke et spørgsmål om selvkontrol, men om kroppens mekanismer. Forsøg med mus viste, at ved mikrolæsioner et sted i hjernen, blev musene slanke. Ved læsioner et andet sted, blev musene overvægtige. Det viser hvor stor påvirkning hjernen har på vores individuelle kropsvægt - reguleret af homøostatiske mekanismer.Arv og miljø og valg
Genetik, nedarvet af forældre, hele vores opvækst, socioøkonomiske forhold, mentalt helbred, og en lang række andre forhold påvirker, hvad vi kommer til at veje. Det har meget lidt at gøre med vores egen indflydelse. Clemmensen anskuer viljestyrke som en genetisk disposition, hvilket hjælper mod overspisning i visse miljøer. Kompleks adfærd og socioøkonomiske forhold har også indflydelse. Han giver et eksempel: Tænk fredag aften.- Det er ikke et [tørst] sult-drive, men et smags-drive
- Hvad er status sult versus mæthed?
- Hvor mange kognitive reserver er der tilbage efter en lang arbejdsdag?
- Dårligt vejr kan påvirke viljen
- Tætheden af tankstationen på hjemmet
- Det økonomiske aspekt