Outdoor fitness i JP: Skovtræning og skovbadning

Skovtræning, skovfitness, eller Naturfitness som Naturstyrelsen kalder sine programforslag, er udendørs motion og bevægelse, der holder. For børn, unge, voksne og ældre. 

Skovtræning og skovbadning

Skovfitness Skovtræning Grøn fitness Outdoor klumme Marina AagaardDagens avis har denne lørdag, 11.5.2024, et tillæg Outdoor. På side 2 er der en ny Outdoor Træningstippet klumme. Den 11. JP Outdoor klumme fra min hånd har følgende titel og rubrik: “Helt i skoven: Grøn fitness mod sort humør. I skovens dybe stille ro kan man få pulsen højt op med Naturfitness eller langt ned med skovbadning. Uanset aktivitetsform er der garanti for bedre humør”. Det handler om udendørs aktivitet, nærmere bestemt i skoven. Med enten lav eller høj puls.

Tre citater fra klummen:

Ifølge Naturstyrelsen er Naturfitness nemlig udformet ud fra Crossfit principper (...). Træning er godt (...) Skovtræning er bedst. Det siger rutinerede supermotionister. Skal pulsen slet ikke op, men allerhelst længere ned, er skovbadning, det nye sort eller rettere grønt.

Træningstippet:

Skovfitness:
  1. Bensving over stamme (støt med hænder, hop over)
  2. Dødløft (løft sten/træstump fra jord lodret op og retur)
  3. Walking lunges, gang med store dybe skridt fremad)
  4. Lodrette eller skrå armstrækninger (hænder eller fødder på stamme)
  5. Skrå kropshævninger, pull-ups, fat i lav bom eller stabil gren)
  6. Kuglestød med træstykke (Naturfitness ide)
Tag 8-12 gentagelser (repetitioner) i træk; 1 sæt. Hold pause 1-2 minutter pause mellem sæt og så 1 sæt mere. Anbefaling: 2-4 sæt, og 1-2 sæt er nok den første måned. Skovbadning: Gå, stå, sid eller lig. Slap af og vær 100 % tilstede i nuet. "Bad" i sanseoplevelserne i skoven: Lyt, se, duft og mærk skoven. Gem mobilen hjemme eller dybt i lommen og praktiser opmærksom væren. Lad distraherende tankerne passere forbi og ret fokus mod sanseoplevelserne.

Læs mere:

Bog: Outdoor fitness - allround motion i naturen, fitnessparker og byrum Artikel: Kend din træningsform: Styrketræning Læs mere i dagens Jyllands-Posten, JP Outdoor tillæg, eller netavisen: JP: Helt i skoven: Grøn fitness mod sort humør