Skiforberedende træning? Verdens værste ski øvelse

Af Marina Aagaard, MFT I træning vælges øvelserne af og til ud fra den betragtning, at sådan har man altid gjort. Også i skitræning. På utallige skihold bruger man øvelsen wall sit eller wall squat med eller uden bold, men hvorfor gør man nu det? Alle de, der har været på ski og fået instruktion af en skilærer, har fået banket ind i hovedet, at når man står på ski, skal man undgå bagvægt; vægten tilbage på skiene, for så trykkes bagskien ned og man har svært ved at styre skiene.

Værdens værste ski øvelse

Kig på denne populære skitræning øvelse med og uden bold:

Wall squat og ball wall squat

Hvad ser du? Wall sit Wall squat skiforberedende træning skitræning CPhotography Ski Fitness     Wall sit Wall Squat med bold Skiforberedende træning skitræning CPhotography Ski Fitness Bagvægt! Hvad ville din skilærer sige til det??? Skitræning bør som hovedregel være funktionel. Funktionel træning handler om, at man gør sin træning så hensigtsmæssig som mulig, dvs. man træner (lig) det, man gerne vil være god til. Det er ikke et krav, at træning altid er funktionel, man kan godt motionere for sjov, men drejer det sig om at komme i bedst mulig skiform på kortest mulig tid, er det smartest at være rimelig målrettet under den skiforberedende træning. En bedre øvelse:

Squat

Almindelig fritstående benbøjning, squat. Den fritstående stilling er langt mere naturlig og har en bedre overførselsværdi til både skiløb og hverdagsfunktion. Man kan træne squat: - dynamisk og statisk med hold i flere positioner med lille/stor bøjning af ben - (i skiløb holder man normalt ikke en helt statisk stilling, men aflaster op / ned) - med forskellige benstillinger, afstand mellem og forskydning af fødderne - med hop op og hop fra side til side. Rigtig god skitræning!

Se mere:

Se mere om skitræning i (bog, artikler og videoer): Ski Fitness - i bedre form og sjovere skiferier (bog og ebog) Sådan indstiller du dine skibindinger korrekt Hvornår skal man begynde træningen før en skiferie? VIDEO Gode øvelser før skiferien til begynderen VIDEO Gode øvelser før skiferien til let øvede VIDEO Gode øvelser før skiferien til øvede Læs også om skiteknik: Sådan bliver du et teknisk ski-geni