Motivation? Citat: Den perfekte dag til motion

Den perfekte dag til motion? Fængende overskrift. Set på LinkedIn opslag. Hvad handler det om? Er nogen dage bedre til motion end andre???

Den perfekte dag til motion

På mit masterstudie i sundhed og træning på Syddansk Universitet havde vi fornøjelsen af at blive undervist af en veltrænet, veloplagt og velformuleret forsker. I dag er han professor på Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø. På LinkedIn kan man finde hans opslag med nyt om forskning og ideer til nem arbejdsplads- og hjemmemotion. Og motiverende budskaber:  Efter flere års forskning har jeg endelig fundet den perfekte dag til at starte med at motionere: I dag. Prof. Lars L. Andersen, NFA Den perfekte dag til motion L L Andersen Marina Aagaard blog motivationDet er fakta og ikke kun sjov. Oversat: Vent ikke. Udskyd ikke. Træn nu. Træn (også) i dag.

Hvorfor? Fordi.

Motion og træning kan forebygge, helbrede eller lindre over 31 sygdomme og lidelser. Motion og træning forbedrer sundhed, præstation og velvære. Ingen grund til at tøve. Man kan næsten ikke træne for meget viser forskningen. Så længe man starter forsigtigt og går gradvist frem. God træning. God dag, uge, måned, år.