Ugen der gik 12 2023: Som vanligt nu med hjerter

Ugen der gik 12 2023 fra 20. til 26. marts 2023. Krigen fortsætter og initiativtageren rasler med sablen og varsler nu opstilling af atomvåben i Belarus. Herhjemme viser det sig at regionerne ikke i alle tilfælde rapporterer, når de ikke overholder behandlingsgarantien. Her går "godt". Not. Vejret svinger. Gråvejr, regn, regn, regn, tåge og små glimt af sol - og aftensol på golfbanen.

Ugen der gik 12 2023

Ugen der gik 12 2023 Marina Aagaard blogUgen byder igen på nogenlunde det sædvanlige her på matriklen. Kommunikationsbureauet melder, at beskeder via hjemmesiden ligger begravet i en under-folder. Rystende. Jeg går i gang med at besvare meget gamle beskeder. Træningsmæssigt en o.k. uge: Personlig træning (Aarhus Ø), holdtræning i FitnessX, egne og vikartimer, og holdtræning her, FlowMotion. Dog ingen firmatræning i denne eller de kommende uger. Selvtræning med Ørnerede trappetræning, trappemaskinetræning, prowlertræning, og bentræning. Bryst og ryg træning sidst på ugen. Daglig åndedrætstræning, hvor det går fremad. Søster er kommet hjem, så vi løber 8,5 km sidst på ugen. Jeg er i gang med at teste Iqniter pulsmåling-armbåndet. Det skrider godt fremad og jeg får samlet masser af hjerter sammen på app'en som bevis for et nogenlunde fornuftigt fysisk aktivitetsniveau. Tirsdag en lang gåtur omkring Kalø Slotsruin i tåge. Cool. Torsdag kører jeg med Henrik på en lille udflugt til Tversted strandområde nær Skagen. Hjem igen samme dag. Fredag en længere gåtur ved Vosnæs pynt. Lørdag en kortere tur i Ringelmose Skov. Søndag 8,5 km løb med søster og Trivial Pursuit med mor og far. Hjem, hvor en gæst kommer forbi med mad - fra Bones, dog uden ben til mig. Ugen igennem gåture med Rex i mildt vejr med on-off regnvejr og hagl - og klart vejr. Så gik den uge.