Fingeren på fitness pulsen: Fem forventede fitness tendenser 2015

Af Marina Aagaard, MFT Hvert år afholder den store amerikanske brancheorganisation, IDEA, deres World Fitness Conference, i år i Californien. På årets konference blev et udvalg af tendenser forudsagt til at dominere fitnessbilledet i det kommende år. Det er svært at spå og især om fremtiden, men her er eksperternes bud.

Fitness tendenser 2015

I de senere år har der været fokus på fitness programmer og metoder, der giver maksimale resulter med en minimal tidsindsats og det ser ud til at det fortsætter ifølge top fem fitness tendenserne:

1. HIIT

High Intensity Interval Training forbliver populært. Træningspas med High Intensity Interval Training kan ifølge IDEA være en kombination af cardio, kredsløbstræningsøvelser, kropsvægtøvelser og vægttræning, hvor man bevæger sig fra aktivitet til aktivitet (uden pauser) inden for 20 til 40 minutter, mens man forbrænder mange kalorier. Eller det kan være traditional høj-intensiv intervaltræning. Uanset metode er det helt afgørende vigtigt at man træner på det rigtige niveau til ens egen form og helbred, så den høje intensitet gavner i stedet for det modsatte. I alle tilfælde bør man periodisere, planlægge og variere træningen, så man undgår mental og fysisk overtræning. Læs mere: HIIT = Best SHORT term but injury and stagnation LONG term. SprintUskarp_821876_65480021

2. Børnetræning

På grund af den stigende opmærksomhed omkring overvægtige børn vil flere og flere forældre melde deres børn til træning i fitnesscentre eller få dem til at dyrke hjemmetræning. I USA er der specialdesignede træningspas for børn fra fireårsalderen og opefter; formålet er at opmuntre børnene til en aktiv livsstil. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn: Minimum 60 minutters fysisk aktivitet om dagen med moderat til høj intensitet - og ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet af mindst 30 minutters varighed for at vedlige eller øge kondition og muskelstyrke og indgå aktiviteter som øger knoglestyrke og bevægelighed. Personligt synes jeg at der mange steder køres for hårdt på med slanke- og kostfokus i forbindelse med aktivitet for børn. Børneaktiviteter bør have hovedfokus på succeser, sjov og bevægelsesglæde og så bør vægttab komme som en bonus - og maden bør forbindes med dagligliv og familiesamvær, ikke vægtvogtning. SHOKK træning for børn

3. Yoga

Yoga er en bodymind aktivitet og livsstil med mere end 2000 år på bagen. I nyere tid har yoga været populært i årtier, først som en speciel aktivitet i dedikerede yogacentre og i de senere år desuden også som træningstilbud i fitnesscentre. Det nye er, at fra 2015 forventes flere mænd at melde sig til yoga på grund af de mange helbredsmæssige fordele ved den form for træning: Yoga hævdes at forlænge levealderen, forbedre immunforsvaret og styrke den mentale sundhed. Flere mænd begynder at se yoga som en aktivitet, der ikke kun er for kvinder. Yoga findes i et utal af stilarter både meget nemme og blide versioner som Dansk Yoga og avancerede og intensive yoga discipliner såsom Asthanga Yoga, så der er noget for enhver smag. Yoga foto

4. Kortvarig træning

Kortere træningspas såsom HIIT og lignende træning bliver stadig mere populært; mange motionister øger intensiteten i deres træning, mens de samtidig reducerer den samlede træningstid. Mange trænende vil helst ud af træningscenteret efter kun 20-40 minutter. Den korte træningstid gør det lettere at holde fokus under øvelserne - en stor fordel - og gør det muligt at restituere i længere tid. Kortvarig træning kræver dog høj intensitet og at teknikken samtidig er i orden, så man får de ønskede resultater og minimerer risikoen for skader. Det kan anbefales at få en dygtig personlig træner til at hjælpe med program og teknik. (foto: På årets Fitness Festival var især foredrag, fx for personlige trænere, populære). Fitness festival foredrag om personlig træning Marina Aagaard fitness blog

5. Video workouts

Mange foretrækker at blive på kontoret eller derhjemme for at træne. I USA har videoer og online workouts været populære i årevis og trenden fortsætter; mange træner foran et tv eller en computer. Mange vil hellere investere i hjemmetræningsudstyr og tilbehør end at melde sig ind i et træningscenter. Til alle hjemmetrænende uden særlige træningsforudsætninger vil jeg dog anbefale at gå i fitnesscenteret og få en eller flere instruktionstimer eller få hjælp af en personlig træner. Man bør undgå at træne forkert, hvilket kan resultere i overbelastning. Også herhjemme kan man i butikker og via hjemmesider købe træningsvideoer. Og på weekendens Fitness Festival 2014 præsenterede primus motor Claus Elgaard (Puks bror som han kaldte sig) det seneste danske video og online træningskoncept Fit.nu med bokseren Mikkel Kessler og håndboldspiller Louise Spellerberg, der træner sammen med kendisser (for det kan mange seere godt lide, blev det forklaret). Fitness festival fit nu præsentation Marina Aagaard fitness blog