Ugen der gik 10 2023: Minusgrader og sne

Ugen der gik 10 2023 fra 6. til 12. marts. Ugen før var der forår, men nu faldt temperaturen til minus 9 grader i Midtjylland og på Djursland og sne de fleste af ugens dage. Voldsomme missilangreb i Ukraine og det i nyere tid værste masseskyderi i Hamburg. Dansk politik med ekskluderinger og rokader igen, igen, igen. Deprimerende.

Ugen der gik 10 2023

Minusgrader og sne? Ja, bortset fra de internationale nyheder en god, men ret stille uge uden de helt vilde aktiviteter. Ugen der gik 10 2023 Marina Aagaard blogGåture med Rex ugen igennem - lørdag i Mols Bjerge Nationalpark med sne - og en ret moderat arbejdsmængde og træningsmængde. Men i det mindste åndedrætstræning alle dage. Fik byttet det svigtende apparat og er nu i gang med at styrke åndedrætsmusklerne igen. Mandag Personlig træning i Aarhus. Senere fitnesscenter trappemaskine-træning og FlowMotion holdtræning aften. Tirsdag telefonmøde med IT app CEO om eventuelt samarbejde, sjipning i kælderen og spisning hos Gorm's Pizza restaurant Aarhus. Efter 4 år fik vi indløst et gavekort fra Henriks søster og mindedes hende med mad og vin. En stille aften med udmærket italiensk mad; tre retter; brød med oliven, tynd og sprød pizza med oksekød med chili og skinke med courgetter og trøffel, tiramisu, der var rigtig god. Dertil rødvin.   Onsdag holdtræning og en smule selvtræning; hængende benløft, prowler skub, jump squat og benpres. Til mor og far (hvor forårsblomster lige har fået lidt sne). Dernæst firmatræning med entusiastisk udøvere til selvvalgt 'funk dance'. Aften gåtur med Rex ved Vosnæs. Torsdag personlig træning i Aarhus og FlowMotion holdtræning aften. Fredag 'til byen' i Rønde City og hente ur fra rep og kontaktlinser; nu skal jeg altså i gang. I skumringen 5,5 km løb i Hestehave Skov, mens Henrik går med Rex. Lørdag - topklasse gåtur i Mols Bjerge Nationalpark med sne og et par timers 5 am club træning med videooptagelse. Søndag. Sent op klokken 7:30. Skriver og ordner videoer. Til Ørneden, hvorfra søster og jeg løber 8,8 km og dernæst til Højbjerg for at spille Trivial Pursuit med mor og far - nu kan vi snart de svar udenad. I fitnesscenteret; Concept2 roning og bryst- og rygtræning. Hjem til tarteletter - og pandekager med is - med selskab af en ven fra vejen og hans søn. Så gik den uge - uden de vilde aktiviteter.