Holstebro Sygehus Trappe Challenge: Sygt godt trappeløb
Holstebro Sygehus Trappe Challenge lørdag den 4. marts 2023. 3, 6 eller 12 km. Hver runde på 2,2 km plus 644 trappetrin. 2576 trappetrin i alt, hvis man vælger den lange rute. Et sygehus er sygt stort, og virker endnu større, når det er helt møbel- og mennesketomt.
I Dagbladet Holstebro kan man se følgende Sebastian Landgren citat:
Hvad er det, folk altid får at vide?
Løb ikke på gangene. Løb ikke på trapperne.
Det må da være alle folks største drøm at få lov til det!
Jeg er helt enig, så jeg tilmeldte mig straks, da jeg faldt over opslaget først i februar.
Trappemæssigt er jeg ikke alt for urolig, selvom formen er ringe, er jeg mentalt godt kørende med sidste års Niesen Lauf (11.674 trin) i tankerne. Til gengæld føler jeg mig lidt udenfor blandt de fremmødte veltrænede løbere med løbeklub t-shirts og internationale maraton- og halvmaraton-trøjer.
Løbet er dog for alle. Også familier med børn: 196 deltager i dag. På løbsnumrene, der er blevet udleveret ved campingvognen, kan man se, hvem der deltager i 12 km løbet: Tallene er ikke smalle og sorte, men fede og advarselsrøde.
Trappeløb er ikke helt ufarligt, hvis man løber maksimalt til. Derfor står der i reglerne for løbet udtrykkeligt, at man skal hjælpe folk, der falder undervejs. Ellers risikerer man diskvalifikation! Det er forstået.
Fakta: Hvis man bevæger sig i fornuftigt tempo og er lidt ekstra forsigtig og opmærksom nedad, er trappeløb supersjovt og supersikkert (og der er jo gelænder, hvis man er i tvivl). Der er da heller ingen uheld i forbindelse med dette løb - og så vidt jeg ved heller ingen i de andre jeg til dato har deltaget i.
En halv time før løbsstart, er der stadig en ret tom gård - udover officials og en person med professionelt kameraudstyr. Han får lov til at tage 'en selfie' af mig. Tak for det.
Første meter i trappeløbet er kælderen. Der er dejlig varmt, så der kan man vente inden løbet går i gang. Udenfor er der bidende koldt trods solskin. Jeg har ikke min husfotograf Henrik med mig, men Lemvig Løbeklub tager et snapshot af "Ugelbølle Wannabe Løbeklub". Jeg gengælder tjenesten.
Desværre er der kun ét eneste toilet - i kælderen - og ved et uheld er døren derind blevet smækket, så der går 5-10 minutter, før der kommer en person med en nøgle. I mellemtiden er toiletkøen vokset betragteligt og man kan nu vælge, om man vil blive i køen - for at tisse af før de 6-12 km - eller at fortsætte opvarmningen. Det bliver toilettet. For en sikkerheds skyld.
Der er mange løbere i de smalle gange og vi er blevet instrueret om at give plads og holde til højre, så hurtigere løbere kan komme forbi.
De første minutter holder jeg til højre i moderat tempo, men jeg duer ikke til at disponere et løb, og tænker i stedet "nu løber jeg til i første runde og så kan jeg altid slappe af i de næste runder".
Jeg sætter tempoet op og lægger mig i venstre bane bagved et par rutinerede løber. Det går godt fremad.
Løbet i gangene er endnu bedre end jeg havde håbet på. Der er masser af variation og det er nærmest et zig-zag orienteringsløb. Afmærkningen med afspærringsstrimler, striber på gulvet og pile på væggene er virkelig godt, så man kan finde rundt. Eneste anke er, at pilene på væggene er lysegule, så de er svære at se tydeligt før man er lige ud for dem; et par steder må man dreje skarpt for at skifte retning.
Til sidst efter en masse op og ned på trapper og rundt i gangene, løber man – meget forpustet - igennem en kældergang, der slår et par knæk, og opad en lille kældertrappe og ud i gården.
4-5 steder er der hjælpere, der klapper af løberne – og det er meget, meget motiverende. Det samme gør sig gældende i gården. Der er klap og opmuntrende tilråb og det gør en kæmpe forskel. Tak til alle heppere.
Da jeg kommer hjem skriver jeg løbsprofilen ud. Nær maksimalpuls det meste af tiden. Og for mig ret hurtige løbetider periodisk. Men der har været en målefejl, for undervejs i løbet, ser det ud som om jeg har været på den nærliggende kirkegård. Men man bliver diskvalificeret, hvis ikke man følger ruten, så det var jeg ikke ...
Henrik spørger "hvad fik du i præmie?"
Jeg siger "fornøjelsen".
Han siger "hvad????!"
Sådan er det.
Jeg giver løbet fem stjerner og er glad og tilfreds. En kæmpe tak til arrangører, alle de motiverende hjælpere og sponsorerne Holstebro Udvikling, ID - Identity, Rema 1000 - Holstebro, Nørreport, Le´Beauty Academy, Sport 24, Rhodos Pizza og Dahl Pedersen.
Nu må vi se, hvad læggene siger i morgen.
(De sagde heldigvis ingenting).
Holstebro Sygehus Trappe Challenge
Tilfældigt faldt mit øje for en måneds tid siden på et opslag: Urban Fitness - Trappe Challenge. Løbet er del af en Urban Fitness event fra 12-16. Initiativtager er Holstebro Udvikling, der står for byudvikling på grunden. Eventen byder på CrossFit, Qigong, trappeløb og peptalks og gåture med Jacob Søndergaard, kendt fra Rigtige Mænd udsendelserne. Trappeløbet er arrangeret af Holstebro Adventure Klub ved kasserer Sebastian Landgren (fotograf hospitalsgang- og trappefotos).I Dagbladet Holstebro kan man se følgende Sebastian Landgren citat:
Hvad er det, folk altid får at vide?
Løb ikke på gangene. Løb ikke på trapperne.
Det må da være alle folks største drøm at få lov til det!
Jeg er helt enig, så jeg tilmeldte mig straks, da jeg faldt over opslaget først i februar.
Tilmelding
Ind på hjemmesiden. Reservere plads. Optimistisk som altid tænker jeg, at med løbet som gulerod får jeg nu trænet endnu mere. Men. Så kom livet på tværs og træningen, løb og trappeløb, blev ret moderat og lig nul i ugen op til p.g.a. skitur. Så meget desto mere bekymrende eftersom jeg i tilmeldingsøjeblikket, forblændet af muligheden for mange trappetrin, tilmeldte mig 12 km distancen. Et sats eftersom jeg til dato ikke har løbet over 8-9 kilometer på én tur. Starttiderne står på tilmeldingssiden, og jeg dukker op i god tid. Kl. 10:00 start på kort rute, 1 omgang ca. 3 km (86 deltagere). Kl. 12:30 start på mellem rute, 2 omgange ca. 6 km (80 deltagere). Kl. 12:30 start på lang rute, 4 omgange ca. 12 km (30 deltagere).Reglerne
- Det er påbudt at bære løbsnummeret synligt efter løbsledelsens anvisninger
- Den markerede rute skal følges. Ved fejlløb søger løber tilbage til sidst erkendte markering og fortsætter på ruten.
- Desværre kan ikke alle kan holde det tempo vi drømmer om, derfor skal du holde til højre således overhaling kan ske venstre om.
- Såfremt du som deltager vælger at udgå, skal du følge ruten frem til mål og her melde fra.
- Løber i to sammen, skal det ske således det er muligt at overhaling kan gennemføres venstre om.
- Man skal hjælpe andre deltagere, hvis et uheld eller nogen som helst form for fare skulle opstå. Overtrædelse af denne regel vil medføre diskvalifikation.
- Det skal pointeres at deltagelse i løbet sker på eget ansvar, og løbsledelsen kan ikke drages til ansvar for evt. skader på deltagere og materiel.
Diskvalifikation
- Deltager efterlader affald eller andet.
- Deltager ikke hjælper andre deltagere i nød.
- Deltager ikke følger ruten.
Arrangøren har ret til at:
- Diskvalificere hold.
- Ændre ruten.
- Aflyse eller udsætte konkurrencen, eksempelvis pga. vejrforhold.
- Afgøre protester efter at have overvejet alle muligheder.
Sygehusgrunden
Lidt før 12:00 står jeg på Sygehusgrunden og kigger på Holstebros tidligere sygehus, hvor løbet foregår i ni bygninger; den højeste med ni etager. Det er hundekoldt, men jeg får en varm modtagelse ved campingvognen, løbskontoret, på pladsen.Trappemæssigt er jeg ikke alt for urolig, selvom formen er ringe, er jeg mentalt godt kørende med sidste års Niesen Lauf (11.674 trin) i tankerne. Til gengæld føler jeg mig lidt udenfor blandt de fremmødte veltrænede løbere med løbeklub t-shirts og internationale maraton- og halvmaraton-trøjer.
Løbet er dog for alle. Også familier med børn: 196 deltager i dag. På løbsnumrene, der er blevet udleveret ved campingvognen, kan man se, hvem der deltager i 12 km løbet: Tallene er ikke smalle og sorte, men fede og advarselsrøde.
Trappeløb er ikke helt ufarligt, hvis man løber maksimalt til. Derfor står der i reglerne for løbet udtrykkeligt, at man skal hjælpe folk, der falder undervejs. Ellers risikerer man diskvalifikation! Det er forstået.
Fakta: Hvis man bevæger sig i fornuftigt tempo og er lidt ekstra forsigtig og opmærksom nedad, er trappeløb supersjovt og supersikkert (og der er jo gelænder, hvis man er i tvivl). Der er da heller ingen uheld i forbindelse med dette løb - og så vidt jeg ved heller ingen i de andre jeg til dato har deltaget i.
En halv time før løbsstart, er der stadig en ret tom gård - udover officials og en person med professionelt kameraudstyr. Han får lov til at tage 'en selfie' af mig. Tak for det.
Første meter i trappeløbet er kælderen. Der er dejlig varmt, så der kan man vente inden løbet går i gang. Udenfor er der bidende koldt trods solskin. Jeg har ikke min husfotograf Henrik med mig, men Lemvig Løbeklub tager et snapshot af "Ugelbølle Wannabe Løbeklub". Jeg gengælder tjenesten.
Opvarmning
Der er peptalk ved Jacob Søndergaard klokken 12:15 og alle deltagerne i dette heat, står og fjedrer eller jogger let på stedet. Jeg starter pulsuret 14 minutter før start, så jeg ikke glemmer det senere. Opvarmningen er lidt halvhjertet; jeg vil ikke bruge for mange kræfter på det. En smule fjedrende jogging på stedet og en serie dynamiske lægstræk. Det er det.Desværre er der kun ét eneste toilet - i kælderen - og ved et uheld er døren derind blevet smækket, så der går 5-10 minutter, før der kommer en person med en nøgle. I mellemtiden er toiletkøen vokset betragteligt og man kan nu vælge, om man vil blive i køen - for at tisse af før de 6-12 km - eller at fortsætte opvarmningen. Det bliver toilettet. For en sikkerheds skyld.
Trappe challenge runde 1
Klokken 12:30 bliver vi sendt af sted med en nedtælling og alle jogger af sted. Først en lille opvarmningsrunde ned og op ad indkørselsvejen. Og så nedad kældertrappen og ind i kælderen. Løbet er i gang.Der er mange løbere i de smalle gange og vi er blevet instrueret om at give plads og holde til højre, så hurtigere løbere kan komme forbi.
De første minutter holder jeg til højre i moderat tempo, men jeg duer ikke til at disponere et løb, og tænker i stedet "nu løber jeg til i første runde og så kan jeg altid slappe af i de næste runder".
Jeg sætter tempoet op og lægger mig i venstre bane bagved et par rutinerede løber. Det går godt fremad.
Løbet i gangene er endnu bedre end jeg havde håbet på. Der er masser af variation og det er nærmest et zig-zag orienteringsløb. Afmærkningen med afspærringsstrimler, striber på gulvet og pile på væggene er virkelig godt, så man kan finde rundt. Eneste anke er, at pilene på væggene er lysegule, så de er svære at se tydeligt før man er lige ud for dem; et par steder må man dreje skarpt for at skifte retning.
Til sidst efter en masse op og ned på trapper og rundt i gangene, løber man – meget forpustet - igennem en kældergang, der slår et par knæk, og opad en lille kældertrappe og ud i gården.
4-5 steder er der hjælpere, der klapper af løberne – og det er meget, meget motiverende. Det samme gør sig gældende i gården. Der er klap og opmuntrende tilråb og det gør en kæmpe forskel. Tak til alle heppere.
Trappe challenge runde 2
Ned ad kældertrappen igen. Og denne gang venter to hjælpere lige inden for døren. De rækker et elastik frem, som man skal tage om armen. Dvs. at hvis man løber fire runder, slutter man af med tre elastikker om armen. En på, to tilbage. Jeg løber af sted så næsthøjeste hastighed; vingerne bliver stækket lidt af trappeløbet, men det er meget motiverende med dygtige løbere forude som harer. Opad trapperne går det lidt langsommere, man er anstrengt. Jeg får overhalet et par stykker på vejen opad og et par stykker nedad. Og bliver til gengæld selv overhalet af et par stykker, da det går lige ud. Det er nu meget anstrengende og jeg trækker vejret meget kraftigt og besværet (jeg kan mærke, at jeg ikke har trænet åndedrætstræning i 3 måneder, fordi apparatet har været nede). Jeg genkender nu den sidste strækning og løber så hurtigt som mine forholdsvis korte ben kan klare og overhaler min hare. Det viser sig, at han var på to runder, så efter at vi er løbet opad kældertrappen trækker han til højre til målteltet og jeg til mod venstre mod trappen.Trappe challenge runde 3
For første gang tager jeg en slurk vand: Ved siden af trappen står der bægre med vand og jeg snupper et; jeg er lidt tør i halsen. Så går det nedad igen. Jeg får elastik nummer to og bakser den om armen. Det er tyndet kraftigt ud i deltagerne og der er kun 3-5 andre løbere i syne på hele denne runde. Jeg er ret presset nu og magter ikke jogging på trapperne, det bliver gang med dobbelt trin opad. Til gengæld løber jeg stadigvæk og overhaler undervejs på forskellige steder på ruten, tre løbere, der er slået over i gang. Forståeligt. Trapperne trækker tænder ud, hvis ikke man er vant til trappetræning. Endelig er jeg i kældergangen igen, så er det opad trappen, ud i gården - til motiverende tilråb a la "godt gået". Det giver ny energi.Trappe challenge runde 4
Ned igen. Jeg får elastik nummer tre og løber så hurtigt som jeg kan opad en lille trappe og ind i kældergangene. Nu er jeg helt alene hele vejen. Bortset fra enkelte hjælpere placeret i nærheden af trapperne. Det er virkelig skummelt i det nedlagte hospital – en stemning som set i adskillige gysere og krimier. Fedt. Jeg jogger af sted så hurtigt som jeg kan. Jeg kan godt mærke mine fødder og lægge en smule nu. Flise- og betongulvet er ikke helt så tilgivende som skovstierne på Djursland. Jeg trækker vejret meget tungt og løber så hurtigt som jeg kan, men det er ikke ret hurtigt. Jeg mangler en hare, men dem er der ingen af. Jeg når kældergangen, kældertrappen op og gården, og giver alt hvad jeg har i mig for at kunne løbe overbevisende over mod målteltet ved campingvognen. Igen motiverende tilråb fra de få, der er tilbage i gården. Der var kun 30, der havde meldt sig til de 12 km. Jeg tænker, at jeg er en af de sidste, men der må have været nogen efter mig i gangene (eller udgået?), for jeg bliver nummer 2 blandt kvinderne, men der var nu heller ikke flere end 5-6 stykker, så vidt jeg husker. Tiden blev 1 time og 9 minutter fik jeg at vide ved målteltet og det synes jeg er meget tilfredsstillende, for min første løbetur over 10 km.Løbsafslutning
Jeg får en taske og et stort håndklæde - og en lækker løbe t-shirt af Holstebro Udvikling - og tre glas saftevand, en banan og et æble. Efter 1 minut er jeg på toppen igen. Jeg går ind i det lille hvide omklædningstelt og tager for en gangs skyld en selfie, men det er intet løb-med-overskuds-look; jeg er underligt rød under og omkring øjnene? Det ser sygt, træt og træls ud (løbsoverbelastning?). Jeg skifter sko, tager overtrækstøj på og pakker rygsækken. Den skulle egentlig have været på gåtur med Jacob Søndergaard, men dagens sidste gåtur 14:30 bliver aflyst, så jeg begiver mig hjemad i stedet.Da jeg kommer hjem skriver jeg løbsprofilen ud. Nær maksimalpuls det meste af tiden. Og for mig ret hurtige løbetider periodisk. Men der har været en målefejl, for undervejs i løbet, ser det ud som om jeg har været på den nærliggende kirkegård. Men man bliver diskvalificeret, hvis ikke man følger ruten, så det var jeg ikke ...
Henrik spørger "hvad fik du i præmie?"
Jeg siger "fornøjelsen".
Han siger "hvad????!"
Sådan er det.
Jeg giver løbet fem stjerner og er glad og tilfreds. En kæmpe tak til arrangører, alle de motiverende hjælpere og sponsorerne Holstebro Udvikling, ID - Identity, Rema 1000 - Holstebro, Nørreport, Le´Beauty Academy, Sport 24, Rhodos Pizza og Dahl Pedersen.
Nu må vi se, hvad læggene siger i morgen.
(De sagde heldigvis ingenting).