Selvglad nu: Vær mere selv-glad - træn selvværd

Selvglad nu? Ja. Ikke egoistisk, men selv-glad, gladere for dig selv.  Hvorfor? Hvorfor ikke? Du er unik. Der er kun en af dig. Du kan lige så godt være glad, fordi du er 'som du er' - næsten (for du kan optimere, hvis du vil). Fakta er, at de fleste andre har travlt nok med at passe deres eget, så de har ikke tid til at vurdere dig. Psykologisk set er vi dog som flokdyr, der sammenligner sig med andre. Men hvorfor? Det giver ingen mening. Tiden er spildt. Hvad ved man i virkeligheden om andre og deres situation? Man kan lige så godt koncentrere sig om det materiale, man selv har at arbejde med.

Selvglad

selvglad Love yourself UnsplashVær selv-glad for dig: Den du er, og din krop. Din krop er en del af dig og ikke den du er. Der er kun grund til at være selv-glad, fordi glæde gavner sundhed og præstationsevne. Se dig i spejlet og smil vindersmilet: Du er til. Er det svært i starten, så træn på det. Selvtillid kan optrænes og selvværd kan styrkes. Selvtillid Handler om tro på egne evner. Tænker du "Ja, jeg kan", når du står foran en udfordring? Eller "Det klarer jeg aldrig". Det hænger tæt sammen med, om du har høj eller lav selvtillid. Selvværd Handler derimod om, hvordan du har det med sig selv. Om du inderst inde tænker "Jeg er god nok – også selvom jeg af og til dummer mig". Eller om du hele tiden føler, at du skal præstere for at gøre dig fortjent til andres venskab, interesse eller kærlighed. Selvtillid og selvværd hænger ofte sammen. Har du fx masser af selvtillid, har du som regel også stærkt selvværd – og omvendt. Men det behøver ikke være sådan. Nogle udstråler fx masser af selvtillid udadtil og får måske meget ros, men inderst føler de sig aldrig gode nok. (Mindhelper).

Selvglæde

"Selv-glad" glæde kan også trænes. Mit forslag: Skift fokus fra ego og udseende. Tænk funktionsevne og bedre dig. Gør dig all-round stærk og robust. Styrk mental og fysisk kapacitet. Vær mere for dig selv - også for andres skyld. Og: Træn, fordi du elsker dig og din krop, ikke fordi du hader dig og den. Katrine Gisigers forslag: Lær din krop bedre at kende. Bryd dine grænser kropsligt. (Se ideer og øvelser i SELVGLAD serie).

Se mere:

Mindhelper: Lavt selvværd? Få 7 gode råd TV2Østjylland: SELVGLAD 1:10 Foto: Chela B © Unsplash