Ugen der gik 4 2023: ART, Lev Livet og Mona

Ugen der gik 4 2023 fra 23. til 29. januar var en blandet fornøjelse. 

Ugen der gik 4 2023

Internationalt stadig krig og krise og optrapning af voldsomheder i Jerusalem. Her, helt lokalt: Skiftevis frostvejr og køligt, fugtigt vintervejr, men enkelte dage med solstrejf og flotte solnedgange. Udendørs træning? For lidt. Indendørs træning? For lidt. Ellers ... En dejlig start på ugen med en motionsmasterclass for et stort hold i en midtjysk forening. To gange FlowMotion træning for små hold i kælderen. Selvtræning et par gange styrketræning, 20 min. hoptræning, 46 min. stepmaskinetræning og 8 km løb søndag med søster. Masser af foredragsforberedelse. Foredrag i Esbjerg Park forbindelse med fejring af et nyt kommunalt patientuddannelseskoncept "Lev Livet med type 2-diabetes". HLR, Hjerte-lunge-redning hjertestarter kursus (kort genopfriskningskursus) i den lokale golfklub onsdag. Har været med til mange førstehjælpskurser, men længe siden sidst, så godt at få det genopfrisket. God ven inviterer på spisning og Herrehåndbold VM-semifinale - men jeg ser kun lidt, fordi det var for spændende; heldigvis vinder Danmark til sidst over Spanien 26-23. Lavede PR materiale klar til skibog og foredrag i næste måned. Fik invitation til kunstmesse ART Herning af ven med galleriejer kæreste. Så: Lørdag i Herning med kunst, hvidvin på vinbar og fed mad - i begge betydninger - på Brdr. Price. Først finkultur (med snegle, der kravler opad væggen), så madkultur. Søndag er der håndbold VM og Danmark spiller mod Spanien. Det er første gang, at et hold når finalen tre gange i træk. Og efter nervepirrende øjeblikke - eksempelvis 17-17 - vinder Danmark over Frankrig 34-29. Det er første gang i håndboldhistorien, at et landshold vinder VM guld tre gange i træk. En god nyhed. En dejlig uge all-round. Men.

Mona, Mona, Mona ...

Torsdag fik Mona, en igennem 40 år ganske særlig veninde, den mest glædesspredende, storsindede og givende person, jeg nogensinde har kendt, sine englevinger. Alt, alt for tidligt efter en kort, hård kamp mod modbydelig kræft. Jeg forsøger, at fokusere på alle de positive minder fra vores mange år sammen som instruktører, Reebok kursusinstruktører og technofest-fans, men lige nu er det mest mørke tanker om urimelighed og ubegribelighed, der har fat i mig. Hvordan skal vi allesammen klare os her uden Mona og hendes grænseløse omsorg for alle tobenede og firebenede og hendes julegløgg, der består af rødvin, gin, portvin, cognac, vodka(?) og meget mere? Jeg ved det simpelthen ikke. Kims mindeord.