KRAMS og KRAMSSSS til sundhed og velvære
KRAMS er det nye akronym, efterfølgeren til KRAM, når målet er wellness, sundhed og velvære. Vil man forbedre sundheden og velværet, kan man for at spare tid orientere sig. Hvad siger forskningen? Hvad giver bedst resultater - på kortest tid?
Sundhedsstyrelsen o.a. har lavet mange store undersøgelser af folkesundheden. En af dem var KRAM-undersøgelsen som viste, at Kost, Rygning, Alkohol og Motion i særlig grad påvirker vores sundhed.
Mange danskere kender via sundhedsmyndighedernes kampagner KRAM til hudløshed og er allerede på sagen og arbejder på 'forbedringer'.
Oveni har stress i årevis været et tiltagende problem, omkring hver 5. voksen og ung oplever stress i hverdagen, så i dag taler man ikke bare om KRAM, men også om KRAMS faktorerne, og det dobbelte KRAM (med mentale strategier), fordi stress-reduktion bør indtænkes i sundhedsstrategier.
KRAMS og KRAMSSSS
Men det er ikke det eneste. I dag må man udover KRAMS næsten også nævne mindst tre ekstra S'er, som veje til sundhed og velvære og del af fundamentet for en god præstationsevne i hverdag, fritid og idræt:1. Sov godt
Det har vist nok alle hørt siden barndommen. At man skal sørge for at få sine 7-8 timers søvn, så man bliver udhvilet og frisk og præsterer bedre. 7½ timer er normen, mens forskere angiver spændet til 6-9 timer, men ikke mindre end det. Hjerneforskere påpeger, at under 6 timers nattesøvn øger risikoen for demens med 30 %. Hvorfor? Fordi om natten går "hjernens vaskemaskine", det glymfatiske system, i gang med at rense hjernen for affaldsstoffer, hvilket modvirker for tidligt forfald og hjernesygdomme. Et par nætter uden søvn gør ingen skade, men langvarigt søvnunderskud er kritisk for sundhed og præstationsevne, så søvn bør være en topprioritet. Det handler bl.a. om:- Et regelmæssigt søvnmønster. I seng og op på samme tid.
- Et behageligt sovemiljø: Mørkt, stille og køligt (fx 16-18 grader).
- En god seng, hvor man ligger godt.
- Høj-intensiv træning regelmæssigt (ikke kort før sengetid, men ellers).
- Dagslys (og frisk luft).
- Akut: Varm Cocio før sengetid! Mælk indeholder tryptofan, der virker beroligende og evt. søvnstimulerende, men baldriante nævnes også som mulighed.