Sundhed.dk: Skal du google eller gå til læge?

Sundhed.dk og din sundhed, det vigtigste, du har. Dit mentale og fysiske fundament for dit liv og samliv. Sundheden skal fungere, så når den halter, vil danskerne vide mere. Hvad gør du? Googler du eller går du til lægen? Eller begge dele? Hvis du googler:
  1. Gå kun videre til en seriøs kilde. Sundhed.dk er det bedste danske bud.
  2. Brug kun information som guide. Gå altid til din egen læge, der kender dig, og eventuelt speciallæge.
  3. Gæt dig ikke frem på baggrund af generel viden. Kroppen er uhyre kompleks og mange faktorer påvirker den individuelle sundhed. Leg ikke doktor, få eksperthjælp.

Sundhed.dk og din sundhed

Sundhed.dk sundhed Grafik Unsplash Alexandru AceaSundhed.dk blev besøgt 47 millioner gange er i løbet af 2022. Danskerne bruger primært siden til at tjekke symptomer og sygdomme eller dykke ned i egne sundhedsdata for at se prøvesvar eller læse journalnotater. I 2022 har der i gennemsnit været 140.000 besøg på sundhed.dk per dag. De fleste slog sygdomme op i Patienthåndbogen eller tjekkede deres sundhedsdata. I alt loggede 3,1 millioner danskere sig ind på sundhed.dk i løbet af året.

Sundhedsdata trækker flest besøg

Sundhedsjournalen er det mest besøgte område. Her kan man som borger kan se sine egne sundhedsdata. Alene i 2022 var der 22 mio. opslag. De fem mest brugte løsninger på Sundhedsjournalen:
  • Medicinkortet Giver overblik over din medicin og mulighed for at anmode om receptfornyelse.
  • Laboratoriesvar Viser svar på prøver, du har fået taget.
  • E-journal Viser, hvad der står i din sygehusjournal.
  • Billedbeskrivelser Viser beskrivelse af et røntgenbillede.
  • Henvisninger Viser den henvisning, din læge har skrevet.

Danskerne vil vide mere om deres sygdomme

Det næstmest besøgte område på sundhed.dk er Patienthåndbogen, hvor der har været 14 mio. opslag i 2022. I Patienthåndbogen kan man selv slå sygdomme og symptomer op og få gode råd, for eksempel hvis ens barn er sygt eller man selv er syg eller er kommet til skade. Patienthåndbogen er skrevet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger. Den redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.

Læger søger også information

På tredjepladsen over mest besøgte områder på sundhed.dk ligger Lægehåndbogen, der har haft 6 mio. opslag i 2022. Lægehåndbogen er et uafhængigt medicinsk opslagsværk til sundhedsprofessionelle, primært alment praktiserende læger. Her kan lægen søge efter sygdomsbeskrivelser, behandlinger og undersøgelser. Lægehåndbogen redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.  

Referencer:

Sundhed Via Ritzau

Grafik:

Grafik Unsplash © Alexandru Acea