VILPA: Tre minutter høj intensitet dagligt kan forlænge livet
VILPA. Gode nyheder for de forholdsvis fysisk inaktive, der alligevel gerne vil være sundere og leve længere.
Tre minutter om dagen dag kan være nok, når det gælder længere levetid. Det er mere opbakning til "alt tæller" princippet. Før armene imidlertid hæves alt for højt over hovedet, er der forbehold, og det er ikke nok til topform eller markant overskud i hverdagen.
Sundhedsstyrelsen (og internationale sundhedsmyndigheder) har i sundhedsøjemed generelt anbefalet fysisk aktivitet i mindst 10 minutter (dvs. <10 minutter har ikke været promoveret). Sundhedsspørgeskemaer koncentrerer sig typisk også om længere perioder fx ≥10 min. med fysisk aktivitet og koncentreret om fritidsaktiviteter som træningscenterbaseret træning, løb og sport.
Hvad er VILPA?
Forskere fra University of Sydneys Charles Perkins Center, Australien, og danskeren professor Cecilie Thøgersen-Ntoumanider, Fysisk aktivitet og sundhed, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, undersøgte, målte, "korte, intense perioder med fysisk aktivitet". Varighed 1-2 minutter. Forskerteamet kalder det: Vigorous Intermittent Lifestyle Physical Activity, der forkortes VILPA. En sådan kortvarig fysisk aktivitet under hverdagsaktiviteter, 1 VILPA, kan være:- Gå raskt op ad en trappe
- Løbe efter bussen
- Støvsuge ekstra energisk