Ugen der gik 36 2022: Tælle skridt, redigere video – gentag

Ugen der gik 36 2022 fra 5.9. til 11.9. Med krig og atter krig og sanktioner som den krigsgale bjørn åbenbart ikke mærker meget til. Til gengæld er der eskalerende priser i Danmark, på mad, el og brændstof. Det kan mærkes nu. Her på matriklen er lyset slukket det meste af tiden. Det er ved at blive efterår, rundt omkring får enkelte blade et gulligt skær.

Ugen der gik 36 2022

Ugen der gik 36 2022 Marina Aagaard blogEn uge der starter med sommervejr, men bliver køligere undervejs. DFIF tæl skridt kampagnen er i gang. Jeg er ikke med med mit enmandsfirma, men kører min egen kampagne året rundt. Ingen vilde ting, ture eller oplevelser denne uge. Det er på kontoret det sker ... Gåture med Rex morgen og aften i sol og regn ugen igennem.

Mandag

16.000 skridt. Efter en 'udfordring' på facebook 3 x 12 armstrækninger + 2 x 6 + 1 x 4 (et lidt stækket program, men har travlt). Morgen: Personlig træning i Aarhus. Ser Aida krydstogtskibet sejle ind i havnen. Stort. Opfølgning på foredrag og fakturaskrivning. Løbetur - 5,5 km hen til træningscenteret - og styrketræning: Bryst og ryg i foreningsfitnesscenter, bænkpres, en-arms kabelpres, renegade row og horizontal row.

Tirsdag

9.000 skridt. Uha-uha. Og bliver af mit pulsur tildelt to 'inaktivitetsmærker' for at sidde for længe! Arbejder med filmredigering det meste af dagen. Bortset fra Rex gåture. Har telefonmøde med SMVdanmark om vejen til 'flere fysisk aktive'. Poster efterfølgende indlæg med mine tanker om det. Trappemaskinetræning: 46 minutter, ved 18:18, 24:18, og 18:18, forskellige positioner. O.k. Når ingen styrketræning, men står på hænder (støttet) 2-3 minutter.

Onsdag

15.000 skridt. Selvtræning i FitnessX: 3 x 10 hængende benløft, 1-2 minutter omvendt i ringe, 3 x 10 jump squat, 3 x 10 benpres, 4 x 10 pull-ups, assisteret. Og nyt de sidste par uger: 5 Prowler ture (skub af vogn, tung nok, plus 5 kg - jeg skal jo lige i gang). Formiddag to holdtimer, dance og funktionel. Middag, træning med mor og far i køkkenet; kun squat, for far skal af sted. Mor og jeg går 200 meter og retur. Eftermiddag, udendørs firmatræning, circuit med diverse. Hjem og skrive lidt.

Torsdag

6.000 skridt. Det er garanteret kun, fordi jeg har besluttet mig for at tælle skridt, at tallet er historisk lavt. I øvrigt også en 'low' dag. Det er trist, at Imperiets Dronning Elizabeth II tager sit sidste suk, efter 96 år og 70 år på tronen. Der er breaking news fra om eftermiddagen, aftenen og natten igennem og næste dag. Videoredigering, 100 kursus er ved at være klargjort. Kældertræning: Box jump, box hop og step op, 3 x 10, og 4 x 12 + 4 x 4 push-ups. Det er det.

Fredag

9.500 skridt. Bedre, men pinligt alligevel. Diverse læsning og skrivning og videoredigering. Løber 5,5 km - hen til foreningsfitnesscenteret. Træner bænkpres, kabel en-arms brystpres og kabel en-arms roning. Hjem til aftensmad: Carpaccio salat.

Lørdag

På grund af Elizabeths exit og Kong Charles III indsættelse nedtoner Dronning Margrethe sin egen 50 års regeringsfest i dag. Ingen vinken på balkonen eller karettur. Kun en teaterforestilling på Det Kongelige Teater er tilbage. 16.000 skridt. Endelig tilbage på sporet. JP klumme er i; om parkour. Læsning og skrivning. Til Ørnereden: 25 ture x 121 x 2. O.k. Søster slutter sig til med ny PR 12 ture. Til mor og far. Vi spiller Trivial Pursuit, et hit. Hjem - går med Rex - og videre til ven: Vi får carpaccio forret og danske bøffer, på grill, med bagt kartoffel, majskolbe og salat. Dertil Manfredo rødvin.

Søndag

8200 skridt. Af sporet igen. For ringe. Fik ikke løbet ... Kun gåture med Rex. Læser og skriver. Ordner artikler og redigerer video. En ven kigger forbi til eftermiddagskaffe. Dernæst kældertræning med kettlebell: 8 TGU, 3x16 back lunge med infinity swing, 3x16 1-arm alternating swing. 3x10 goblet squat. Åndedrætstræning ligesom resten af året. Et program, tre øvelser, men stadig for kort (pga. programfejl). En anden ven kigger forbi med aftensmad. Henrik og han spiser spareribs, mens jeg spiser æg og salat. Vens kommentar: Nu er der snart kun tre måneder tilbage af året. Uha, det er jo rigtigt.  Gåtur med Rex og så tidligt i seng. Der gik den uge - med et meget skuffende skridttal; første gang jeg beslutter at nedskrive, er tallet virkelig middelmådigt.