Shoe story: Blå ruskindssko og Blue Suede Shoes

Blå ruskindssko og støvletter. Fodtøj, som jeg har på hylden. Især skoene har jeg haft flere par af. Af en særlig grund og ikke fordi Elvis Presley sang om Blue Suede Shoes i 1956.

Blå ruskindssko og støvletter

Blå ruskindssko og støvletter Blue suede shoes Marina Aagaard blog livsstil skoBStøvletterne, booties, er de nyeste blå medlemmer i garderoben. De blå sko har været på banen længere.

Blå ruskindsstøvletter i skabet

Det senest indkøbte par blå støvletter, i ruskind, er kun brugt 3-4 gange. Jeg havde brug for en praktisk hverdagsstøvle og faldt for farven, koboltblå vistnok, og den spidse snude, men ellers er det en temmelig almindeligt udseende støvlet fra Bianco (Danish design since 1987). De blev fundet i en skobutik i Aarhus forår 2019. De stod længe ubrugte på skohylden, fordi der ikke lige var lyst og lejlighed. Men så blev jeg efterår 2019 inviteret til flyselskabet KLM's 100 års reception i Hotel Guldsmeden, Manon les Suites, i København og da KLM fly er blå og deres motto er Flying Blue iførte jeg mig blåt (top foto) den dag. Jeg har ingen fotos i hel figur med de blå støvletter, faktisk er der fra hele det fede arrangement kun dette ene foto, hvor jeg viser en af de blå flødeboller frem foran hotellets pool med formidable flotte fliser i blå og blågrønne farver.

Blå støvletter til fest og foredrag

Det ældre par støvletter er italienske og i blåt silkeagtigt stof. De er fra 00'erne og brugt så meget, at firmanavnet inde i støvlen ikke længere er læseligt. Ydersiden har til gengæld holdt sig godt og de er blevet forsålede flere gange. Men alting har en ende: Stoffet føles nu, over 20 år efter købsdatoen, underligt fedtet og er muligvis ved at gå til, så de har nok snart gået deres sidste kilometer. Ærgerligt, for støvlen har en flot og tidløs facon.

Blå silkesko

Endnu et sæt fodtøj i blåt stof, silke denne gang. Elegante med en middelpraktisk hæl. Ret velholdte dvs. ikke brugt særligt ofte, kun et par gange i samme funktion som ruskindsskoene. Fordi jeg mest er i sort tøj og der passer mørkeblå sko ikke. De hverken matcher eller har en passende stor kontrast, altså efter min mening, men jeg er jo ikke fashionista ... Mærket er Schnoor, ifølge mærket ikke danske Sofie Schnoor, men Schnoor Kollektion, Made in Italy. Købt omkring 00'erne i en nu nedlagt skobutik i Aarhus.

Blue suede shoes

Blå ruskindssko, rigtige blue suede shoes, men ikke herresko som dem Elvis sang om, har været en fast bestanddel af skoskabet her på matriklen siden 1995. De fleste par er blevet slidt op, kun de to seneste to par fra årtusindskiftet lever stadigvæk. Italienske naturligvis, Franco Potativa og Morosini (Venezia), men købt i Aarhus så vidt jeg husker. Hvorfor i alverden blå ruskinssko? Endda ikke specielt moderne eller spændende?

Aerobic sko

Fordi i 1995, fra den 14. marts og 5-6 dage frem, afholdt Det Internationale Gymnastik Forbund, FIG, det første Judges' and Coaches' Course in Aerobic i Ebnat-Kappel i Schweiz og jeg var inviteret med af Danmarks Gymnastik Forbund på foranledning af Susan Roulund, nu medlem af Danmarks Olympiske Akademi. Ugen bød på dommerkursus og dommereksamen, så man blev FIG juge breveté (international træner og gymnastikdommer med bevis). I december samme år blev der afholdt det 1. Verdensmesterskab i Sports Aerobic - senere Aerobic Gymnastik, AER GYM - og jeg var med som dommer for første gang. Dresskoden for AER GYM dommere var og er: Blåt jakkesæt - med nederdel eller bukser for kvinder - og dertil passende sko. Så jeg måtte ud og investere i et sådant jakkesæt, jakke og nederdel, og matchende sko. Anbefalingerne specificerer ikke, at dommersko skal være blå, så det er et personligt valg - mellem sort og blå. Atleterne bærer hvide aerobic sko. Jeg var dommer ved alle DM, EM og VM i AER GYM fra og med 1995 til 2004, plus flere tyske, svenske og norske konkurrencer, som dommer (teknisk, kunstnerisk og sværhedsgrad) og overdommer. Så eftersom jeg tog både dommergerningen og dresscoden seriøst, fik jeg indkøbt og sønderslidt 3-4 par blå ruskindssko, selvom de næsten udelukkende blev brugt ved konkurrencerne og på dommerkurserne. Ærgerligt nok ejer jeg ikke ét eneste foto fra de 10 år, hverken af atleterne eller af undertegnede og dommerkollegaerne. Det var før den tid, hvor man tog selfies og selfies med kendisser. Og som dommer har man ikke tid til at fotografere: Der er pres på fra start til slut mange timer i træk. Så her er i stedet et klip med Aerobic Gymnastics; underholdende, når man er til gymnastik og aerobic ... https://youtu.be/o9fsQjMl8tc Jeg siger: De blå ruskindssko har gjort deres job godt. Elvis siger: Du kan brænde mit hus, stjæle min bil Drik min spiritus fra en gammel frugtkrukke Gør alt, hvad du vil Men oh-oh skat, hold dig fra mine sko. Træd ikke på mine blå ruskindssko Du kan gøre alt andet end, Men hold dig fra mine blå ruskindssko.  

Elvis Presley: Blue Suede Shoes 1956

Well, it's one for the money two for the show Three to get ready now go, cat, go But don't you step on my blue suede shoes Well you can do anything but Lay off of my blue suede shoes Well, you can knock me down, step in my face Slander my name all over the place Do anything that you want to do But uh-uh honey, lay off of my shoes Don't you step on my blue suede shoes You can do anything but lay off of my blue suede shoes Now let's go cats (oh walk the dogs) You can burn my house, steal my car Drink my liquor from an old fruit-jar Do anything that you want to do But uh-uh baby, lay off of my shoes Don't you step on my blue suede shoes You can do anything but lay off of my blue suede shoes Rock it Well, it's one for the money, two for the show Three to get ready now go, cat, go But don't you step on my blue suede shoes Well you can do anything but lay off of my blue suede shoes Go cat uh Blue, blue suede shoes oh baby Blue, blue suede shoes uh ha Blue, blue suede shoes oh baby Blue, blue suede shoes You do anything but lay off of my blue suede shoes Kilde: Musixmatch Sangskriver: Perkins Carl Blue Suede Shoes tekst © Carl Perkins Music Inc.

Læs mere:

Shoe Story: De lilla sko og The Color Purple Shoe Story: De røde sko og Kvinden i rødt