Shoe story: De røde sko og Kvinden i rødt

Røde sko eller rettere røde beklædningsgenstande generelt minder mig om 'Kvinden i rødt'. En populær 80'r film af og med komikeren Gene Wilder - og modellen Kelly LeBrock.

Røde sko

Røde sko Balenciaga Shoe story OOTD Marina Aagaard livsstilRød. En fantastisk farve, der signalerer intensitet og fare ... og sportsvogn.
Rød er blodets farve og symboliserer energi og det fysiske liv, men står også for blodbad og krig. Rød står desuden for brændende kærlighed samt alle heftige og lidenskabelige følelser, der kan være udmøntet i såvel revolutionær begejstring som erotisk lyst. Else Marie Kofod, Den Store Danske
Jeg har kun få røde sko og er på ingen måde en kvinde i rødt, i særdeleshed ikke i stil med The Woman in Red i filmen af samme navn fra 1984. En film kendt for blandt andet dens tema-melodi "I Just Called to Say I Love You" sunget af Stevie Wonder , som vandt Oscar-prisen for bedste sang. Filmen handler om en midaldrende San Francisco "Director of Information" på et reklamebureau, Teddy Pierce (spillet Gene Wilder), der er lykkeligt gift med konen Didi og far til to døtre. Han finder pludselig sig selv besat af en smuk model iført en rød kjole. Hmmmmm. Filmen har jeg aldrig set i dens helhed, men adskillige klip fra den - og tre par røde sko har jeg:

Rød og guld sko

For mange år siden gik jeg på strøget i Aarhus. Der så jeg i vinduet hos - ikke længere eksisterende - Paw Sko et par skotskternede sko til 50 kroner eller var det 49,00? Jeg er ingen shopaholic, men det var alligevel for billigt et tilbud til at forbipassere. Jeg gik ind i butikken og prøvede skoene. I teorien min størrelse, men i praksis ret 'tætsiddende'. Til 50 kroner er der dog ikke grund til betænkning. Halvtredseren på disken og skoene i posen. Siden har guldskoene med tern og guldhæle været på næsten hver juleaften, hvor de kun har skullet danse om juletræ og holde til julespisning i en kortere periode fra 18-21. Mere end det er heller ikke aktuelt. Skoene er smalle og hårde og begrænset behagelige at gå rundt i. Men jeg synes stadig om skoens design og nænner ikke at smide dem ud. Endnu.

Røde plastik støvletter

Jeffrey Cambell er jeg fan af. Ved jeg nu. Ikke at jeg har mere end det ene par Jeffrey Cambell støvletter, men jeg har af og til set hans sko i butikker og de er ret spektakulære. Tilfældigvis har der ikke været par i min størrelse, så købetrangen har løst sig selv. Men. Ved et tilfælde, da jeg sidst i 10'erne i anden anledning gik igennem Magasin, Aarhus, så jeg et par røde plastik støvletter på udsalg. Et restpar røverkøb; jeg husker ikke præcis pris, men under 1000 kroner for herlighederne. Herlighedsværdien består mindre af den røde plastik og mere af den specielle gennemsigtige hæl og den hvide sål, der godt nok er et sats: Jeg har ingen illusioner om, at det 'snehvide' look holder sig. Hvorfor købe så sensitiv en støvlet? For at peppe det klassiske sorte nu-holder-jeg-foredrag jakkesæt en smule op. Det er vel det mindste man kan gøre, når man bliver inviteret til at optræde på bonede gulve, der fortjener skønne sko. Bonede gulve, det vil sige ... ikke som i sildebensparket i en royal residens, men som i et ualmindeligt udsøgt underlag i den måske mest specielle foredrags-location til dato. Tilfældigvis mit sidste foredrag inden alt lukkede ned i marts 2020. Heldigvis nåede jeg det: At stå i den flyhangar. Altså ikke en almindelig en af slagsen, men en mere hvid, ren og skinnende én end et over middel dansk samtalekøkken - og med et ditto privatfly blandt tilhørerne! Snak om wow-faktor. Støvlerne blegnede ved siden af. (De 'shinede' lidt bedre til foredrag på parketgulv hos Himmerland Golf og Spa Resort). 

Røde laksko

Hverken slingback eller ballerina er normalt mig. Når kropshøjden er omkring de 161 cm, foretrækker nogen (jeg) som minimum en løbesko med lidt ekstra stødabsorption, der lægger en smule til højden. Og jeg har få, men dårlige erfaringer med slingbacks: Slyngen, der skal holde den bagkappeløse sko på foden, opfylder ikke altid til fulde dens job! Det resulterer i halv-pinlige situationer, hvor skoen lever sit eget liv i stedet for at støtte ejermanden. Trods det. Jeg blev i 2021 åbenlyst ramt af feriestemning i en smal gyde i Rom ved synet af smukke slingback ballerina sko, der i vinduet skinnede om kap med eftermiddagssolen. Endda til en fraktion af Balenciaga priser (har jeg erfaret). Hvem kunne modstå? Ikke jeg. Her var en 2-i-1: Souvenir og næsten praktisk hverdagssko, der med lethed kan opgradere de mest triste tights og ditto jeans. Selvom ... superelegant er det ikke, når et par langt fra lange ben futter rundt i flade sutter. Trods skoens eklektiske elegance løftede de ikke looket, da de debuterede til en Himmel og Helvede opera aften i Elbphi koncerthuset i Hamburg. Fantastisk koncerthus. Fladt OOTD look. En ommer.

Rød sål

Har jeg sko med røde såler aka Christian Louboutin fodtøj i prisklasse XXL? Nej. Men tilfældigt opdagede jeg lige før køb, at den semi-praktiske low budget sko, som jeg havde udset mig på et 20 EUR skoudsalg i Palma de Mallorca, havde en rød sål. Sender et småpinligt signal om, at skoen og ejermanden vil mere end hvad pengepungen umiddelbart er til. Det har aldrig været intentionen, alligevel slap skoen med ud af butikken. Skoene kom med hjem til Danmark. Dumt. De kommer for sjældent ud. Pris og kvalitet går ofte hånd-i-hånd fod-ved-fod. Så langt, så rødt.

Filmen:

IMBD: Kvinden i rødt / Woman in red

Mere shoe story:

Shoe story: What happened in Vegas Shoe story: Mina gyllene sko Shoe story: De orange sko, mine KLM sneakers Shoe story: De grimme sko – mine FiveFingers Shoe story: I love sko med et glimt i øjet Shoe story: De udtjente sko – utjekkede og udtrådte Shoe story: De gode Gå dig i form sko Shoe story: De sortsnudede støvletter fra Rom