Ugen der gik 52 2021: Fra minus i nord til plus i syd

Ugen der gik 52 2021, fra 27.12.21 til 2.1.2022. Årets sidste uge. Den starter med minusgrader på Djursland og slutter med plusgrader i Malaga. En ven har inviteret til nytår i hans sommerhus. Til en  arbejds- og afslapningsferie og nytårsaften under halvfjerne himmelstrøg.

Ugen der gik 52 2021

Ugen der gik 52 2021 Marina Aagaard blogUgen starter med at den personlige træning bliver aflyst af supermotionisten p.g.a. selvisolation p.g.a. corona i familien. Heldigvis klarer han frisag. Ellers er der hektisk aktivitet på kontoret. Jeg rydder op i papirer og gør bilag klar til bogføring. Der skal være orden i sagerne til det nye år. Jeg får selvtrænet lidt på trappemaskine, med sjipning og løb på løbebånd. Rigtigt løb og trappeløb har det haltet voldsomt med i de seneste par måneder, desværre. Desuden lidt styrketræning med vægtstang og kettlebell. Midt på ugen når jeg lige at besøge mor og far og træne lidt med dem i udestuen og gå en mini-tur med mor. Der ligger stadigvæk sne mange steder - og vi ser en træt snemand i kvarteret. Derfra lige hjem og pakke, kører Rex til hundepensionen og så flyver vi senere på dagen. Fra Aarhus til Malaga. Vi er for første gang i længere tid i en lufthavn - og Tirstrup er fyldt til bristepunktet. Der er næsten ingen p-pladser tilbage og restauranten og gaten er fuld af unge, voksne og ældre i rejsehumør. Der har været spot på rejselystne danskere i nyhederne for nylig, men det er alligevel overraskende, at så mange trodser corona bøvl og restriktioner og tager af sted med mundbind, coronapas og Passenger Locator Forms (ret lange online dokumenter, der skal udfyldes ved rejse). Vi holder nytårsaften og bryllupsdag i vennens sommerhus i Malaga. Meget specielt at holde nytår i solskin, varme  og palmers skygge ... Vi når at gå nogle ture, gå i spa, køre tur - og arbejde: Læse og skrive og forberede foredrag. Der er ikke så mange live aktiviteter nu i januar, fordi de blev aflyst p.g.a. corona efter statsministerens 'vær forsigtig' pressemøde. Det kommende foredrag bliver måske også online i.s.f. live - smittetallet d. 29.12. var ca. 26.000! Nu må vi se. Nu er ugen og året gået. Begge dele gik hurtigt og meget "omskifteligt" ...