Shoe story: Mina gyllene sko - souvenir guld sneakers

Mina gyllene sko (skor)? Er mine "guld" sko svenske? Nej. De er italienske. En skattet souvenir fra en spændende rejse sydpå. 

Mina gyllene sko (skor)

Mina gyllene sko Shoe story Marina Aagaard blog livsstilSkoenes 'navn' lå lige til højrebenet: Mina gyllene skor stammer fra en del af teksten fra en sang, der er velkendt for midaldrende melodi grand prix og pop fans. Det svenske Eurovision Song Contest bidrag og vinder 1984 var Herreys med sangen Diggi-loo diggi-ley. En trio (boy band?) med et efter nutidens standarder afdæmpet sceneshow, men iført gyldne high cut sneakers. På daværende tidspunkt var jeg mere interesseret i new wave undergrundsmusik og var ikke så imponeret af pop generelt, men anerkender aktuelt nummerets kvaliteter og ualmindeligt fængende refræn, der ligesom ABBA's Waterloo og Lordi's Hard Rock Halleluja, er blandt de ESC hits, der er lettest at synge med på ... (ESC vindere 1956-2019)

Souvenir

Sko er sko. Brugsgenstande. Alligevel giver det en ekstra dimension, når skoene har en historie - og ikke blot er et produkt af en shoppingtur i den lokale skobutik. Undskyld, Maibom Sko! Disse italienske sneakers blev spottet i en eksklusiv tøj og accessories butik i San Marino, en meget seværdig miniput stat på en bjergtop omgivet af italiensk lavland. Prisen var sat ned fra et ret højt beløb, men 120 EUR var alligevel at stramme den lidt, mente jeg og forlod butikken med uforrettet sag. Henrik foreslog nu alligevel, at jeg skulle slå til. Da jeg egentlig godt kunne se, at skoene kunne tjene et tre-i-en formål, 1) belønning, 2) souvenir og 3) festlig fitness foredragssko, vendte jeg om og erhvervede skoene af mærket Alessandro dell'Acqua. Det har jeg ikke fortrudt. Selvom. Lige så festlige som skoene er (dog ikke snørebåndene, der er originale, men et mismatch), lige så ufestligt er det, når glimmeret falder af og sviner på gulvet. Det er ikke så voldsomt, at man kan se et spor af guldstøv efter mig, men nok til at det ikke er helt godt. Også i bunden af skoene kan man efter brug få øje på spredte glimt af afviger-guldstøv.

Foredragssko?

Skoene er blevet brugt ved flere lejligheder; de er nærmest dedikerede til foredrag i foreninger, hvor de skal live sportsbeklædningen op og understrege at fitness er en fest.

Souvenir?

Souvenirs køber jeg ikke, men nyttige brugsgenstande, der kan dublere som souvenirs, er jeg klar på. Shopping er langt fra min yndlingsdisciplin, for jeg vil hellere bruge tiden på noget andet. Men når jeg alligevel er ude at rejse og kigger mig omkring, kan jeg forene det nyttige med det behagelige: Indkøb og sightseeing.

Belønning?

Den aktuelle rejse havde et særligt formål. Henrik og jeg fløj fra Danmark til Italien, Milano, hvor vi lejede en bil. Derfra kørte vi nordpå til den lillebitte by Malegno. Her deltog jeg i det uhyre udmattende trappeløb (læs trappegang) Vallecamonica Vertical med over 60 graders stigning i gennemsnit. Alle, der gennemfører det løb, fortjener et par guld sko. Allermindst. Efter eventen i Malegno kørte vi til San Marino, hvor vi var tre dage. Dernæst kørte vi til Napoli, der er et mareridt for bilister, og efter et par dages ophold kørte vi videre til Rom, hvor vi boede et par dage, før vi kørte til lufthavnen, afleverede bilen og fløj retur til Danmark. Disse sko minder mig derfor om ikke bare San Marino, men om et vildt trappeløb og (endnu) en fantastisk biltur i Italien. På hælkappen kan man se at skoene er blevet brugt, men ellers forsøger jeg at passe på dem: Har dem kun på til foredrag. Tager dem straks af efter brug. Forer dem med silkepapir, så de holder formen. Gemmer dem et mørkt og sikkert sted.

Guld sko

Guld sko? Er man til fest og farver, er beklædningsgenstande i guld - farve eller applikationer - et oplagt valg. Også hvis man som undertegnede gerne går klædt helt i sort giver det mening at peppe ens OOTD, outfit of the day, op med et festligt indslag. Googler man 'guld sko' går der ikke mange millisekunder, før man ser spændvidden i denne kategori. Inspirerende for festsko fans. Jeg har to andre par med gyldent look. Selvom de har deres kvaliteter, matcher de dog på ingen måde de ovennævnte glimtende souvenir sneakers, mina gyllene sko. Lola Cruz loafers: Mine flade foredragssko med store øjne. Michael Kors pumps: Mine mediumskinnende forsikringsselskabsforedragssko. Ikke meget guld i gemmerne. Men måske kommer der med tiden nye gyllene sko til skoskabet?

Diggi-loo diggi-ley ESC

https://youtu.be/oxRpno1JQU8

Diggi-loo diggi-ley (S)

Blixtar och dunder, magiska under Plötsligt en dag har det hänt Åh, vilken tur (Du är en lyckofigur) En dag i staden (Du gick där och tänkte) På esplanaden (Då såg du nåt som blänkte) Det kändes som jag hade vingar Åh, vilken underbar dröm Diggi-loo diggi-ley, alla tittar på mig Där jag går i mina gyllne skor Jag dansade omkring på gatan Och hela världen den log Diggi-loo diggi-ley, himlen öppnade sig Det är knappt man sina ögon tror Åh, jag börjar nästan sväva I mina gyllene skor Jag har visioner för millioner Gyllene dojor för dig och lyckan är gjord (Säg mer, vi tror på ditt ord) Tänk dig ett hinder (Det flyger du över) Vingar på skorna (Är allt vad du behöver) Åh, jag kan bli vad jag önskar I min förtrollade värld Diggi-loo diggi-ley, alla tittar på mig Där jag går i mina gyllne skor Jag dansade omkring på gatan Och hela världen den log Diggi-loo diggi-ley, himlen öppnade sig Det är knappt man sina ögon tror Åh, jag börjar nästan sväva I mina gyllene skor Det var en önskedröm men jag måste medge Att när jag vaknade vakna’ jag med glädje Jag, en sång och en dansman Åh… åh… Diggi-loo diggi-ley, himlen öppnade sig Det är knappt man sina ögon tror Åh, jag ville gärna önska Åt alla gyllene skor Åh, jag ville gärna önska Åt alla gyllene skor

Diggi-loo diggi-ley (UK)

Lightning and thunder, magical wonders One day it has suddenly happened Oh, such luck (You're a lucky figure) One day in the city (You were walking there while thinking) On the boulevard (Then you saw something shining) It felt as if I had wings Oh, what a lovely dream Diggi-loo diggi-ley, everyone is looking at me Where I walk with my golden shoes I was dancing around on the street And the whole world was smiling Diggi-loo diggi-ley, the sky opened up You can hardly believe your eyes Oh, I almost started to float In my golden shoes I got visions worth millions Golden kicks for you, that's how happiness is made (Tell us more, we believe in what you say) Imagine an obstacle (The one you fly over) Wings on your shoes (Is all you need) Oh, I can become whatever I wish In my magical world Diggi-loo diggi-ley, everyone is looking at me Where I walk with my golden shoes I was dancing around on the street And the whole world was smiling Diggi-loo diggi-ley, the sky opened up You can hardly believe your eyes Oh, I almost started to float In my golden shoes It was wishful thinking but I have to admit That when I woke up I did it with happiness Me, a song- and dance-person Oh, oh Diggi-loo diggi-ley, the sky opened up You can hardly believe your eyes Oh, I wanted to wish for Everyone to have golden shoes Oh, I wanted to wish that Everyone to have golden shoes

Reference

Lyrics translate

Læs mere:

Shoe story: De orange sko, mine KLM sneakers Shoe story: De grimme sko – mine FiveFingers Shoe story: I love sko med et glimt i øjet Shoe story: De udtjente sko – utjekkede og udtrådte Shoe story: De gode Gå dig i form sko