Jordens Dag 2021: Genopret Moder Jord sag
Af Marina Aagaard, MFT
Earth Day, eller Jordens dag, er en mærkedag-tradition, der blev indledt den 22. april 1970 i USA. Formålet er at gøre opmærksom på verdens miljøproblemer. Jordens dag er blevet fejret samme dag hvert år siden dengang.
Hvis du har glemt, så bliver du nok mindet om det, hvis du vil google noget i løbet af den 22.4. Traditionen tro har Google en lille grafik og film med Jordens Dag tema.
Earth Day
FN's generalforsamling vedtog i 2009 den Resolution A/RES/63/278, der fastsatte den 22. april som Den Internationale Moder Jord Dag. I Danmark var der forskellige initiativer i 1980'erne og en del initiativer blev genoptaget sidst i 1990'erne (Wikipedia). I kølvandet på klimadebatten har denne mærkedag fået endnu mere vind i sejlene i de senere år. Det nyeste er en god nyhed, som man kan læse på Earth Day hjemmesiden: Biden-administrationen har indkaldt til et globalt klimatopmøde på Jordens dag 2021. Earth Day siden skriver videre: Der er siden 1970 foregået mange vigtige miljøaktiviteter på Jordens Dag, herunder den nylige underskrivelse af Paris-aftalen. Jordens Dag er fortsat en vigtig og samlende dag hvert år. Organisationen ser frem til at være en del af det historiske klimatopmøde og iværksætte aktive tiltag, der kan genoprette vores Jord. Earth Day organisationen har blandt andet iværksat:- 100 Millioner træer plantet
- Uddannere i 149 lande
- 7 Mia. USD "Green School" legater
- 36 Mio. Oprydningsfrivillige
- Flere love: Clean Air Act, Clean Water Act, Endangered Species Act