København og havn: Weekend i Wonderful Copenhagen

Af Marina Aagaard, MFT Morgen, middag og aften i den danske hovedstad. En Danmarksferie værd. Der er meget at se og opleve. Selv i en weekend under corona lockdown. Alle museer og attraktioner er  beklageligvis stadigvæk lukkede. Men København selv er som et museum, en stor historie-, kunst- og arkitekturudstilling. Med mulighed for masser  af motion  i fantastiske omgivelser: Gåture i parker, pilealleer og på promenader. Sidste i februar er vi på enweekendtur i hovedstaden. For at se Copenhagen Light Festival, gå på volden, i metroen og promenere omkring havnen. Og desuden tage en smuttur til Frederiksborg Slot og Store Dyrehave i Hillerød. Hvis du leder efter en lejebolig i København, kan du med fordel tjekke Kvikbolig.dk ud.

København og havn

En favorit destination i Danmark, på min personlige Danmarksferie hitliste og for nylig en flot 1. plads i Lonely Planet guiden. Det er der ikke noget at sige til. Der er liv på kajen. Typisk dansk byliv med jogger, cyklister og fodgængere - og et par politiheste. Ingen Københavnstur er komplet uden et kig på Amalienborg Slotsplads og Amaliehaven - et par ulemper ved at rejse udenfor sæsonen er dog, at der mangler grønne blade og vand i springvand. Vi går en tur i kirke, en meget flot kirke, med udsigt til Fredensborg Plads, Amaliehaven og Operaen. Frederiks Kirke, Marmorkirken, et barok mesterværk. En smuttur ind i en baggård i Bredgade. Vinduet ud til gaden lokker med design diamantsmykker med rådiamanter. Smart ide. But some like it cut. Baggården viser sig at være eventyrlig med blomster og dekorationer. Men butikken er lukket i dag. En gåtur på voldene omkring Kastellet, et femstjernet fæstningsanlæg, der bør fotograferes med drone. Fantastisk flot og populært anlæg. Med St. Alban's Church og Gefionspringvandet nær indgangen. Den lille havfrue ved Langelinie. Den er godt nok ikke ret stor. Faktisk så uanseelig, at man ville gå forbi den oppe på promenaden, hvis ikke det var fordi, at der altid er et hold turister i gang med at fotografere den diminutive statue. Normalt  ser man på turistbilleder kun vand eller himmel som baggrund, men det er værd at se, at dette nationalmonument ligger med udsigt til en industrihavn - i mine øjne et dynamisk og spændende område - med det tidligere travle, nu lukkede B&W skibsværft. Dagene starter med gåture på promenaden. Med udsigt til Skuespilhuset og Operaen. Dagene slutter med gåture i Nyhavn. Et idyllisk område morgen og aften. Normalt tæt pakket med mennesker. Men ikke i øjeblikket. Jeg glæder mig til at komme tilbage igen.