Vaneændring der holder: Cheat day og Mulligan Day

Af Marina Aagaard, MFT Vejen til nye vaner og varig vaneændring? Her er en metode: Cheat day (snydedag).  

Cheat day

I bodybuilding og fitness bruger man udtrykket cheat meal om et måltid, hvor man skejer ud og spiser mere eller usundere end ellers. Princippet bliver også brugt på bootcamps, hvor det handler om at tabe sig; en strategi som sandsynligvis fastholder deltageren i et unaturligt forhold til mad ... men det virker for mange. Tankegangen er skæv, fordi man bør ikke opleve, at dagligdagens måltider (kost) er så træls, at det er nødvendigt med snydemåltider, men det er en anden historie. Princippet kan imidlertid bruges i tilpasset form, når det gælder vaneændring. Internationalt kaldes det Cheat Day eller snydedag: Inden for vaneændring ved man, at frafald sker. Så tag højde for det. I stedet for at forsøge at dyrke mindfulness hver dag, kan målet være at være mindful, eller 100 % nærværende (mobilen væk), fem ud af syv dage om ugen. Det er en måde til at undgå, hvad adfærdsændringsforskere kalder Abstinence Violation Effect, hvor man siger "så kan det også være lige meget" [også kaldet WTH, What The Hell, effekten] efter at man har misset en dag med den nye vane og derefter lader man det hele skride endnu mere. Brug i stedet den dag, disse frafald eller fejl, som en aktiv mulighed for at lære (referat fra CNN).
"Don't let a slip become a fall" (lad ikke en snublen blive til et fald) Prof. John Norcross, formand for psykologi ved University of Scranton, PA. Forfatter til Changeology: 5 trin til at realisere dine mål og beslutninger.
Det er helt naturligt og menneskeligt at fejle og hvis det sker, at du falder fra vanen, så sig blot: Det er o.k., det var min snydedag, jeg lærer af det og fortsætter som planlagt i morgen.

En Mulligan og Mulligan Day

Mulligan (spil) (Wikipedia) En mulligan er en ny chance for at udføre en handling, normalt efter at den første chance gik galt på grund af uheld eller en bommert. Dens mest kendte betydning er i golf, hvor en spiller uformelt får lov til at spille et slag igen, selvom dette er i modstrid med de formelle golfregler. Udtrykket er også blevet anvendt på andre sportsgrene og spil og på andre områder generelt. Oprindelsen af ​​udtrykket er uklar. Mulligan Day (National Today) Alle fortjener en ny chance. På den nationale dag 17. oktober kan man i USA fejre National Mulligan Day og trøste sig med, at hvis man ikke lykkes første gang, får man endnu en chance. Selvom fænomenet ofte er forbundet med at få en "freebie" efter et mindre heldigt golfslag, gælder National Mulligan Day for enhver aktivitet, hvor man vil gavn af en "ommer". Mulligans er for dem, der er fast besluttede på at komme igennem livets udfordringer (uheld). Lad os være ærlige - vi har alle brug for en mulligan fra tid til anden.

Læs mere:

Ny viden om vaneændring. Det er lettere end du tror.