Året der gik 2020: Tab, tour og coronakrise
Af Marina Aagaard
Årets sidste dag. Det begynder at sne. For første gang i år på Djursland. Fedt. Men. Det stopper hurtigt og så er det igen vådt og gråt. Jeg tænker på 2020. Et mærkeligt år med godt og skidt, glæde og sorg. Og mange gåture i dansk natur.
En foredragskalender med mange spændende foredrag i vente.
Allerede 4. januar foredrag Motion med mening for DGI Sydvest.
Midt i januar Fitness Tryday foredrag i Præstø. Fedt arrangement.
Sidst på måneden et highlight: Besøgte Dessau og boede i Bauhaus kollegiet. Spartansk, men super cool. Kørte videre til Italien. Skiferie med: Skønne bjerge, smuk sne og smagfulde snacks og middage.
Og så kørte året af sporet:
Den 28.1. "slap vi af med" Henriks mærkelige søster, som i fuldt alvor kaldte mig 'mærkelig'. Læs: Alt, alt for tidligt. Et større tab end ventet. Hun var der altid. Vi savner hende meget.
Foredrag for en markedsleder, den fedeste location ever og privatfly kig.
Ferie for alle 2020. Skøn feriemesse, der fik det til at krible i maven.
Glæder mig til marts og april, hvor jeg skal holde mange slags oplæg i interessante sammenhænge.
I løbet af måneden er der begyndende snak om 2019 virussen fra Wuhan i Kina. Den er vist også kommet til Italien og Østrig? En dansk skiturist kommer hjem sidst på måneden og er smittet; patient 0.
Verden udenom Europa farves orange, alle rejser frarådes, og de fleste lande i Europa farves gule, alle unødvendige rejser frarådes. Det er rigtig træls for en rejseentusiast.
Corona smitten bobler nu i Danmark.
Vantro oplever jeg onsdag d. 11.3. at:
Statsministeren varsler nedlukning af landet den følgende mandag 16.3.
Alle de offentlige kommunale og regionale institutioner, hvor jeg skulle holde foredrag resten af året aflyser eller flytter arrangementerne denne og de efterfølgende dage.
I ugerne efter aflyser eller flytter de fleste af de private virksomheder deres foredrag.
Firmaet, hvor jeg er træner, aflyser eftermiddagens træning og træning på ubestemt tid. Det viser sig, at jeg ikke kommer til at undervise mere der resten af året.
Fitnesscenteret fortæller, at de lukker næste dag. En to måneders fitness- og holdtræningspause begynder. Det rammer mine forældre hårdt, de svækkes, og jeg begynder selv at mærke ryggen knurre på trods af hjemmetræning.
Nordic Race aflyser deres Trails løb, som jeg havde glædet mig til.
Øv, øv og atter øv - og ja, det er i småtingsafdelingen, når man i medierne ser, hvad de bakser med rundt om i verden. Forfærdende scener.
For en sikkerheds skyld ser vi ikke mine forældre eller søster i de næste måneder. Det er hårdt.
På plus-siden: Jeg får endelig taget mig sammen til at investere i squat stativ, bænk, OL vægtstang og vægtskiver. Og en længe ønsket trio af plyo-bokse (som desværre ikke er helt billig).
På minus-siden: Jeg er begyndt at lide af åndenød. Ikke til daglig, men under hård anstrengelse som trappeløb. Resten af året går jeg til alle mulige undersøgelser, så jeg når at opleve seks corona tests før året er omme. Ubehagelige, men hurtigt overstået. Alle er negative.
Jeg er reelt arbejdsløs. Mit firma er næsten lukket ned på grund af corona. Ingen foredrag. Ingen træning. Ingen personlig træner undervisning. Ingen indtægter. Bortset fra lidt træning og bogsalg.
Ligesom rigtig mange andre i øjeblikket får jeg gået mange ture og går endelig i gang med at skrive min gå-bog, Gå dig i form, færdig. Den har været undervejs længe, men nu er tiden der, så jeg skriver løs det næste halve år.
Henrik og jeg deltager i en stor fødselsdagsfest. Den overholder forsamlingsforbudet, men alligevel er der nogen udefra, der ringer til politiet, som tropper op midt i det hele, men de går hurtigt igen. Utroligt. Så har man også oplevet det.
Dagen er vi igen sammen med fødselaren og padler i kano på Gudenåen. Tilsyneladende som de eneste i denne tid. Jeg har sejlet i kano før, men aldrig på Gudenåen. Det er nyt.
Senere på måneden prøver jeg en anden ting for første gang. Vennen inviterer os til Grenå Havn, hvorfra vi sejler et par timer ud i Kattegat på dybhavsfiskeri. Sjovt at prøve. Jeg fanger til min overraskelse over 20 små fisk, der naturligvis ryger ud igen.
Vejret er heldigvis fantastisk godt i denne tid, så det tager for mange toppen af coronatrælsheden, men kulturelt sker der ikke det store. Heller ingen kurser, foredrag eller træning.
Jeg deltager i TRX online uddannelse og eksamen. Jeg har for mange år siden været på kursus i slyngetræning, men nu endelig et TRX kursus, så jeg lærer de udtryk og specialøvelser.
Minitur til København. Jeg skal fotograferes til en artikel i Søndag. Om tre kvinder med ikke-danske aner og deres særlige skikke. Jeg har ingen særlige fra min finske mor, bortset fra madvaner. Det med sauna er jeg til gengæld helt vild med, men min mor er ikke, så det er ikke derfra det kommer.
Heldigvis er coronaen på retur i Danmark, så der er lempelser. Så sker der lidt igen.
Til Aalborg Sportshøjskole som censor ved træner eksamen tre dage i træk. Inspirerende.
Fitnesscentre åbner og jeg underviser igen i holdtræning; dance, core og mobility.
Smittetallet i Danmark (og Tyskland) er lavt, så Henrik og jeg tager en smuttur til Hamburg for at handle (og jeg for at trappetræne). Men her bærer man mundbind på gader og i butikker længe inden den praksis kommer til Danmark. Og der er ikke ret mange mennesker på gaderne eller på hotellet. Det er nærmest uhyggeligt og gør indtryk.
Hjemme igen er vi med til et studentergilde. Dejligt med en fest, mens det endnu er muligt.
Vi besøger Ringkøbing og Danmarks nye klimattraktion Naturkraft. Et spændende sted.
Der sker ikke det store her, men smitteniveauet i Danmark er lavt, vejret er ret godt og vi klarer os.
Jeg underviser stadig i holdtræning (og er yoga vikar) og personlig træning og skriver desuden på livet løs.
Årets familieferie til Mallorca er aflyst på grund af corona. Mine forældres frygt for smitte er forståelig, men det er en kæmpe skuffelse. Til dels på grund af manglen på ophold i varme og bjerge, men især på grund af savnet af tæt samvær med den nærmeste familie.
Henrik og jeg kører i stedet på tour; biltur i Tyskland, Berlin, Thurnau, München, Rothenburg an der Tauber, Quedlingburg og Hamburg. En suveræn tur i suverænt solskinsvejr, men med mundbind på alle steder. Der er meget få turister, selv i Berlin, hvor vi besøger en ven og besøger Rigsdagskuplen, hvor der næsten ikke er et øje. Der er ellers normalt flere dages ventetid og man skal tilmelde sig skriftligt på forhånd.
På hele turen føles det underligt med så få mennesker og alle med mundbind på. Vi følger trop, holder god afstand og kører ikke i offentlige transportmidler.
Mange europa- og verdensmesterskaber aflyses i år og mest ærgerligt: Ingen Olympiske Lege 2020. Vi er ikke kæmpestore sportsfreaks hvad angår se-sport-på-tv, men de store begivenheder er spændende at se, især OL. Men det må vente. Øv (den olympiske fireårs cyklus er brudt).
Der sker stadig ikke det store her, men smitteniveauet i Danmark er relativt lavt, vejret er ret godt og vi klarer os. Dog bliver mundbind dog for alvor introduceret i Danmark og man har dem på i butikker, restauranter og cafeer. Det reducerer smitterisikoen en smule, men huden lider inde under mundbindet.
Fra denne måned afveksling til instruktion og skrivning: Et vikarjob.
Jeg tager til Aalborg Sportshøjskole og introducerer sidefaget Fitness Holdtræner. I de næste tre måneder er jeg vikar og underviser i Holdtræning 1-2 dage om ugen. I love it. Det er et lille hold og elever er ret stille. Det er nu heller ingen ideel situation, fordi højskolen kører på meget lavt blus p.g.a. corona bl.a. er der ingen på kontoret, der er ingen store buffeter eller fester og alle bærer mundbind.
En ven holder en stor fødselsdagsfest for sin far på en af Hjejle-bådene. Vi er heldigvis inviteret med på den vidunderlige sejltur på Silkeborg-søerne med ekstremt lækker forplejning. Naturligvis med god afstand og mundbind-klædt personale ...
En anden 'fest' bliver til gengæld desværre ikke til noget: Siden 2019 har jeg glædet mig til at skulle til Rammstein koncert. Den bliver ligesom alle andre store koncerter og festivaler som SmukFest og Roskilde Festival aflyst. Festival fans har et virkelig hårdt år.
I slutningen af måneden. En tiltrængt forlænget weekend i Rom. Vi flyver med KLM iført mundbind hele vejen i lufthavn og fly - og med masser af papirudfyldning og febertest i lufthavn. Meget specielt. Det skulle prøves, mens det var muligt, men det var absolut ikke en helt vanlig afslappende feriefornøjelse. Men vi får dog fire dage med sol og sightseeing.
Det er første gang, jeg ser Fontana Trevi og Den Spanske Trappe uden turister. Flot, men nærmest spøgelsesagtigt. Næsten ingen mennesker, mundbind påbud alle steder og ved alle attraktioner bliver vi 'skudt i panden' med en feberdetektor. Heldigvis klarer vi frisag.
Endnu en halv-stille måned. Holdtræning og personlig træning samt holdtræner uddannelse, men ingen foredrag. Hvad kan man så? Forberede sig til de få kommende aktiviteter. Jeg læser og skriver.
Måneden byder på flere besøg på hjerte-lunge afdelingen i Randers. Scanning af det hele. Det ser ret godt ud. Bortset fra at jeg måske har svært ved at trække vejret (stress? jeg håndterer sorg dårligt). Overlægen vil give det lidt tid før ny undersøgelse.
Gå dig i form bogen er færdig og bliver udgivet. Endelig! Efter års on-off skriveri.
Endelig. For første gang siden februar. Live foredragsaktivitet:
Foredrag i København på Danmarks Mentale Sundhedsdag, offline og online. Desuden to kurser for DGI, Opvarmning og 100 øvelser, naturligvis med masser af sprit og afstand. Et inspirationsoplæg for FOF samt et foredrag for en forening i Bjert - i en stor hal med masser af afstand mellem tilhørere. Specielt.
Henrik og jeg kører en tur til Harzen for at fotografere "Treetop"-stierne. Retur forbi Hamburg med en tur i operaen, også for at se det nye koncerthus indvendig; det har ikke været muligt før nu. Det lykkes kun på grund af coronakrisen, hvor udenlandske turister fra hele verden er blevet hjemme. En fantastisk bygning og koncertoplevelse, selvom det foregår med tilhørere i meget stor afstand og med mundbind på.
Eller rettere: En helt god oplevelse er det ikke. Min mor bliver indlagt, mens vi er af sted, og jeg tænker næsten kun på at komme hjem. Øv. Efter fem dage bliver hun udskrevet. Efterfølgende er jeg resten af året hjemme to gange om ugen for at lave 'genoptræning' efter svækkelsen.
Smittetallet er desværre begyndt at stige, så et par foredrag mere bliver aflyst og ét for en medicinalgigant bliver udskudt til næste år. Sådan er det.
Midt i november bliver jeg kontaktet torsdag om jeg kan lave fire tv-træninger til lørdag. Lidt presset, men der er ikke andet på programmet og så sker der da noget. En sjov opgave, dejligt at koreografere igen.
Desuden personlig træning, holdtræning og holdtræner uddannelse. Men det er specielt. Det meste foregår med meget stor afstand og/eller mundbind.
Smittetallet stiger mere og mere. Der er konstante corona-nyheder i medierne. Ikke mindst på grund af mink-sagen:
Mink kan sprede virussen, så regeringen beordrer alle mink i hele Danmark aflivet. Hele branchen (en af Danmarks største) lægges ned. Måske nødvendigt, men det vides ikke med sikkerhed, for eksperter er ikke blevet inddraget, så sagen kører resten af året.
Smitten eksploderer: Nu lukker grænserne, andre lande ønsker ingen danskere på besøg, og al unødig rejseaktivitet frarådes: Hele verden er orange ... allermindst.
Smittetallet går nærmest amok, over 5000 smittede. Det er alvorligt. Alle idræts- og fitnesscentre lukker igen. Ærgerligt, fordi en stor undersøgelse dokumenterede meget lavt smitteniveau i fitnesscentre i Danmark og resten af Europa - og der er stort behov for fysisk og mental sundhed, særligt nu. Men december er uden fitness- og holdtræning. Nu står den igen/stadig på udendørs og hjemmetræning.
Jeg afholder for allerførste gang på egen hånd (med teknik hjælp) foredrag online, zoom, i stedet for det bookede live-foredrag. Teknisk går det super, men jeg skal vænne mig til det; det er langt fra det samme, når man ikke ser tilhørere i øjnene.
Kultur? Ikke ret meget, men sidste år til jul fik vi biografbilletter i julegave. De skal bruges nu, før det er for sent. Vi ser den danske film "Retfærdighedens Ryttere". Den er fantastisk god og fedt at være i biografen ... hvor der er meget stor afstand mellem gæsterne, der også bærer mundbind på vejen ind og ud.
Det var i sidste sekund. Dagen efter vi har været i biografen, lukker alle kulturaktiviteter i Danmark.
Kort tid efter lukker alle storcentre og stormagasiner med dags varsel (det er ikke smart) - flot julepyntede bygninger og gade, men ingen juleshopping - og dernæst alle specialbutikker. Og skoleelever sendes hjem igen.
Juleaften bliver en stækket affære landet over. Særligt hos os. Vi skulle have været ni, men mine forældre bliver nervøse og så er planen at vi er fire til frokost. Så får min søster corona og så er vi bare hver for sig alle sammen. Så Henrik og jeg fejrer jul alene. Maden er god, men det er en trist jul.
Til min store forbløffelse har det været muligt at afvikle personlig træning hele året udendørs. Kun tre gange har det regnet så meget, at det har været nødvendigt at søge ly inde. Meget overraskende og en førstegangsoplevelse. Ret køligt, men friskt, i årets sidste måneder. Og solopgangen er altid skøn.
Det bliver starten på mere outdoor personlig træning. Det er sikkert.
Nytårsaften foregår med et lille hold venner som vi har set nogle gange i år: Syv bliver vi til spisning, fiskeforret (der viser sig at blive et formidabelt fiskeorgie), oksesteg og isdessert. Helt low key. Ingen "fest og farver" (troede jeg, men gæsterne har bordbomber og masser af fyrværkeri med, surprise). Som forventet virkelig god mad, det stod gæst og Henrik for. Dertil Bollinger champagne (og et par andre champagner), topklasse rødvin og verdensklasse portvin, Burmeister Colheita 1955 Porto og Kopke Colheita 1966 Porto.
♥
Alt i alt et virkeligt annus horribilis. Forfærdeligt med så megen sygdom og død globalt og lokalt. Jeg føler også med alle de ekstremt og urimeligt hårdt ramte brancher, selvstændige og arbejdsløse.
Alligevel er jeg også taknemmelig på årets sidste dag. Der har også været mange gode stunder, jeg prøvet noget nyt, set noget nyt, lært noget nyt og lever endnu.
Året der gik 2020
Endnu et år, der startede ret godt. En dejlig omend stille nytårsaften 2019, nytårsnat og nytårsdag, som også er bryllupsdag.Januar
En foredragskalender med mange spændende foredrag i vente.
Allerede 4. januar foredrag Motion med mening for DGI Sydvest.
Midt i januar Fitness Tryday foredrag i Præstø. Fedt arrangement.
Sidst på måneden et highlight: Besøgte Dessau og boede i Bauhaus kollegiet. Spartansk, men super cool. Kørte videre til Italien. Skiferie med: Skønne bjerge, smuk sne og smagfulde snacks og middage.
Og så kørte året af sporet:
Den 28.1. "slap vi af med" Henriks mærkelige søster, som i fuldt alvor kaldte mig 'mærkelig'. Læs: Alt, alt for tidligt. Et større tab end ventet. Hun var der altid. Vi savner hende meget.
Februar
Foredrag for en markedsleder, den fedeste location ever og privatfly kig.
Ferie for alle 2020. Skøn feriemesse, der fik det til at krible i maven.
Glæder mig til marts og april, hvor jeg skal holde mange slags oplæg i interessante sammenhænge.
I løbet af måneden er der begyndende snak om 2019 virussen fra Wuhan i Kina. Den er vist også kommet til Italien og Østrig? En dansk skiturist kommer hjem sidst på måneden og er smittet; patient 0.
Verden udenom Europa farves orange, alle rejser frarådes, og de fleste lande i Europa farves gule, alle unødvendige rejser frarådes. Det er rigtig træls for en rejseentusiast.
Marts
Corona smitten bobler nu i Danmark.
Vantro oplever jeg onsdag d. 11.3. at:
Statsministeren varsler nedlukning af landet den følgende mandag 16.3.
Alle de offentlige kommunale og regionale institutioner, hvor jeg skulle holde foredrag resten af året aflyser eller flytter arrangementerne denne og de efterfølgende dage.
I ugerne efter aflyser eller flytter de fleste af de private virksomheder deres foredrag.
Firmaet, hvor jeg er træner, aflyser eftermiddagens træning og træning på ubestemt tid. Det viser sig, at jeg ikke kommer til at undervise mere der resten af året.
Fitnesscenteret fortæller, at de lukker næste dag. En to måneders fitness- og holdtræningspause begynder. Det rammer mine forældre hårdt, de svækkes, og jeg begynder selv at mærke ryggen knurre på trods af hjemmetræning.
Nordic Race aflyser deres Trails løb, som jeg havde glædet mig til.
Øv, øv og atter øv - og ja, det er i småtingsafdelingen, når man i medierne ser, hvad de bakser med rundt om i verden. Forfærdende scener.
For en sikkerheds skyld ser vi ikke mine forældre eller søster i de næste måneder. Det er hårdt.
På plus-siden: Jeg får endelig taget mig sammen til at investere i squat stativ, bænk, OL vægtstang og vægtskiver. Og en længe ønsket trio af plyo-bokse (som desværre ikke er helt billig).
På minus-siden: Jeg er begyndt at lide af åndenød. Ikke til daglig, men under hård anstrengelse som trappeløb. Resten af året går jeg til alle mulige undersøgelser, så jeg når at opleve seks corona tests før året er omme. Ubehagelige, men hurtigt overstået. Alle er negative.
April
Jeg er reelt arbejdsløs. Mit firma er næsten lukket ned på grund af corona. Ingen foredrag. Ingen træning. Ingen personlig træner undervisning. Ingen indtægter. Bortset fra lidt træning og bogsalg.
Ligesom rigtig mange andre i øjeblikket får jeg gået mange ture og går endelig i gang med at skrive min gå-bog, Gå dig i form, færdig. Den har været undervejs længe, men nu er tiden der, så jeg skriver løs det næste halve år.
Henrik og jeg deltager i en stor fødselsdagsfest. Den overholder forsamlingsforbudet, men alligevel er der nogen udefra, der ringer til politiet, som tropper op midt i det hele, men de går hurtigt igen. Utroligt. Så har man også oplevet det.
Dagen er vi igen sammen med fødselaren og padler i kano på Gudenåen. Tilsyneladende som de eneste i denne tid. Jeg har sejlet i kano før, men aldrig på Gudenåen. Det er nyt.
Senere på måneden prøver jeg en anden ting for første gang. Vennen inviterer os til Grenå Havn, hvorfra vi sejler et par timer ud i Kattegat på dybhavsfiskeri. Sjovt at prøve. Jeg fanger til min overraskelse over 20 små fisk, der naturligvis ryger ud igen.
Maj
Vejret er heldigvis fantastisk godt i denne tid, så det tager for mange toppen af coronatrælsheden, men kulturelt sker der ikke det store. Heller ingen kurser, foredrag eller træning.
Jeg deltager i TRX online uddannelse og eksamen. Jeg har for mange år siden været på kursus i slyngetræning, men nu endelig et TRX kursus, så jeg lærer de udtryk og specialøvelser.
Minitur til København. Jeg skal fotograferes til en artikel i Søndag. Om tre kvinder med ikke-danske aner og deres særlige skikke. Jeg har ingen særlige fra min finske mor, bortset fra madvaner. Det med sauna er jeg til gengæld helt vild med, men min mor er ikke, så det er ikke derfra det kommer.
Juni
Heldigvis er coronaen på retur i Danmark, så der er lempelser. Så sker der lidt igen.
Til Aalborg Sportshøjskole som censor ved træner eksamen tre dage i træk. Inspirerende.
Fitnesscentre åbner og jeg underviser igen i holdtræning; dance, core og mobility.
Smittetallet i Danmark (og Tyskland) er lavt, så Henrik og jeg tager en smuttur til Hamburg for at handle (og jeg for at trappetræne). Men her bærer man mundbind på gader og i butikker længe inden den praksis kommer til Danmark. Og der er ikke ret mange mennesker på gaderne eller på hotellet. Det er nærmest uhyggeligt og gør indtryk.
Hjemme igen er vi med til et studentergilde. Dejligt med en fest, mens det endnu er muligt.
Vi besøger Ringkøbing og Danmarks nye klimattraktion Naturkraft. Et spændende sted.
Juli
Der sker ikke det store her, men smitteniveauet i Danmark er lavt, vejret er ret godt og vi klarer os.
Jeg underviser stadig i holdtræning (og er yoga vikar) og personlig træning og skriver desuden på livet løs.
Årets familieferie til Mallorca er aflyst på grund af corona. Mine forældres frygt for smitte er forståelig, men det er en kæmpe skuffelse. Til dels på grund af manglen på ophold i varme og bjerge, men især på grund af savnet af tæt samvær med den nærmeste familie.
Henrik og jeg kører i stedet på tour; biltur i Tyskland, Berlin, Thurnau, München, Rothenburg an der Tauber, Quedlingburg og Hamburg. En suveræn tur i suverænt solskinsvejr, men med mundbind på alle steder. Der er meget få turister, selv i Berlin, hvor vi besøger en ven og besøger Rigsdagskuplen, hvor der næsten ikke er et øje. Der er ellers normalt flere dages ventetid og man skal tilmelde sig skriftligt på forhånd.
På hele turen føles det underligt med så få mennesker og alle med mundbind på. Vi følger trop, holder god afstand og kører ikke i offentlige transportmidler.
Mange europa- og verdensmesterskaber aflyses i år og mest ærgerligt: Ingen Olympiske Lege 2020. Vi er ikke kæmpestore sportsfreaks hvad angår se-sport-på-tv, men de store begivenheder er spændende at se, især OL. Men det må vente. Øv (den olympiske fireårs cyklus er brudt).
August
Der sker stadig ikke det store her, men smitteniveauet i Danmark er relativt lavt, vejret er ret godt og vi klarer os. Dog bliver mundbind dog for alvor introduceret i Danmark og man har dem på i butikker, restauranter og cafeer. Det reducerer smitterisikoen en smule, men huden lider inde under mundbindet.
Fra denne måned afveksling til instruktion og skrivning: Et vikarjob.
Jeg tager til Aalborg Sportshøjskole og introducerer sidefaget Fitness Holdtræner. I de næste tre måneder er jeg vikar og underviser i Holdtræning 1-2 dage om ugen. I love it. Det er et lille hold og elever er ret stille. Det er nu heller ingen ideel situation, fordi højskolen kører på meget lavt blus p.g.a. corona bl.a. er der ingen på kontoret, der er ingen store buffeter eller fester og alle bærer mundbind.
En ven holder en stor fødselsdagsfest for sin far på en af Hjejle-bådene. Vi er heldigvis inviteret med på den vidunderlige sejltur på Silkeborg-søerne med ekstremt lækker forplejning. Naturligvis med god afstand og mundbind-klædt personale ...
En anden 'fest' bliver til gengæld desværre ikke til noget: Siden 2019 har jeg glædet mig til at skulle til Rammstein koncert. Den bliver ligesom alle andre store koncerter og festivaler som SmukFest og Roskilde Festival aflyst. Festival fans har et virkelig hårdt år.
I slutningen af måneden. En tiltrængt forlænget weekend i Rom. Vi flyver med KLM iført mundbind hele vejen i lufthavn og fly - og med masser af papirudfyldning og febertest i lufthavn. Meget specielt. Det skulle prøves, mens det var muligt, men det var absolut ikke en helt vanlig afslappende feriefornøjelse. Men vi får dog fire dage med sol og sightseeing.
Det er første gang, jeg ser Fontana Trevi og Den Spanske Trappe uden turister. Flot, men nærmest spøgelsesagtigt. Næsten ingen mennesker, mundbind påbud alle steder og ved alle attraktioner bliver vi 'skudt i panden' med en feberdetektor. Heldigvis klarer vi frisag.
September
Endnu en halv-stille måned. Holdtræning og personlig træning samt holdtræner uddannelse, men ingen foredrag. Hvad kan man så? Forberede sig til de få kommende aktiviteter. Jeg læser og skriver.
Måneden byder på flere besøg på hjerte-lunge afdelingen i Randers. Scanning af det hele. Det ser ret godt ud. Bortset fra at jeg måske har svært ved at trække vejret (stress? jeg håndterer sorg dårligt). Overlægen vil give det lidt tid før ny undersøgelse.
Gå dig i form bogen er færdig og bliver udgivet. Endelig! Efter års on-off skriveri.
Oktober
Endelig. For første gang siden februar. Live foredragsaktivitet:
Foredrag i København på Danmarks Mentale Sundhedsdag, offline og online. Desuden to kurser for DGI, Opvarmning og 100 øvelser, naturligvis med masser af sprit og afstand. Et inspirationsoplæg for FOF samt et foredrag for en forening i Bjert - i en stor hal med masser af afstand mellem tilhørere. Specielt.
Henrik og jeg kører en tur til Harzen for at fotografere "Treetop"-stierne. Retur forbi Hamburg med en tur i operaen, også for at se det nye koncerthus indvendig; det har ikke været muligt før nu. Det lykkes kun på grund af coronakrisen, hvor udenlandske turister fra hele verden er blevet hjemme. En fantastisk bygning og koncertoplevelse, selvom det foregår med tilhørere i meget stor afstand og med mundbind på.
Eller rettere: En helt god oplevelse er det ikke. Min mor bliver indlagt, mens vi er af sted, og jeg tænker næsten kun på at komme hjem. Øv. Efter fem dage bliver hun udskrevet. Efterfølgende er jeg resten af året hjemme to gange om ugen for at lave 'genoptræning' efter svækkelsen.
Smittetallet er desværre begyndt at stige, så et par foredrag mere bliver aflyst og ét for en medicinalgigant bliver udskudt til næste år. Sådan er det.
November
Midt i november bliver jeg kontaktet torsdag om jeg kan lave fire tv-træninger til lørdag. Lidt presset, men der er ikke andet på programmet og så sker der da noget. En sjov opgave, dejligt at koreografere igen.
Desuden personlig træning, holdtræning og holdtræner uddannelse. Men det er specielt. Det meste foregår med meget stor afstand og/eller mundbind.
Smittetallet stiger mere og mere. Der er konstante corona-nyheder i medierne. Ikke mindst på grund af mink-sagen:
Mink kan sprede virussen, så regeringen beordrer alle mink i hele Danmark aflivet. Hele branchen (en af Danmarks største) lægges ned. Måske nødvendigt, men det vides ikke med sikkerhed, for eksperter er ikke blevet inddraget, så sagen kører resten af året.
Smitten eksploderer: Nu lukker grænserne, andre lande ønsker ingen danskere på besøg, og al unødig rejseaktivitet frarådes: Hele verden er orange ... allermindst.
December
Smittetallet går nærmest amok, over 5000 smittede. Det er alvorligt. Alle idræts- og fitnesscentre lukker igen. Ærgerligt, fordi en stor undersøgelse dokumenterede meget lavt smitteniveau i fitnesscentre i Danmark og resten af Europa - og der er stort behov for fysisk og mental sundhed, særligt nu. Men december er uden fitness- og holdtræning. Nu står den igen/stadig på udendørs og hjemmetræning.
Jeg afholder for allerførste gang på egen hånd (med teknik hjælp) foredrag online, zoom, i stedet for det bookede live-foredrag. Teknisk går det super, men jeg skal vænne mig til det; det er langt fra det samme, når man ikke ser tilhørere i øjnene.
Kultur? Ikke ret meget, men sidste år til jul fik vi biografbilletter i julegave. De skal bruges nu, før det er for sent. Vi ser den danske film "Retfærdighedens Ryttere". Den er fantastisk god og fedt at være i biografen ... hvor der er meget stor afstand mellem gæsterne, der også bærer mundbind på vejen ind og ud.
Det var i sidste sekund. Dagen efter vi har været i biografen, lukker alle kulturaktiviteter i Danmark.
Kort tid efter lukker alle storcentre og stormagasiner med dags varsel (det er ikke smart) - flot julepyntede bygninger og gade, men ingen juleshopping - og dernæst alle specialbutikker. Og skoleelever sendes hjem igen.
Juleaften bliver en stækket affære landet over. Særligt hos os. Vi skulle have været ni, men mine forældre bliver nervøse og så er planen at vi er fire til frokost. Så får min søster corona og så er vi bare hver for sig alle sammen. Så Henrik og jeg fejrer jul alene. Maden er god, men det er en trist jul.
Til min store forbløffelse har det været muligt at afvikle personlig træning hele året udendørs. Kun tre gange har det regnet så meget, at det har været nødvendigt at søge ly inde. Meget overraskende og en førstegangsoplevelse. Ret køligt, men friskt, i årets sidste måneder. Og solopgangen er altid skøn.
Det bliver starten på mere outdoor personlig træning. Det er sikkert.
Nytårsaften foregår med et lille hold venner som vi har set nogle gange i år: Syv bliver vi til spisning, fiskeforret (der viser sig at blive et formidabelt fiskeorgie), oksesteg og isdessert. Helt low key. Ingen "fest og farver" (troede jeg, men gæsterne har bordbomber og masser af fyrværkeri med, surprise). Som forventet virkelig god mad, det stod gæst og Henrik for. Dertil Bollinger champagne (og et par andre champagner), topklasse rødvin og verdensklasse portvin, Burmeister Colheita 1955 Porto og Kopke Colheita 1966 Porto.
♥
Alt i alt et virkeligt annus horribilis. Forfærdeligt med så megen sygdom og død globalt og lokalt. Jeg føler også med alle de ekstremt og urimeligt hårdt ramte brancher, selvstændige og arbejdsløse.
Alligevel er jeg også taknemmelig på årets sidste dag. Der har også været mange gode stunder, jeg prøvet noget nyt, set noget nyt, lært noget nyt og lever endnu.