Ugen der gik 49 2020: Zoom og spa

Af Marina Aagaard, MFT Efter mandag kom tirsdag. Den første decemberdag. Utroligt at det næsten er jul. Jeg tænder lys.  Ugen der gik 49 2020 Marina Aagaard blogIngen sne. Kun brune efterårsblade og vandpytter.

Ugen der gik 49 2020

En uge med stadigt flere coronasmittede i Danmark. I Hovedstadsområdet er det særligt kritisk. Niveau 4.

Mandag

Op ved 6-tiden. På online kursus. Forbereder Zoom foredrag. Træner i fitnesscenteret. Tabata løb og bentræning. Aften gåtur med Rex. Det er helkoldt og halvmørkt. Åndedrætstræning 5 minutter.

Tirsdag 1. december

Op ved 6-tiden. Kalenderlyset bliver tændt. Jeg er virkelig meget glad for levende lys, men det er jo ikke sundt, p.g.a. bl.a. sodpartikler, så jeg prøver at begrænse mig. Men i december er der adventslys og kalenderlys. Punktum. Forbereder foredrag, læser og skriver. På online kursus. Forbereder fortsat Zoom foredrag. Henrik og jeg træner i kælderen, spinner ½ time, 4 x 11 push-up, 4 x 8 pull-up/chin-up. Vi spiser rester. Åndedrætstræning 5 minutter. Halvsent i seng.

Onsdag

Op ved 5-tiden. Til Aarhus. Personlig træning. Koldt. Men god udsigt til et Mærsk containerskib. Til Fitness X. 8:45-11:00 Dance, core og mobility. Små hold p.g.a. corona. På online kursus for tredje dag i træk. Forbereder fortsat Zoom foredrag. Vi spiser kylling med ris i en ny komposition med rød peber og løg. Vi går aftentur med Rex. Åndedrætstræning 5 minutter. Halvsent i seng.

Torsdag

Op ved 6-tiden. Af sted i mørket til Aalborg Sportshøjskole. Hektik. Møg-trafik. Nær panik. Eksamen, men jeg er denne gang ikke censor, men lærer (rollerne er byttet om, fordi jeg har været lærervikar de sidste tre måneder) fra 8.15-11.00. Virkelig gode programmer, godt planlagt og godt afviklet. En fornøjelse at se. Bestået! Hjem igen. En speciel, 'sjov' køretur. Der er næsten ingen diesel på bilen, så som en øvelse - inspireret af TopGear - prøver jeg at strække de få liter der er (til 60 km), indtil jeg når en Shell tank (90 km). Jeg ligger i ly af lastbiler og triller ned ad bakker. Det går lige endda med lidt overskud, men jeg er glad, da jeg får tanket. Så forbereder jeg foredrag indtil sen eftermiddag. Henrik og jeg kører til Jysk, henter klæde og snor (til evt. bagtæppe til video-foredrag). Det bliver nu ikke brugt denne gang, men er godt at have ... måske. Vi spiser carpaccio med grøn salat, med agurk, avocado, løg og ristede mandler. Åndedrætstræning 5 minutter.

Fredag

Op ved 6-tiden. Jeg forbereder mig. Klokken 9 kommer en ven, der hjælper med at stille lys og kamera op. Der skal ikke mangle noget, så kameraet er et Sony. Super billedkvalitet, men med disse større kameraer er der åbenbart delay. Dvs. at man ser billedet og lyden kommer en lille smule forsinket, minimalt, men nok til at det se irriterende ud. Det går der nogle timer med at undersøge og udbedre, men helt optimalt bliver det ikke. Heldigvis er det ikke et stort problem, fordi det meste er slides. Klokken 13-15 holder jeg mit første Zoom foredrag fra privaten (internt for en afdeling i en kommune). Teknisk går det rigtig godt. Det er velforberedt og jeg har testet teknikken hele ugen. Det bliver godt modtaget, men jeg skal vænne mig til formen. Det er langt fra det samme som at være på live (hvilket jeg har været på de seneste online foredrag). Det er sjovere, når man tydeligt kan se deltagernes reaktioner, og der er verbal eller non-verbal kommunikation. Efter foredraget følger jeg op og svarer på de mails, der ligger fra i dag og i går. Så kører jeg vennen til Aarhus og henter Thai mad fra White Elephant. Det smager godt. Det sædvanlige. Kylling-kokos-suppe, kyllingespyd med peanutsovs og cashew kylling (ja, kylling, kylling, kylling dag). Ingen åndedrætstræning i dag. Vi ser tv og går i seng ved 22-tiden.

Lørdag

Op ved 6-tiden. Henrik går med Rex, mens jeg løber 6 km i Ringelmose skov. Det er køligt og fugtigt. Vi træner i fitnesscenteret. Jeg laver 4 x 8 modificeret frivend og 4 x 6 dødløft, som jeg er gået i gang med ... med lette vægte. Efter morgenmaden kører Henrik til sin nevø i Herning og jeg til mine forældre. Vi træner en halv times styrketræning, mens Rex slapper af haven. Retur til Djursland og Lübker Spa. For første gang siden februar. Kan man overhovedet det midt i coronakrisen? Ja, det kan man godt, når man trænger. Der er naturligvis kraftigt begrænset adgang, så man skal booke et adgangstidspunkt og der er adgangsbegrænsning i de forskellige afdelinger. For en sikkerheds skyld holder jeg mig til et hjørne af saunaen (hvor jeg for det meste er alene) og det kolde kar, som jeg har helt for mig selv! Ingen boblebad eller dampbad i denne tid, men CWT, Contrast Water Therapy. Varme-kulde bade er suveræne for restition og velvære. Selvom det er lidt hårdt i det kolde kar. Bagefter går jeg tur med Rex i mørket på golfbanen. Så spiser jeg pasta med tomatsovs og ost og det er det ... Ingen åndedrætstræning i dag.

Søndag

Op ved 6-tiden. Morgen gåtur med Rex i kvarteret og på golfbanen. Dernæst skriver jeg på et nyt materiale hele dagen, kun afbrudt af sporadisk tøjvask og oprydning. Om eftermiddagen dukker Henrik op igen og vi går tur med Rex på Mågehalvøen i halvmørke og halvtåge. Vi ville køre videre til træningscenteret, men vender hjemad i stedet. Åndedrætstræning 5 minutter. Tillykke siger AiroFit app'en: Så er programrækken gennemført. Vi spiser thai mad rester. Og drikker Cocio til dessert! Træningen gik i vasken. Sådan kan det gå.   En travl uge uden særlige aktiviteter ... bortset fra Zoom forberedelse og spa.