Mols eller Middelhavet: Lige god mad, natur, kultur?

Af Marina Aagaard, MFT Rejsefeber? Det får du ikke noget ud af lige nu! I en verden farvet orange af corona, må du se indad. I tråd med UM råd: Gå efter indenrigsrejse og -oplevelser.  Nu vil jeg først lige indrømme, at jeg i tiltagende grad er fan af områderne i og omkring Middelhavet og savner at kunne rejse dertil. Når det er sagt, er jeg ret enig med Hother Hennings - og ikke kun fordi jeg bor på Djursland lige på kanten til Nationalpark Mols Bjerge. Hother udtaler i denne uge til JP Aarhus (16.11.2020), at:

Mols er lige så interessant som Middelhavet

Hother Hennings ejer et eventbureau som i år - kraftigt accellereret af coronakrisen - har haft fem gange så travlt med Nak-og-æd arrangementer og naturture til fods og i kano. Danskerne har opdaget at dansk natur har meget at byde på og at en tur i naturen er perfekt til afstressning og genopladning. Mols Djursland Danmark Marina Aagaard blog rejse travelMen at Mols skulle være lige så spændende kulturelt som Middelhavsområdet, hmmm. Hother nævner dog tre interessante fakta:
  • Kalø Slotsruin ligger for enden af Nordeuropas længste middelaldervej, en 700 meter lang pigstensbelagt vej, der blev anlagt i 1313.
  • En gåtur i tåge og dis (dansk vejr) omkring Kalø Slotsruin er som at være i middelalderen. [enig - det er eventyrligt]
  • J.R.R. Tolkien var professor i nordisk historie og stednavne i Ringenes Herre er hentet fra Djursland: Helms Deep (Hjelms Dyb) og Isengaard (godset Isgård).

Magisk mad og motion

Ud over at man selv kan nakke og æde, kan jeg anbefale Mols-området til både motionister og mere magelige madturister. Her ligger Michelin-restauranten Moment og Chateau & Relais kro og restaurant Molskroen og mange andre gode kroer, restauranter og cafeer. Desuden kan man i de lokale butikker fx Meny Rønde købe lækre lokale produkter som ikke står tilbage for sydeuropæiske ditto: Is, chokolade, Molskvæg kød, mjød, hamp, tang og Andersen Wine 'læskedrikke' med mere. Middelhavskost er klassisk, delikat og (ret) sund velsmag, men Ny Nordisk (også på Mols) er foodiers nye darling: Sundheds-, klima- og miljøvenlig hverdags- og festmad.  For de der vil afbalancere "nyde" med "yde" er det bakkede istidslandskab alle tiders til at få pulsen op per gåben, løbeben og cykel - og vandet i vigen er perfekt til sejleds, roning, kajakroning, SUP, windsurfing og kitesurfing (på dage med god vind). Omgivelserne: Ærlig talt, så mangler Mols Bjerge rigtige bjerge - jeg beklager, Hother, men det gør de altså - til gengæld har Mols en helt unik og eventyr natur, der byder på de fleste andre landskabstyper: Stejle skrænter, store bakker, vide marker, skumle skove, flotte strande med sten eller sand, smukke skove og åer, vandløb og den fantastiske Kalø Vig. Kalø Slotsruin og Nationalpark Mols Bjerge gør sig godt hele dagen og året rundt:

Læs mere:

Ferie i Danmark: Opdag dit land igen Ferie i Danmark: Djursland og Mols har det hele Visit Denmark Visit Djursland Wikipedia: Djursland