Arbejdspladsernes Motionsdag 2020: Live og online

Af Marina Aagaard, MFT Arbejdspladsernes Motionsdag eller # AM Dag. Årets motionsdag for voksne på job. Et super initiativ iværksat af DFIF. Arbejdspladsernes Motionsdag er en gratis event, som små eller store firmaer kan tilmelde sig. Er man ikke i job eller på en arbejdsplads uden event, kan man lave sin egen event på dagen. https://youtu.be/yscQ9G2T_-Y

Arbejdspladsernes Motionsdag 2020

Årets festdag for kollegamotion og firmaidræt. I år ikke 100 % live - pga. coronavirus - men med forskellige initiativer. Dyrk sammenholdet - Deltagelse i #AMdag20 er gratis, og kollegamotion gør godt for fællesskabet. - Arbejdspladsernes Motionsdag er årets festdag for kollegamotion og den lokale firmaidræt. Ryk tættere sammen på arbejdspladsen, og styrk de indbyrdes relationer under aktivt, sjovt og meningsfuldt samvær. Erfaringer og studier viser, at man bliver en mere tilfreds medarbejdere, når man dyrker dyrker kollegamotion. Hallo chefer: Kollegamotion betaler sig på bundlinjen - sygefraværet falder, og produktiviteten stiger. Når børnene er aktive til Skolernes Motionsdag, så skal de voksne også være det på Arbejdspladsernes Motionsdag. Vær med fordi: Der er (endnu) en god grund til, at du giver chefen og dine kolleger sved på panden Det hverken behøver være yndefuldt eller professionelt - bare sjovt! Kollegamotion og aktiviteter styrker fællesskabet samt gavner bundlinjen Sådan: Få ledelsens opbakning til Arbejdspladsernes Motionsdag – eller planlæg selv i afdelingen Gør det sjovt, hold det simpelt, for alle – omklædning er ikke altid nødvendigt Tilpas aktiviteter jeres tid og rammer – lidt aktivitet er meget bedre end ingen aktivitet

Forhistorie

Firmaidræt hjemmesiden beretter, at: Idéen til Arbejdspladsernes Motionsdag opstod i efteråret 2014, da en af vores konsulenter i Dansk Firmaidrætsforbund satte sin lille forventningsfulde og sportsklædte dreng af på skolen. Han skulle – som alle andre skolebørn – være en del af den forankrede tradition Skolernes Motionsdag. En motionsdag, hvor fysisk aktivitet og fælles oplevelser er i højsædet på landets skoler. Idéen tog form – for tænk, hvis alle voksne havde samme mulighed for sjove oplevelser og fælles aktivitet én gang om året. Idéen er nu en tilbagevendende tradition på mange arbejdspladser. Og vi fortsætter rejsen - hop med på bølgen... I 2015 deltog 121 arbejdspladser og i alt 5.676 medarbejdere. I 2016 deltog 265 arbejdspladser og i alt 14.100 medarbejdere. I 2017 deltog 350 arbejdspladser og i alt 21.700 medarbejdere. I 2018 deltog 348 arbejdspladser og i alt 26.210 medarbejdere. I 2019 deltog 32.000 medarbejdere. I 2020 deltog XX.XXX medarbejdere. CORONA ÅR - har ændret meget globalt og lokalt. Mange vælger at træne hjemme for en sikkerheds skyld. Men "Afstand skal ikke være lig med stilstand". Årets aktiviteter omfatter blandt andet 3, 10 og 30 minutters motionsprogrammer og oplæg til "Walk and talk", "Mail stafet" og "Motionsuret". Supergode ideer - og så er det gratis. Tyvstart. Øv dig og vær med til at øge tallet næste år. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere (links til inspirationsmateriale):

Firmaidræt downloads Online inspiration AMdag 2019 AMdag 2018 AMdag 2017 AMdag 2016 AMdag 2015

Bonusinfo:

Gå forrest og gør en forskel for dine kolleger: Sæt gang i kollegamotion, skab god holdånd og gør kollegamotion til en integreret del af kulturen på arbejdspladsen. DFIF arbejder med at uddanne anførere til at igangsætte motion på arbejdspladsen. Tidligere blev de kaldt sundhedsambassadører. Nu kalder DFIF dem anførere for aktive arbejdspladser - med 100 % fokus på kollegamotion.