Træningstidspunkt: Er morgen, middag eller aften bedst?
Af Marina Aagaard, MFT
Man kan træne lige når man har lyst. Forudsat at man træner udendørs eller hjemme, hvor man ikke er afhængig af udstyr eller åbningstider. Men hvornår er det egentlig bedst at træne?
Morgentræning har mange fordele, en god start på dagen er nummer 1. Her Aarhus Havn kl. 7:00.
En aften gåtur efter aftensmaden er ikke værst. Her i Rønde kl. 20:00.

Bedste træningstidspunkt
Danske og amerikanske forskere har undersøgt træningstidspunkter (Københavns Universitet): Det er vigtigt at have en god døgnrytme. Får man ikke tilstrækkelig med søvn, kan det have store negative konsekvenser for helbredet (...). Nye opdagelser bekræfter, at kroppens indre ur har betydning for vores sundhed. Den nye forskning - på mus - viser: Motion kan have forskellig effekt, alt efter hvornår på dagen den bliver udført. I mus kan forskerne se, at motion, der bliver udført i starten af musenes "morgen", har anderledes effekt end den, der bliver udført i starten af musenes "aften" (hvilefase). ”Der ser ud til at være ret markante forskelle på effekten af motion om morgenen og aftenen, og at forskellene sandsynligvis er styret af kroppens indre ur." Jonas Thue Treebak, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Motion morgen, middag og aften
Virkning af motion morgen og aften:- Motion om morgenen sætter gang i genprogrammer i muskelcellerne, der gør dem effektive og bedre i stand til at nedbryde sukker og fedt.
- Motion om aftenen øger kroppens forbrænding i længere tid.
- Morgen [træning] ikke nødvendigvis bedre end aften [træning]
Jamen, hvad er det bedste træningstidspunkt?
Det er værd at holde øje med ny forskning med henblik på at tage afsæt i de bedste generelle anbefalinger. Samtidig er det vigtigt at fastslå, at personlige præferencer, motivation, træningstype og livssituation er afgørende, når det gælder det bedste træningstidspunkt for hver enkelt. Træning ved middagstid: Er det spild af tid? Nej, naturligvis ikke. Det kan være, at man ikke når 100 % effekt, men 75 % er heller ikke dårligt. Fremtidig forskning må afklare nærmere faktorer.