Split, Kroatien: Eventyrlig by ved Adriaterhavet

Af Marina Aagaard, MFT På ferie i Kroatien. En køretur rundt i landet. Vi besøger Split en tidlig morgen i juni måned (2013 ...). En arkitektonisk smuk og historisk særlig by. Split, Kroatien Marina Aagaard blog travel rejse

Split, Kroatien

Den næststørste by i Kroatien og den største by i regionen Dalmatien med omkring 250.000 indbyggere i byområdet. Byen ligger på den østlige bred af Adriaterhavet og ligger spredt over en halvø og opladet. Byen er et regionalt transportknudepunkt og en populær turistdestination. Her Riva Promenaden med Marjan bakken i baggrunden, 178 meters højde. Til de andre sider er der Kozjak højderne, 779 m, og Mosor, 1.339 m, som beskytter byen. Byen blev grundlagt som den græske koloni Aspálatho i det 3. eller 2. århundrede f.Kr. og blev senere hjemsted for Diocletians palads (foto her under), der blev bygget til den romerske kejser i 305 e.Kr., og hovedstad i den romerske provins Dalmatien, Salona. Senere blev Split en venetiansk by. Efter en omskiftelig historie blev Split efter 2. Verdenskrig del af den socialistiske republik Kroatien, som selv var en sammensat suveræn republik i Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien. I 1991 trak Kroatien sig ud af Jugoslavien i den Kroatiske Uafhængighedskrig. Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien bestod samlet af en serie mindre løsrivelseskrige og etniske udrensninger i Jugoslavien og varede fra 1991 til 1999. Der havde op til krigens udbrud været mange års politiske spændinger imellem de enkelte stater og befolkningsgrupper i Jugoslavien. De egentlige krigshandlinger startede efter Slovenien og Kroatien bekendtgjorde løsrivelse fra sammenslutningen Jugoslavien, hvilket den Jugoslaviske hær og i særdeleshed den serbisk ledede regering prøvede at forhindre. Den samlede borgerkrig bestod af den slovenske ti-dages krig, den kroatiske uafhængighedskrig, krigen i Bosnien og krigen i Kosovo. Dertil kom senere interne konflikter som den albanske konflikt og den makedonske konflikt (UNPROFOR). En midtby tårn-ruin med kig til himlen.  

Tidligt op

Er man tidligt på færde, undgår man det værste mylder af turister (som en selv) og ser de lokale på indkøb og renovations- og rengøringsarbejdere på job.

Fiskemarkedet

Byen vågner

Jeg elsker "tidlig morgen stemning", når byen vågner. Især på havnen - med kig til himmel og hav.

Udsigt over Split

En sommermorgen i juni. Split. En by jeg gerne vil besøge igen.