Agility træning: Mere end hurtighed og fodarbejde
Af Marina Aagaard, MFT
Agility, agilitet, i træning? SAQ? Speed, agility, quickness.
Nøgleord i invasive idrætter og funktionel træning.
I boldspil, hvor man skal "invadere" modstandernes målområde, fx håndbold, fodbold, basketball, rugby og lignende, gælder det ikke kun om at være hurtig, men også om at kunne vurdere situationen og lynhurtigt skifte retning, når nødvendigt.
Speed: Evnen til at flytte kroppen i en retning hurtigst muligt. Agility: Evnen til at accellerere, deccellerere, stabilisere, og skifte retning hurtigt. Quickness: Evnen til at reagere og skifte kropsstilling med max. hastighed (RFD). NASMI en del agilitytræning, fx stige øvelser, og agility testning, fx T-test (hvor man løber i et T-mønster), omfatter hurtighed, fodarbejde og eventuelt retningsskift, men rigtig agilitytræning involverer reaktionsevne i uforudsigelige miljøer. Agility er ikke bare relevant i idræt. Det har værdi i hverdagssituationer, hvor man bevæger sig blandt andre mennesker, selvom hastigheden måske ikke er så høj som i sport. Træning af et eller flere agility elementer kan skabe variation og øget motivation i funktionel fitness træning og give bedre træningsresultater. Øvelserne skal naturligvis tilpasses til helbred og form, så effekten bliver positiv og ikke negativ (frustration eller skader).
Hvad er agility?
Efterhånden et modeord, der er blevet brugt om alt, hvor man skal flytte fødderne hurtigt og skifte retning. Imidlertid træner og tester disse de øvelser ikke agility, men rettere 'ændring af retningshastighed'. Den måske bedste aktuelle definition er foreslået af Sheppard og Young: Agility definition Agility er en hurtig bevægelse af hele kroppen med ændring af hastighed eller retning som respons på en stimulus. Et nøglekoncept er "stimulus". Et reaktivt element, der er opbygget af mange kognitive funktioner:- Visuel behandling
- Timing
- Reaktionstid
- Opfattelse
- Forventning