Skudår. Skuddag: Hvad skal DU i dag?

Marina Aagaard, MFT Skudår. Hvis man har glemt det, minder dagens grafik på søgemaskinen Google, en om det. Leap  Year. En ekstra dag. Hvad skal du bruge din til? Skriv gerne en kommentar.

Skudår

Et år med en ekstra dag, 366 dage i alt i stedet for 365. I den julianske kalender er det et år, hvor årstallet er deleligt med 4. For at få kalenderen til at passe med årstiderne, indsættes der i vesten hvert fjerde år en ekstra dag i februar.

Skuddag

Af historiske årsager falder selve skuddagen på den 24. februar; d.v.s. månedens sidste datoer rykkes, så der bliver en 29. dag i måneden, men det er ikke den, der reelt er skuddagen. Historie eller ej. Den 29. februar er den specielle dato i en måned, der normalt kun har 28 dage. Den ekstra dag kan bruges til noget ekstra.

Min 29.2.2020

Dagen i dag? Der skal ske noget! Op klokken 7 (sent op på grund af sent i seng i går). Morgenmad, yoghurt med müsli/crüsli. Gulerodssaft. 9-9:30 Træning, kortvarig, i foreningsfitness. 10 min. løb på løbebånd, Tabata-protokol. 4 x 10 bænkpres. 3 x 10 unilateralt brystpres. Planen er, at Henrik og jeg nu om lidt kører til Hamborg. Går tur i byen. Træner lidt mere, går i spa og så i banken. D.v.s. Die Bank. Et spisested som vi er blevet anbefalet af Henriks nevø. Det er min plan foreløbig. Hvad er din 29.2. plan? Eller har du ingen? Skriv gerne en kommentar/hilsen.

---

Skudår (Wikipedia)

Skudår. Et år der er forlænget i forhold til andre normalår. Forskellige kalendersystemer har opereret med forskellige antal skuddage. Hvis det kun er en enkelt dag, der tilføjes til kalenderen i et skudår (se nedenfor), kaldes dagen for en skuddag. I moderne vestlige kalendersystemer er dette normalvis d. 29. februar en gang hvert 4. år I den moderne vestlige gregorianske kalender og dens forgænger, den julianske kalender, indebærer et skudår at året har 366 dage, i stedet for de normale 365. Andre kalendere har andre mekanismer, der også kaldes skudår; for eksempel har den hebraiske kalender skudmåneder i stedet for skuddage, således at de fleste år har 12 måneder men visse år har 13. Ved skudår i både den gregorianske og julianske kalender har februar 29 dage i stedet for 28, men betingelserne for hvornår skudåret indtræffer er forskellige.

Den 24. februar

Af historiske årsager er det sådan at den ekstra dag, skuddagen, ikke er den 29., men den 24. februar, og dagene der normalt kaldes 24. t.o.m. 28. februar bliver omdøbt 25. t.o.m. 29. februar.[1] Dette har tidligere haft betydning da det har været udbredt at anvende dagenes specifikke navne, i dag hvor denne brug er nærmest faldet væk er dette dog af ringe praktisk betydning. I den julianske kalender er et år skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette er i den gregorianske udvidet således at dette ikke gælder for årstal der er delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400 som alligevel er skudår. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var. Et år i den gregorianske kalender varer således, i gennemsnit over 400 år, 365 + 1⁄4 − 1⁄100 + 1⁄400 = 365,2425 dage. Udover den helt regelrette anvendelse af skudår, korrigeres der med ujævne mellemrum for små variationer i Jordens omdrejningshastighed om egen akse (døgn) ved indsættelse af et skudsekund. Dette fænomen har dog ikke noget at gøre med Jordens omdrejningstid om Solen (år).

Formål

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet, så for eksempel sommer ville falder hvor vinter normalt faldet. Med et skudår hvert fjerde år (som i den julianske kalender) passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet og så alligevel have et skudår hvert 400. år er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregor 13. i 1582, så der var nået at komme en markant tidsforskel. Problemet blev løst ved simpelthen at fjerne 10 dage, og man gik derfor direkte fra den 4. oktober til den 15. oktober. Fordi dette skete kort efter reformationen, var de protestantiske og ortodokse lande modvillige til at følge paven, og skiftede derfor kun gradvist og længe efter over til den nye kalender.

Referencer

WikiSkudår