Ugen der gik 8 2020: Fakeation og vand overalt

Af Marina Aagaard, MFT En ....... uge. Læsning, skrivning og træning, men også. Værste vejr i kvindes minde, vand overalt - også i øjne. Regnbør norm februar 38 mm, måned til dato 110 mm; slår 2006 rekord på 109 mm. Ugen der gik 8 2020Man kan og skal ikke drukne sorg i alkohol. Men sidst på ugen prøvede vi ... (Chateau Lafite Rothschild 1964 Pauillac med flere).

Ugen der gik 8 2020

Mandag

Personlig træning klokken 6 i Aarhus. Regnen siler ned. Hjem. Læse. Skrive. Rex eftermiddagsgåtur ved Kalø Slotsruin. Det regner og regner og blæser kraftigt. De steder der plejer at være strand og mark er fuldstændigt oversvømmede. Det er helt uvirkeligt.

Tirsdag

Hjemmearbejde. Læse. Skrive. Gåtur med Rex bag golfbanen. Det regner næsten hele tiden. Afbrudt af nogle få tørre minutter. Veje og marker er et pløre, svup, svup, svup.

Onsdag

Holdtræning, dance, core, mobility. Ingen familie personlig træning p.g.a. sygdom. Solen skinner et kort øjeblik. Men ellers regner det hele dagen. Selvtræning ... det sædvanlige. Hop og hink samt push-up og pull-up (stadig assisteret). Til Dao Cafe. Et skud vitaminer. En grøn smoothie som sædvanlig. Og en frisk rød smagsprøve. Fornøjelig firmatræning. Forbi Fedet efter mad. Bøf og laks ... som sædvanligt.

Torsdag

Læse. Skrive. Forberedelse. Rex ture i regn, regn, regn. Alt sejler i vand.

Fredag

Personlig træning 6:00 Aarhus. Hjem forbi efter Henrik. Til Herning. Ferie for Alle 2020 messe. En årlig event i februar. Vi er der hele dagen. Spiser morgenmad, frokost og snacks og får eftermiddagskage. Ser på stande og hører foredrag - blandt andet vinderen af Alene i Vildmarken Flemming Sanggaard, fra Silkeborg Rovfugleshow, med ugle på armen - og vi fotograferer. Og jeg fik en 'selfie' på TUI's stand: Fakeation Beach selfie spot. Forbi Germany Travel standen, hvor de byder på hvidvin. Klokken 17 er dagens messedag og vores besøg slut. Vi kører videre til Ringkøbing, hvor vi besøger en kendt kunstner/venner. Vi kører sammen til Søndervig, hvor vi nyder en lækker fiskemenu på Restaurant Sandgaarden. Så kører vi tilbage til Ringkøbing, får kaffe og kransekager, og så retur til Rønde.

Lørdag

Oprydning med mere. Vi køber ind. Det regner. Klokken fire besøg af Henriks familie. Kaffe og kage og fotos fra Henriks søsters liv. Vi tager til Restaurant Bag Søjlen i Rønde og spiser en dejlig tre-retters middag. Vi tager hjem og skåler videre, nogen hele natten.

Søndag

Vi står op - sent - spiser brunch og går tur med Rex ved Kalø Slotsruin. Det regner. Tager hjem drikker kaffe og kører til Kaløvig Bådelaug. Her sejler vi ud ... endelig skinner solen og regnen stopper et kort øjeblik. Så er øjeblikket ovre. Som Henrik siger: Seks bliver sejlet ud, fire bliver sejlet tilbage. Henriks søster og hendes elskede Kejser bliver på havet. Det begynder at regne igen ... der er dråber alle vegne. Vi - søn og hustru, bror og hustru - tager afsked og kører hver sin vej. Vi tager hjem og spiser let, mørbrad-færdigret og tun-hytteost-og-tomat. Men jeg trænger ... så vi spiser pandekager med vanilleis til desert. ... Arrangementet var som ønsket og som det skulle være, og det gik lige, men ... Jeg savner familiens usundhedsfanatiker og tager det ikke særlig godt.